16.10.2016 Om gavevine. 1. del

Kære Vinvenner,

Efterårsferie, Mortens And, årets nye vin (ja hvem husker Bardolino Novello?) og så Jul: lige noget til at blive stakåndet af. Og så skal jeg finde vintilbud, vine til alle disse gode anledninger. Vi lader det hvile lidt og vender blikket mod de vine, hvis forudbestillingstid er ved at løbe ud: I VERONI.

I Veroni er én af Chianti Rúfina distriktets bedste producenter. Folk "in the know" mener, at de er nummer to til Fattoria di Selvapiana. Jeg er ikke uenig men skynder mig at tilføje, at Selvapiana har haft flere årtier til at nå den fortjente førsteplads, mens I Veroni kun for alvor har været virksom på kvalitetsplan de sidste ti-femten år: og de bliver bedre år efter år. Som det fx bevidnes af deres Riserva 2010, som jeg har nogle enkelte flasker af (*). I Veroni er "in conversione biologica" dvs. ved at overgå til økologisk drift. Endnu et tegn på deres vilje til kvalitet. Når vi taler om pletskud, er I VERONIs Riserva, deres 2014 årgang og den dejlige Rosso til 65,- forudbetalte kroner, tre vine man trygt kan regne med:

GAVEVINE: TIL HVEM ?

Derefter retter jeg fokus på en af de p.t. bedste vine i mit sortiment. Der er de sidste toogfyrre magnums og hvis I mener, at I før eller snart skal bruge en rigtig god vin som gave (jeg blander mig ikke i, hvem der skal begaves), så slå til mens .....vinhandleren er varm. I kan læse hele historien om vinen og bestille den på linket her:

På billedet ovenfor, fra i sommers, ser I den i selskab med den ikoniske økoChianti 2014 fra Pietro Majnoni, en vin som mange af jer bruger som værtindegave, den lille betænkelighed eller en gave der "rammer bredt"... Jeg har købt op alt det jeg kunne få af denne vin og den modtager ustandselig ros for smagen og prisen:

BARUFFO: DEN GODE RISERVA 2011

Skal vi en tand op, i drikkestil, holdbarhed og gaveformål, har jeg de sidste 162 flasker af Chianti Classico Riserva 2011 fra Cantalici:

Har I brug for flere flasker af denne klassiske gavevin, der vil vække begejstring selv hos kræsne vinkendere, så send mig en mail og vi finder en rabat, indenfor frækhedens grænse, som I vil blive glade for!

Ciao, Carlo

PS: Jeg har endnu ikke hørt fra den kunde, der opdagede lageret og bestilte en "knald eller fald" testkasse. Hvis I skulle bo i Virum, Sorgenfri, Lyngby, Holte, altså i nabolaget til lageret (Skovlytoften 1, 2840 Holte), så fortæl gerne jeres naboer, bekendte og venner, at indtil nu er det ikke lykkedes mig at afvise nogen, der kom forbi og ville købe vin. Pudsigt nok er min vinhandel mere kendt på Frederiksberg, i Århus og Esbjerg end lokalt. Det skyldes nok, at "vinbutikken" ligger på nettet og lageret som sådan ikke er en detailbutik, skiltningen er næsten selvudslettende og lageret kun bemandet bestemte dage. Men som sagt alle er velkomne!

PPS: Før jeg glemmer det og mens vi snakker om gaver: en testkasse fra Cascina Cucco er heller ikke til at kimse ad, når man taler om gavevine: frit leveret og gerne med et kort som hilsen.

Åbningstider på lager beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte
Ved afhentning: Kør gerne helt ind i indkørslen på højre side af den røde bygning.

Udenfor nedenstående åbningstider: send en mail eller ring 4585 1978 for at træffe aftale.

IDAG søndag den 16. oktober: 13:00 til 15:00. Hvis godt vejr (dvs. hverken regn eller blæst) vinsmagning i gården.
mandag den 17. oktober: LUKKET
tirsdag den 18. oktober: LUKKET
onsdag den 19. oktober: 14:00 til 17:00
torsdag den 20. oktober: 14:00 til 17:00
fredag den 21. oktober: 14:00 til 17:00
lørdag den 22. oktober: LUKKET
søndag den 23. oktober: 13:00 til 15:00. Hvis godt vejr (dvs hverken regn eller blæst) vinsmagning i gården