Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

22.02.2017 Den veritable "Tuttopasto"

Kære Vinvenner,

Jeg er altid lidt i tvivl om jeg skal gentage "the basics": de basale fakta alle kender, eller om jeg skal regne med, at der altid er nogle, der ikke kender dem. Det ender med, at jeg gør det, altså gentager de basale informationer, fordi der er helt sikkert altid nogen, der vil spørge. Barbera så: det er en all Italian drue, den mest plantede blådrue efter sangiovese. Hvis en vin fremstilles med mindst 85% af druen, kan navnet Barbera bruges på etiketten sammen med druens og dermed vinens geografiske oprindelse. Karakteristisk for barbera druen er, at den har frugt i kilovis med et meget lavt niveau af garvesyre. Derfor har den traditionelt givet unge, svulstige og frugtrige vine, dejlige bacchiske drikke, men ak! vine, der hverken var særlig holdbare eller nåede top-ten på verdens vinranglister. Eller sådan var det frem til engang midt i halvfjerdserne, da man begyndte at tænke på at lagre barberaen i små fade for at træfadet kunne give vinen den garvesyre, som den manglede fra naturen af. "Man" var Giacomo Bologna, fra Rocchetta Tanaro i Piemonte. Det blev starten på en sand genfødsel af Barbera vine og efter de tumultagtige år, hvor alle barbera blev både fremstillet og lagret på kun små fade, er producenterne blevet dygtige til at forstå barbera-druens natur.

ALBA VS. ASTI

Barbera bliver dyrket især i Norditalien, men vi finder den faktisk i hele Støvlelandet. Enten som hoveddrue eller som komplementærdrue. Hvis nu vi glemmer de mange Barbera denominationer fra resten af Piemonte og Italien, er der to dis trikter, der kappes om kvaliteten: Alba og Asti.

I Alba spiller barberaen anden violin til nebbiolo. I Asti og hele Monferrato er barbera hoveddruen og det er her, at vi finder flere spændende eksemplarer af såvel lagrede som ufadlagrede Barbera.

Dagens Barbera, Valmorena, er så typisk for slagsen, at vi roligt kan kåre den som...typisk Barbera d'Asti. Tag proppen ud, hæld og nyd. Til hvad? "Tuttopasto" til det hele. Producenten anbefaler den til forretter, pastaretter med krydrede saucer, hvidt og rødt kød, bollito misto (åh! bollito misto), hår- og fuglevildt samt mellemlagrede oste. Kan man forlange mere af en vin?

Jo! Valmorena er også glimrende som solo, for sig selv. Den robuste og intense smag overskrider ikke grænserne af det harmoniske. Styrken balanceres ef en vedvarende og frisk frugt. Som alle de gode vine introduceres Valmorena af en god duft: jeg kunne tyde kirsebær og et delikat strejf af blomster, viol for eksempel, men også noget eksotisk behageligt andet, som jeg havde svært ved at definere.

At vinen byder på så mange nuancer - og I får ikke nogen reprimande hvis I finder også andre dufte end dem jeg har fundet ! - skyldes de perfekt modne druer fra den gode årgang 2015 og den dygtige fremstilling af vinen: gæring i rustfristål og ret kort lagring i store egetræsfade. Det, der hæver Valmorena i den bedre smagsklasse, over de gode hverdagsvine, er at man skimter en voksen alvor under vinens ungdommelige friskhed. Uanset hvad jeg skriver af mine egne indtryk, så er jeg sikker på, at I straks vil blive glade, lige så snart I ser vinens rubinrøde farve fylde glasset. Jeg drak testflasken (ok: testglasset) lidt for varmt, næsten tyve grader. Vinen reagerede godt og jeg ved, at den vil smage endnu bedre ved en 16-18 grader, især hvis I nyder den solo. Resten af flasken klarede sig fint over de næste to dage. Det var nu hverken hår- eller fuglevildt, Valmorena blev testet til, men den klarede fettuccine ai funghi, maccheroni primavera og endda spaghetti al pesto di carciofi med bravour. Ditto til de to rester af mellemlagrede oste: provolone og asiago.

Investeringsvin? Næ, medmindre det er drikkeglæde I vil investere i: denne 2015 vil være jer en god følgesvend frem til 2020-21. Hvis I skulle komme til at glemme et par flasker i jeres kælder.

ANBEFALINGER

"Selv en kakerlak ser smuk ud for sin mor". Det er den neapolitanske udgave af "Hver so bedst om sin gris". Eller: "Tjener, hvordan smager husets vin?" "Den smager godt". Jeg kommer altid i tanke om disse to mundheld, hver gang jeg skal anbefale en af mine vine. Er det nu helt troværdigt, når vinhandleren anbefaler sine vine? "Don't go there" siger jeg til mig selv. Men der er to vine, som det er mig magtpåliggende at anbefale: Luianos Rosso Assai Sangiovese 2015 og Luianos Chianti Classico 2015. De tager alle keglerne, når det gælder smag og forhold mellem pris og kvalitet. Forudbestillings- og -betalingsfrist udløber den 26. februar, nu på søndag.
Tag det som en varm anbefaling: bestil lige så mange som I har råd til, og tolv til:

Anbefalingerne fortsætter med:

SCOOPKASSEN:

HVERDAGSKASSER

og naturligvis med de hele 340 gram af tunfiskens Ferrari, Rolls Royce, Romanée Conti: - men læs please hele beskrivelsen i webshoppen igennem: linket til priserne kommer i bunden af denne webshopside:

VINSMAGNINGER

Sæt venligst kryds i kalenderen den 10., den 17. og den 24. marts.
Mere om emnerne for vinsmagningerne den 17. og den 24. marts kommer senere.
Her er noget om smagningen den 10. marts:

Ciao, Carlo

Herunder ÅBNINGSTIDERNE på lager beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:

Ved afhentning: Kør gerne helt ind i indkørslen på højre side af den røde bygning. "Hvorfor? Fordi hvis det regner eller I har købt mange vinkarton'er, er det nemt og let at bære dem ud til bilen".

Udenfor nedenstående åbningstider: send en mail eller ring 4585 1978 for at træffe aftale.

IDAG:onsdag den 22. februar: 14:00 til 17:00. Tillykke JARA!!!
torsdag den 23. februar: 14:00 til 17
fredag den 24. februar: 14:00 til 17:00 Vinsmagning på lageret
lørdag den 25. februar: LUKKET
søndag den 26. februar: 13:00 til 15:00 Vinsmagning på lageret.

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10