Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

22.07.2015 Kvær-tjek-ki-å

Kære Vinvenner,

Nu har jeg handlet og nydt Brunello'en med det mundrette navn i snart en menneskealder. Så har I også. De fleste af jer i hvert fald. "Den lille egeskov" - det er hvad navnet betyder - har sin trofaste følgeskare. Huset bliver ved med at producere loyale og by-the-book Brunello og Rosso di Montalcino år ind år ud. Uanfægtet af amerikanernes krav om dybe farver og brombærsmag, upåvirket af trends og luner, "uberørt af byens travlhed" og vinskribenternes tunge brus. Uanset om det er vine fra "den bedste årgang ever" eller fra et skarn af en høst, kommer Quercecchio med sin umiskendelige sangiovese grosso, der dufter langt væk af Toscana og velvære. Velvære er også det jeg føler, når jeg giver mig tid - i ro og mag - til at nyde et glas fra denne ærketoskanske producent.

EN LISE

Lad mig sige det: det er en lise at kunne sælge en vin der...sælger sig selv. Quercecchio er formodentlig den mindst omtalte Brunello-producent i et distrikt, som nyder i den grad vinmediernes bevågenhed. Nu har Huset skrevet og gjort mig opmærksom på den nyrenoverede hjemmeside.

Av! Paraderne er oppe. Mine. Vogt dig for den producent, der kan engelsk og har en flot og effektiv hjemmeside! Jeg fik ejerens - fru Salvioni - første mand til at love højt og helligt, at det nye tiltag ville ikke have indflydelse på vinenes pris!! Lovet: fik også lovning på deres anden vin Sant'Antimo. Eller tredje vin, hvis man betragter Rosso di Montalcino som anden vin til Brunello di Montalcino. Og mens vi var i gang, fik jeg også bekræfet nul pristigning året ud.

Så: hvis I holder af Brunello og ikke kender Quercecchios vine, vær tryg ved, at det er gode, velsmagende, og lige-ud-ad-landevejen vine af den skønneste nul-barrique sangiovese grosso.

Vinen kan I se her:

og godsets nye hjemmeside på italiensk, engelsk og tysk, her:

http://www.quercecchio.it/it/

Vinen fås også i kælder- og gavevenlige udgaver som 2008 og 2009 Magnum:

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDER på lageret Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Kør venligst helt ind i gården på højre side af den røde bygning
Udenfor følgende åbningstider: send en mail eller ring 4585 1978

onsdag den 22. juli: 14:00 til 17:00
torsdag den 23. juli: 14:00 til 17:00
fredag den 24. juli: 14:00 til 17:00
lørdag den 25. juli: LUKKET
søndag den 26. juli: 13:00 til 15:00 Tillykke Mathilde!!!
mandag den 27. juli: 14:00 til 17:00
tirsdag den 28. juli: 14:00 til 17:00
onsdag den 29. juli 14:00 til 17:00
torsdag den 30. juli: 14:00 til 17:00
fredag den 31. juli: 14:00 til 17:00
lørdag den 1. august: LUKKET
søndag den 2. august: 13:00 til 15:00

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10