Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

30.08.2015 Velkomstkassen: set fra Herning og Omegn

Kære Vinvenner,

Første gang jeg hørte udtrykket, undrede jeg mig over, hvad hun lavede i en kirke og hvorfor hendes tilstedeværelse dér skulle være en garanti for en sikker hændelse.

En venlig sjæl forklarede mig den rigtige mening, nemlig at det ikke var "la balia" - ammen (ammekonen) - men amen. Jeg tænkte på min lille indlæringsepisode, i forbindelse med at jeg fik en sød mail fra Herning. Det er ikke så sikkert som amen i kirken, men det er lige før: jeg har ikke statistikken parat, men når der kommer en mail, der har prisen som hovedemne, er den lad os sige syv-otte gange ud af ti fra Herning og nærmere omegn.

Velsignede Herningensere! Han blev kun tilgivet, fordi han er en god gammel kunde og som bekendt, kan stamkunder tilegne sig nogle "latitudes", som nyere kunder ikke kan. Han mente "uden at skulle genere nogen, at den nye vinven, der købte din Velkomstpakke, måtte være fra København "eller en af dine naboer i Nordsjælland".

Han kunne placere det geografiske med en vis præcision, "fordi jeg synes, at 1.395,- er mange penge her hos os. Der burde kunne hilses velkommen for en billigere skilling".

DEN DER SÆLGER GRISEN

Der er nu kun tre Velkomstkasser tilbage "af de dyre". Jeg checkede, hvem der havde købt dem: faktisk blev det gode køb næsten ligeligt fordelt 45 % vest for Storebælt, 55% her i København og "hos mine naboer i Nordsjælland."

Det fortalte jeg ham og for ikke at blamere mig med uHerningsegnede priser spurgte jeg ham, om hvilken pris han ville betragte som acceptabel. "Den der sælger grisen bestemmer prisen," var det korte svar. Jeg lovede, at til weekenden ville jeg kigge i min grisestald og sammensætte en Velkomstkasse: den ville måske ikke være svinebillig, men jeg håbede, at den ville leve op, eller ned, til hans forventninger. I får at vide, om han nappede:

Morellino di Scansano 2013 DOCG, Erik Banti 89,-
Etna Rosso 2009 DOC, Aítala 115,-
Valpolicella Classico 2014 DOC Le Ragose 85,-
Donna Madda 2010 Calabria Igt, Il Vallo 105,-
Collequanto 2012 DOC, Colli di Serrapetrona 109,-
Rosso di Montalcino 2011 DOC, Cerbaia 135,-
Zanovello 2011 Cabernet DOC, Calustra 87,- (*)
Il Borgiano Rosso Marche IgT 2012, Colli di Serrapetrona 75,-
Rosso Toscano 2012 IgT, I Veroni 74,-
Barbera d'Alba 2011 DOC, Cascina Rosalba 89,-
Paterno 2011 Lazio IgT Trappolini 155,-
Poggio Forte 2012 Toscana Igt, Salvioni 55,-

ialt 1.173,-
minus rabat Herning-style: 378,-
ialt 795,-

ZANOVELLO 2012: FORUDBESTILLING

For alle de mange af jer, der er "inde i varmen" og ikke behøver en velkomstkasse, er der en ekstremt god nyhed fra Franco Zanovello. Det var de vine, som jeg præsenterede med den lidt spøgefuld remse: "Verdens bedste vin? Nej. Megarabat ved køb af 12? Nej. Verdens laveste pris? Nej. Kult-vin? Nej. Gratis fragt? Nej. Høje ratings? Nej. Guldvinder? Nej. Monumental vin? Nej. -dræberen? Nej. Jeres favorit? JA!

Nu er der en skarp og nedsat pris (69,- kr.) ved forudbestilling af den nye årgang 2012 af favoritten ZANOVELLO.

TOMME KARTON RETUR

Hvis det er for omstændeliigt for jer at komme af med vinkartonerne, er i velkomne til at returnere de tomme karton'er, næste gang I kommer forbi lageret. Tre betingelser: det skal være vore karton'er, de skal være i brugbar stand, de skal ikke være "fladet ud".

VINSMAGNING den 24. september: Cascina Cucco, La Raja og nu: TAVIGNANO !

De gode folk fra Tavignano har læst om smagningen den 24. september og spurgt, om de kunne være med. Jo flere jo bedre! og Taviganos vine: LIBENTER, MISCO og ROSSO PICENO er også blandt jeres favoritter. Huset vil også præsentere en hvidvin uden tilsatte sulfitter og alle de nye årgange af deres vine. Se hvilke vine der er med og bestil plads her:

Kan I ikke nå at være med, finder I her vinene til en tiltalende Forudbestillingspris: sidste frist for forudbestilling til de lavere priser er søndag den 6. september):

Ciao, Carlo,

ÅBNINGSTIDER på lageret Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Kør venligst helt ind i gården på højre side af den røde bygning.
Uden for nedenstående åbningstider: send en mail eller ring 4585 1978.

IDAG: søndag den 30. august: 13:00 til 15:00
mandag den 31. august: LUKKET
tirsdag den 1. september: LUKKET
onsdag den 2. september: 14:00 til 17:00
torsdag den 3. september: 14:00 til 17:00
fredag den 4. september: 14:00 til 17:00
lørdag den 5. september: LUKKET
søndag den 6. september: 13:00 til 15:00

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10