29.05.2015 Rosa, Rosato, Rosé, Chiaretto og Cerasuolo

Kære Vinvenner

Fra den sarteste Bardolino Chiaretto med sine noter af citronmelisse og læskende bid til Cristiana Galasso's mørke lyserøde nattergalen, montepulciano- Lusignolo: der er rosé til alle terrasser, grill og fiskeretter. Rosévine "multitasker" og smager lige så godt til pizza napoletana, til spaghetti alle vongole som til vitello tonnato. Jeg lader mig fortælle, at der stadigvæk skulle findes en del mænd, der er bange for at blive klassificeret som "feminine", hvis de skulle blive set med et glas rosé i hånden. Vrøvl!ikke blandt vinvennerne. Rosévine sidder lige godt i hånden på både "machos", elegante damer og honky tonk women. Det samme gælder Lambrusco, nu at jeg tænker på det.

Men hvis I intet vil vide af rosévine, og det er synd, er der kommet en Bardolino Classico 2014 DOC: en rødvin som I kan nyde, som den er og også gerne kølig, til fiskeretter og grillstegt fisk.

LAMBRUSCO FESTIVAL: Vil der være en Lambrusco Rosé på programmet?

Absolut ja. Hvordan kan der mangle vinen, der har efterladt et spor af traumatiserede gymnasiaster gennem hele halvfjerdserne og firserne? Programmet er klart og selvom solen ikke skulle skinne, så har vi telt over hovedet. Medbring blot sund tørst og åbent sind:

Ciao, Carlo

PS: For jer, der har en forkærlighed for et godt tilbud og kan kende det, når de ser det, har jeg 120 flasker ELACAIA. Nej, det er ikke Sassicaia's elendige lillesøster, men en ret habil rødvin hvor syrah har blandet sig i i Veroni's blide sangiovese. En low cost super tuscan oprindeligt bestemt for det nordamerikanske marked. Navnet kan vildlede lidt, men til prisen er den et lille fund: lille fordi der som sagt kun er ethundredeogtyve flasker af den.

ÅBNINGSTIDER PÅ LAGERET, Skovlytoften 1 i 2840 Holte
Kør gerne ind i gården til højre for den røde lagerbygning.
Udenfor følgende tidspunkter: send en mail eller ring 4585 1978

IDAG: fredag den 29. maj: 14:00 til 17:00
lørdag den 30. maj: LUKKET
søndag den 31. maj: LUKKET Lambrusco festival
mandag den 1. juni: LUKKET
tirsdag den 2. juni: LUKKET
onsdag den 3. juni: 14:00 til 17:00
torsdag den 4. juni: 14:00 til 17:00
fredag den 5. juni: 14:00 til 17:00
lørdag den 6. juni: LUKKET
søndag den 7. juni: 13:00 til 15:00