Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

02.03.2016 Lam-brusco

Kære Vinvenner,

"Det er en rigtig dum idé" sagde min indre spin-doctor "Vinvennerne og folk fra nær og fjern står i kø for at købe MUTINA Lambrusco: der er ikke nogen grund til at sælge den billigere. Den er billig nok i forvejen"

Jo, den er billig nok i forvejen. Og prisen bliver ikke ændret fra ifjor: 69,- kr. flasken. Men: efter rekordåret i fjor, vil jeg se om det lykkes mig at få endnu flere nye vinvenner til at nyde min/jeres/vor MUTINA Med forudbestillings- og betalingprisen som lokkemad. Lad os se. Imedens kan jeg give det sidste skub til vinterpriserne. Når erantis'erne titter frem slutter vinterpriserne. Find jeres Lambrusco til vinterpris her men kun til søndag den 6. marts:

eller forudbestil og forudbetal jeres MUTINA 2015 her. Men OBS !, der er en kort bestillingsfrist: fourager og hamstr nu:

Kan I ikke vente, er der stadigvæk noget tilbage af årgang 2014:

For dem af jer, der er i forvejen vilde med Lambrusco er der noget La Battagliola på vej. Også her er der mulighed for at spare en del kroner ved at forudbestille og - betale. Til forskel fra MUTINA er La Battagliola steget i prisen: derfor endnu en god årsag til at forudbestille.

HVORFOR LAMBRUSCO TIL LAM ?

"De spæde pollenbærende syltede rødgrans hankogler lå på en kiks af gæret hvede der var penslet med umami i form af japank koji-pasta drysset med mjødurt og syltede spæde granskud og hyldeblomster".

Det var da jeg læste disse inspirerende linjer fra anmeldelsen af en toprestaurant, at jeg følte mig håbløst bagud. Måtte straks sunde mig med noget "soul food", noget mad og vin jeg kunne trøste mig med og berolige mine betuttede smagsløg med : panikken var begyndt at brede sig sammen med en tilbagevendende skyldfølelse hver gang mine smagsløg hørte ordet "umami". Jeg åbnede køleskabet, der var pinligt tomt for grankogler af hvilket som helst køn og kun kunne byde på to velhængte lammenakker og en flaske eller fem Lambrusco. Lambrusco til lam ?

Hvorfor ikke ? Jeg taler ikke om MUTINA. MUTINA er lad mig sige det, ideel til grillstegte spareribs med barbecuesauce, især hvis spareribsene er en smule branket: en kold MUTINA er en åbenbaring til det! Samme MUTINA er dog en tand for mild til almideligt ovnstegt lammekød. Det er en tør Lambrusco, der skal til. Som La Battagliola den med "15"-tallet på etiketten . Femten-tallet angiver at vinen har 15 milligram/liter restsukker: dvs tør og tørrere end den I kan se på billedet ovenfor: "30", hvor restsukker er 30 milligram/liter.

En tør mørk Lambrusco er en meget fin ledsager til lam, især til de federe udskæringer af dyret. Den blev prøvet igår til to stykker lammehals. Lammehals er billigt ( jeg gav 79,- kr for de to): der er en del fedtstsof omkring kødet, men der er rigeligt af kødet og da nakken er i kontinuerlig bevægelse - på det levende lam naturligvis - har kødet filetkvalitet: mør og saftig. Fedtlaget betyder at temperaturen skal være noget lavere end ellers (150-160 grader) men stegetiden længere. For at balancere fedtet vil det være passende med en frisk, syrlig dressing af salt, peber, mynte, rosmarin, timian, oregano. Hvis I finder nogle appelsinblade kan de også bruges mens de fire appelsinbåde er rent spil for galleriet. Og dog ikke helt: halvejs ved stegning, når kødet skal vendes, presser jeg dem på halsene.

Som sagt er La Battagliola , både 15" og "30" steget i pris, men I kan garantere jer et fornuftigt forråd af vinene ved at forudbestille og -betale dem her:

CHIANTI 2014 DOCG økologisk, Majnoni

Er lovet på lageret fredag den 4. marts. Jeres forudbetaling bliver så trukket i weekenden den 5./6. marts. I kan se vinen ovenfor og holde øje med jeres forudbestillinger her:

I kan stadigvæk nå at bestille Chianti 2014 til den lave pris - indtil den er på lager fredag. En glimrende vin til RIBOLLITA, som det lykkedes mig at finde opskriften på, som jeg fik fra Erik Bantis kogekoner. Send blot en svarmail med teksten "RIBOLLITA" i Emne/Subject, hvis I ønsker at læse den.

Jeg har også haft tid til at oversætte teksten af den "protokol" , som nogle vinproducenter har nedskrevet med henblik på en reguleret og fælles forståelse af begrebet naturvin, "vino naturale". Den kan I også forlange ved at sende en svarmail med teksten " Naturvin" i Emne/Subject. Det er første gang at man prøver at udfærdige nogle fællesregler, i Italien. Man kan mene hvad man vil om naturvin, med protokollen er et skridt i den rigtige retning hvad klar besked til forbrugerne angår.

Ciao, Carlo

PS: Øv! Så er det også søndag den 6. marts, at det er sidste dag for at sikre sig Barolo 2011 enkeltmark VIGNA CUCCO til 139,- kr:
http://shop.carlomerolli.dk/produkter/?search=Cucco+S

Åbningstiderne på lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte
Kør gerne helt ind i indkørslen på højre side af den røde bygning.

Udenfor følgende åbningstider: send en mail eller ring 4585 1978 for at træffe aftale.

I DAG: onsdag den 2. marts: 14:00 til 17:00
torsdag den 3. marts: 14:00 til 17:00
fredag den 4. marts: 14:00 til 17:00
lørdag den 5. marts: LUKKET
søndag den 6. marts OBS!!!! 14:00 til 17:00

ENGROS FRAGT:

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/58-engros-fragt/

Naturligvis skal I ikke betale både almindelig fragt og engros fragt.
Vælg optionerne "Gratis fragt" eller "Afhentning fra lageret", hvis I bestiller engros fragt.

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10