17.08.2016 "Vagtelgaardens" Pinot Nero

Kære Vinvenner

Igår modtog jeg de vine fra Podere Fortuna og Schiavenza, som vi skal smage torsdag den 25. august. Jeg glæder mig som et barn juleaften. Det er - uden at genere nogen - to af de bedste producenter Italien kan præstere indenfor Barolo og Pinot Nero. Eksperterne samt mange af vore pinot noir vinvenner mener faktisk, at Podere Fortunas pinot nero er i besiddelse af den "pinosity", der hæver den fra at være en god lokal toskansk begivenhed til eliten af druens verdensklasse. Hvis det kan overraske nogen, er det kun fordi de ikke har smagt Podere Fortunas vine.

Til gengæld er Schiavenzas Barolo's status ingen overraskelse. Traditionelt fremstillede Barolo der bliver udsolgt lige så hurtigt som de bliver frigivet: er det fordi produktionen er lille, er det fordi priserne er überfornuftige eller er det fordi Maura, Walter og Luciano har formået at skaffe sig en fast skare af Barolo-kendere? Måske alle tre elementer, hvor det konsekvente "best buy" altid er en god motivation: prøv bare at google topmarken Prapó's priser med andre producenter og sammenlign.

"FODRE SVIN MED...."

Når jeg nu er færdig med at lovprise disse to producenter - jeg kunne blive ved: det fortjener de - så kan jeg også fortælle, at smagningen på torsdag den 25. burde lokke flere vinelskere væk fra badminton, bridge eller aftenskole. Vinsmagninger som sådan kan man fodre svin med, men på torsdag har man tre producenter helt for sig selv: Luciano og Walter fra Schiavenza og Alessio fra Podere Fortuna. Tre vinbønder væk fra deres vante miljø og deres høje parader. Hemmelighederne, vink, praj, ærlige svar: alt plejer at komme for en dag, når vinbonden er på udebane, langt væk fra naboens øre og den almindelige pli, der kendetegner vært/gæst forholdet hjemme på gården i Italien. I de otte timer er det gæsten, der har fat i den lange ende: vinen er i glassene og plads til søforklaringer begrænset. En lærerig aften for alle parter og en vinsmagning, der kan gå hen og blive mindeværdig.

VAGTELGAARDEN & PINOT NERO TESTKASSE MED GRATIS FRAGT

Sammen med vinene fra Podere Fortuna og Schiavenza modtog jeg også en lille testsending fra en....pinot nero producent: Corte Quaiara. Producenten er en "afvigende del" af den store veronensiske vinfamilie Montresor: Giovanni Montresor. Som mange andre spirer fra historiske vinfamilier vendte Giovanni ryggen til "volume og penge" for at tilegne sig en håndværksproduktion. Han overtog bedstefaderens vingård, hvor man før avlede vagtler: Corte Quaiara betyder nemlig "Vagtelgården". Niveauet på de tilsendte vareprøver gjorde et godt indtryk på mig: vinene var absolut ikke "vagtelvorne" (undskyld!), men da jeg tillod mig en lidt kritisk bemærkning om hans priser, svarede Giovanni: "Den pinot nero er en film, et teaterstykke: den vil følge og underholde dig de næste ti år. Mindst." Der var ikke nogen salgssnak i hans påstand, kun ren entusiasme. Jeg sagde "OK: vi lader mine kunder bestemme. Vi starter med et lille parti af din produktion: så må vi se, hvad der sker, men forvent dig ikke alverden, fordi mine kunder er ret velbevandrede udi pinot nero og kvalitetsvin i det hele taget."

Nu er bolden i jeres bane og I har to muligheder og begge med gratis fragt: den ene for at teste hans pinot nero op imod andre gode pinot nero fra mit sortiment, den anden for at teste Giovannis produktion:

PINOT NERO TESTKASSE

CORTE QUAIARA TESTKASSE

CASCINA CUCCO: 2. ombæring & MAGNUM 2012 Barolo Schiavenza

Er nu på lager:. Hvis I har bestilt Barolo 2011 Vigna Cucco og/eller Barbera Superiore 2013, kan I nu hente dem i lagerets åbningstider, som I finder som sædvanlig i bunden af denne mail. Nu er alle de forudbestilte og -betalte vine på lager. Ditto hvis I har bestilt Schiavenza Magnum.

Ciao, Carlo

PS: Blot for at give en idé om Schiavenzas Barolo: årgang 2003 blev stemplet som en "varm og dårlig årgang". Well:
Barolo fra 2003 vil være med om aftenen på den 25. august. Program og menu sendes til de tilmeldte og opdateres på hjemmesiden tirsdag den 23.

Åbningstiderne på lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte:

Kør gerne helt ind i indkørslen på højre side af den røde bygning.
Udenfor følgende åbningstider: send en mail eller ring 4585 1978 for at træffe aftale.

I DAG onsdag den 17. august: 14:00 til 17:00
torsdag den 18. august: 14:00 til 17:00
fredag den 19. august: 14:00 til 17:00 Hvis godt vejr (nul regn nul blæst) smagning i gården på lageret (Corte Quaiara m. fl.)
lørdag den 19. august: LUKKET
søndag den 21. august: LUKKET "En søndag på Amager": Cirkus Merolli !!!