05.10.2016 Modning: fra venlig til elegant og klassisk

Kære Vinvenner,

Hvor ofte har vi ikke hørt - hvor ofte har jeg ikke sagt - at en vin skal nok udvikle sig gunstigt over de næste to-tre-fem år ?

I søndags åbnede vi en 2011 Nebbiolo Langhe DOC fra Cantine Gemma. Renzo Tebano, sommelier med italiensk diploma, der hjælper til med søndagssmagningerne, mente at det var en OK-nebbiolo, men jeg skulle ikke vente længere med at sælge den.

Fint. En god vinveninde smagte den og bestilte en flaske for at smage den bedre og lovede at melde tilbage, om hvad hun syntes. Hun kom til at glemme flasken eller jeg glemte at give hende den. Hvorom alting er, tog jeg flasken med hjem og lovede mig selv til at "studere den" senere, en af dagene.

SURPRISE SURPRISE !

Et par timer efter gik jeg i gang med at lave aftensmad. To andelår fra irma. Franske og nedsatte, fordi sidste salgsdato var ved at nærme sig. Sidste salgsdato var godt nok den 19. september 2016. Snak om at bekæmpe madspild. Jeg åbnede pakken, lugtede til kødet og bestemte mig for at det fejlede intet. Så: andelårene blev skåret i små skiver, lidt olivenolie (Majnoni of course), ind med kødet, drys med salt, små skiver friskskårne æbler, salt, peber, salvie og en sjat af Lambrusco Medaglie, der var tilbage i køleskabet.

Lad det hele stege på livligt blius og imedens tænkte jeg over, hvad der ville passe af vin til denne ret. Øjnede den Nebbiolo Langhe 2011 jeg havde taget hjem og gav den en chance.

Allerede fra farven så jeg, at det var noget godt jeg havde med at gøre. Nebbiolodruen har en tynd skal - lige som pinot nero og sangiovese - farven bliver aldrig tyk og dybrød på de gode nebbiolo: her så den meget tiltalende og "rigtig" ud. Farven alene gør det dog ikke, og jeg frygtede det strejf af bitterhed, der er alle de billige nebbiolos grav. Jeg checkede lidt fakta om produktionen og så, at lagringen var foregået for cirka ni måneder og for 70% af vinens vedkommende på rustfri stål og i store egetræsfade for den resterende 30%.

Mirakel mirakel! Den første slurk hensatte mig til Barolo-landet og vinen var noget af det mest velkommende helstøbte nebbiolo, jeg har smagt længe. Rigtig nebbiolo-snit men også bløde og runde tanniner, fint afstemt frugt og en drikbarhed, som er af en anden højere prisklasse. Vinen blev drukket ved stuetemperatur, men fruen ville gerne have haft det lidt køligere. Hvilket vinen også kan tåle.

Hvis I kan lide jeres Barolo, men ikke ønsker at vente, så er det denne RUJA 2011 I skal gå i lag med. Og det er nu, da jeg kun har 83 flasker tilbage på lageret.(*)

FORUDBESTILLINGERNE

At lave en hel mail for et forventet salg på kun ottitre flasker er ikke noget vinhandleren kan leve af, men det er også en stor del af vinhandlens væsen at se vinene vokse og give valuta for pengene. At denne 2011 RUJA skulle blive så god, kunne jeg måske ane i 2014, da vi først præsenterede vinen, men det er kun tiden, der kan sætte "godkendt" stempel på ens "educated guesses". På det tidspunkt blev vi enlige om, at det var en "venlig" nebbiolo. Det venlige er blevet til klassisk og elegant.

Gættearbejdet bliver næsten overflødigt for de vine, der er på forudbestillings- og -betalingslisten. Klart at Julebasten@, Barolo 2011 Vigna Cucco og TABUI er nogle "darlings", der år efter år har bevist deres kvalitet, men de "viderekomne" og "cognescenti" blandt vinvennerne er begyndte at lægge beslag på de gode vine fra Casa di Terra, især topvinen "Maronea". Jeg kan kun gentage min opfordring om at vågne op til dåd, fordi her er der gode vine og virkelig reelle besparelser:

LAMBRUSCO VINTERPRISER

Allerede ni blandt vinvennerne har spurgt: "Hvorfor er MUTINA ikke på vinterpris?" Fordi hvor MUTINA kommer, er det altid sommer! Resten af vintervejret kan I bekæmpe med følgende:

Er I glade for MUTINA, så er GALA den Lambrusco, der kommer MUTINA nærmest.

Ciao, Carlo

(*) RUJA er en vinmarkzone ved landsbyen Roddino ved Serralunga. Vinen spøger i ny og næ hos Dansk Supermarked: hvis I finder nogle flasker af årgang 2011 er mit råd: hamstr!

Åbningstider på lager beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte
Ved afhentning: Kør gerne helt ind i indkørslen på højre side af den røde bygning.

Udenfor nedenstående åbningstider: send en mail eller ring 4585 1978 for at træffe aftale.

IDAG: onsdag den 5. oktober: 14:00 til 17:00
torsdag den 6. oktober: LUKKET. Firmasmagning
fredag den 7. oktober: 14:00 til 17:00
lørdag den 8. oktober: LUKKET
søndag den 9. oktober: 13:00 til 15:00. Hvis godt vejr (dvs. hverken regn eller blæst) vinsmagning i gården.