22.11.2015 Vin, olie, eddike

Kære Vinvenner

(check venligst åbningstiderne på lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte i bunden af denne mail)

"Er du vinhandler?" "Ja." "Jeg laver også vin." "Her i Danmark?" Ja, her på Østerbro: vil du smage den?" Sådan nogle fodboldkammerater har jeg. Så, den lille flaske indeholder ikke Flensburger Dunkel, men den rødvin I ser i det lille glas. Sabit, vinmageren, kom til Danmark fra Yugoslavien og har taget med sig en del "know how" om sit færdrelands gastro- nomiske traditioner. Vinfremstilling til selvbrug er en af disse og i mangel på gode vindruer, har han forsøgt sig med danske surbær. Surbær ligner blåbær og er også kendt som aronia. Aronia er verdens stærkeste antioxidant med god effekt på kolesterol og højt blodtryk.

Det er ikke godt at vide, hvor store mængder aronia man skal indtage for at sikre sig den gode effekt på helbredet, men Sabits vin kan sagtens tåle at blive nydt i større portioner end den viste. Med lidt god vilje kunne den minde om en ung vin fra Trentino: dybrød, tør, med lige gode dele frugt og garvesyre. Jeg tør vædde på, at hvis man serverede den blindt, kunne man godt tage flere vinelskere - inklusiv denne her - rundt i manegen.

Til gengæld ville det være umuligt at tage fejl af indholdet af det lille glas, som I ser ovenpå Baldinos elegante gavekarton. Den søde smag åbner sig i en sød, velduftende vin, der bærer tydelige minder om vinteræbler og abrikoskerner. En af de få vine jeg varmt kan anbefale til tiramisú og som oplagt ledsager til alle æblekager og -tærter. Læs mere om Sidro (sådan hedder æblevin på italiensk) fra Campania her:

Gavekarton'en indeholder tre flasker æblevin og er en original og kærkommen gave til gourmeter og folk, der er glade for kager i det hele taget.

ZANOVELLO 2012: de sidste to paller

Franco Zanovello har ladet sig overtale og "ofrer" nihundrede liter af sin gode 2012, som var på vej til at blive Riserva. Ofret består i, at han vil tappe dem i "vor" Zanovello flaske, den med kun skrift på etiketten. Nihundrede liter er lig med cirka tolvhundrede flasker og som én af vore vinvenner sagde: "Når jeg ikke ved, hvilken af mine flasker jeg skal trække op, når jeg har lyst til et godt glas vin, er Zanovello altid det sikre valg. Svær at slå for de 69,- kr. jeg har betalt for den".

Vinen er god, prisen ret lav men fristen kort, da vinen skal være hjemme uge 50/51.

Forudbestil og forudbetal den her:

PIAN DEL CONTE 2010 og 2011: HVAD ER FORSKELLEN ?

Spørgsmålet er kommet fra flere vinvenner og det er, som man siger, et godt og berettiget spørgsmål. De fleste af jer har valgt 2010, fordi årgangen har en "god klang" hvad italiensk vin angår. Jeg skrev ikke noget om årgangene, fordi jeg ..glemte det, men i realiteten er årgangen mindre væsentlig eller faktisk irrelevant, når det handler om Pian del Conte. Vinmarkens max. produktion er på cirka seks tusind flasker. Det er langt fra hvert år, at der aftappes så mange flasker, da vinen kun bliver fremstillet i de mængder, der er belæg for i druernes kvalitet. Det er dette valg, der bl.a. har stadfæstet "Grevens Slette" (altså "Pian del Conte") blandt de bedste sangiovese i Toscana. Læs mere om de to vine og bestil dem her:

BAROLO 2010 enkeltmark CERRATI DOCG, Cascina Cucco

Et godt tegn på, at 2010 er den årgang, som alle leder efter, har jeg fået lige idag fra Schiavenza. Walter skriver: "Non parliamo dei 2010....se tocco qualche cassa che abbiamo in magazzino per la trattoria mi gioco il matrimonio! Hvilket betyder: "Lad os glemme 2010eren...hvis jeg piller ved de kasser, vi har reserveret til vores trattoria, sætter jeg mit ægteskab på højkant". Det er nemlig Walters kone, sammen med Walters svigermor, fru Maura, der kører restauranten.

Så meget mere anledning til at sikre sig nogle flasker af 2010eren: Barolo enkeltmark CERRATI fra Cascina Cucco. Jeg har gjort mit bedste for at give jer den lavest tænkelige pris for denne kvalitet. Prisen for hundredeogtyve flasker er sølle 139,- kr. flasken.

Det kan diskuteres, om det er for meget eller for lidt. Rent statistisk 120 : 52 giver to komma enogtredive flasker om ugen. En rimelig portion hvis man er alene om den. Lidt i underkanten, hvis man skal dele med nogen eller værre hvis man pludselig får gæster. Det økonomiske engagement er, indrømmet, noget udenfor det gængse vinbudget, men har I ikke nogen venner? Har I ikke nogle kammerater, kollegaer og andre I kan dele med? Kvaliteten og prisen kalder for dannelse af en rask indkøbsgruppe, som dem man finder i Italien: "Gruppo Acquisto Solidale" altså, "Giv den G.A.S." med den Barolo. En årgang 2010 til den pris kommer ikke igen!

OLIE & EDDIKE

Allerede på mandag modtager jeg den hvide eddike, som så mange af jer har været glade for. En vinveninde har bestilt trehundrede flasker, fordi hun vil bruge dem som gave. Jeg tænker altid i vinbaner, men et olie & eddike-sæt er faktisk en virkelig fin gave at give. Majnoni's olie skulle også gerne blive leveret i næste uge.

Om Pietro Majnoni's olivenolie behøver jeg ikke bruge megen spalteplads på, mens måske de fleste vil være interesseret i at forstå, hvorfor Giustis balsamico er i særklasse: alderen er løsenet. Kig på den lille firmarundtur nederst i mailen(*) og bestil Giustis eddiker og Majnoni's Olivenolie her:

Ciao, Carlo

(*) http://www.visitgiusti.com/

Åbningstiderne på lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte
Kør gerne helt ind i indkørslen på højre side af den røde bygning

Udenfor følgende åbningstider send en mail eller ring 4585 1978 for at træffe aftale:

IDAG: søndag den 22. november: 13:00 til 15:00
mandag den 23. november: LUKKET/Mød vinbønderne-smagning
tirsdag den 24. november: LUKKET
onsdag den 25. november: 14:00 til 17:00
torsdag den 26. november: LUKKET/Julevinsmagning hos Aller
fredag den 27. november: 14:00 til 17:00
lørdag den 28. november: LUKKET
søndag den 29. november: 13:00 til 15:00