Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

01.03.2015 Vinsmagning: et referat

Kære Vinvenner,

Vinene fra Cascina Cucco (Barolo 2011 og den biodynamiske hvide Gavi) nåede ikke "færgen" og derfor vil de være med på smagning næste gang: den 29. april 2015, samme sted samme tidspunkt. Sammen med dem en række andre vine.

Men mere om det i de næste ugers mails. Endnu før jeg går videre med et lille referat af smagningen (tak for sidst til alle deltagere!), skal der være plads til et stort tillykke til Elvio Milleri og alle folk i og omkring restaurant ERA ORA på Christianshavn. For nittende år i træk er de blevet fundet værdige til en af Michelin guidens eftertragtede stjerner. Der kan diskuteres - og der bliver diskuteret - meget om guidens meritter og grusomme fejltagelser, pletskud og forglemmelser, men find mig en restaurant i Skandinavien, der har bevaret udmærkelsen i nitten år i træk. Og så en italiensk restaurant. Noget at være glad for!

SMAGNINGEN I ONSDAGS

Med afsæt i smageskemaet et par kommentarer som resumerer mine indtryk, deltagernes indtryk aka bestillinger. Symbolet €€€ betyder, at vinene ikke er på lager men kan forudbestilles og forudbetales til prisen i parentes. Levering uge 12-13.

Prisen i parentes gælder ved køb af 12 flasker gerne blandet. Ved køb af minimum 24 flasker gerne blandet gratis fragt overalt i landet. Se i bunden af mailen for mit forslag på en smagekasse. Da det er en kendt sag, at de fleste af jer har for travlt til at læse hele mailen, kan I hoppe over til mit forslag her:

CRISTIANA GALASSO, San Valentino in Abruzzo Citeriore, Abruzzi

1) Lusignolo Cerasuolo 119,- (105,-) €€€
Den kirsebærrøde Lusignolo fascinerede de fleste med sin blanding af delikate nuancer og rustik power.

2) Fante Montepulciano 125,- (105,-) €€€

3) Feudo d'Ugni Montepulciano 165,- (145,-) €€€
De to røde "naturvine" led måske en smule under dagens "konfrontation" med de andre vine på smagebordet.
Der blev sat pris på begge montepulcianos renhed men Cristianas vine kræver mere fokus og en mere dedikeret vinsmagning.
Og siden de er ufiltreret gerne en længere tids falden til ro. Hun havde vinene med sig på flyvemaskinen fra Rom og det har ikke gavnet de to røde, som er som sagt hverken filtreret eller underkastet anden form for stabilisering.

TRAPPOLINI, Castiglione in Teverina, Lazio

Paolo Trappolini er ønolog og taler engelsk. Han skænkede sine vine og besvarede deltagernes forskellige spørgsmål med kompetence og charme. Mange huskede familien Trappolinis ældste vin, Paterno, som blev flittigt bestilt. Blandt de hvide var Pinot Grigio, der løb af med keglerne. Ros, men få bestillinger, til Merlot og Cabernet Franc. Hvilket formodentlig skyldes en blanding af prisen (forholdsvis høj) og det mere udbredte kendskab og derfor større forventninger til de to druer blandt gæsterne.

4) Orvieto Secco 2014 DOC 79,- (69,-)

5) Est Est Est 2014 DOC 79,- (69,-)

6) Bianco Lazio Pinot Grigio 2014 Igt 79,- (69,-)

7) Grechetto Lazio 2013 IgT 115,- (99,-) €€€

8) Procanico Lazio 2013 IgT 115,- (99,-) €€€

9) Brecceto Grechetto Lazio 20123 IgT 129,- (115,-)

10) Canaiolo Nero 2013 Lazio IgT 129,- (115,-) €€€

11) Merlot Lazio 2013 IgT 129,- (115,-) €€€

12) Cabernet Franc 2013 Lazio IgT 155,- (135,-) €€€

13) Paterno Sangiovese Lazio 2011 IgT 155,- (135,-)

14) Idea Aleatico dessertvin 2013 Lazio IgT 165,- (145,-)

ERIK BANTI, Scansano, Toscana

15) Ciabatta 2012 Toscana IgT 105,- (85,-)

Næsten alle har bestilt en kasse eller flere af den gode gamle "tøffel". Her blev pris og kvalitet forenet af genkendelsens glæde. Vinen smager godt nu og har saft og kraft til de næste fem seks år.

QUERCECCHIO, Montalcino, Toscana

16) Rosso di Montalcino 2013 DOC 99,- (89,-)

17) Brunello di Montalcino 2010 DOCG 195,- (175,-)

Den nye årgang 2013 af Rosso di Montalcino er måske endnu en tand for ung og en smule uharmonisk: den trænger til flaskelagring og vil være perfekt til sommeren. Brunello 2010 har bekræftet status og position som virkelig kvalitet for pengene. Traditionel i sin fremtoning, funklende granatrød, indtagende duft og saftig sangiovese-elegance af den bedste skuffe, dvs. store egetræsfade. Der blev diskuteret meget om Brunello-priser: i distriktet har årgang 2010 oplevet et prishop på 20-30% i forhold til 2009. Hos Quercecchio har producenten holdt prisniveauet fra 2009 og det blev der sat pris (= bestillinger) på.

PIETROSO, Montalcino, Toscana

18) Rosso di Montalcino 2013 DOC 155,- (135,-)

19) Brunello di Montalcino 2010 DOCG 325,- (255,-)

Intensiteten er ikke til at tage fejl af. Det er vine til kælder og til samlingen. Brunello klarede sig bedst, mens Rosso skal enten trækkes op i god tid og dekanteres eller få lov til at passe sig selv et par måneder til.

LE CHIUSE, Montalcino, Toscana

20) Rosso di Montalcino 2012 DOC 155,- (139,-) €€€

21) Brunello di Montalcino 2009 DOCG 295,- (259,-) €€€

22) Brunello di Montalcino 2010 DOCG 345,- (299,-) €€€

Det er fra Le Chiuses vinmark, at Biondi Santi høstede druerne til deres Riserva Brunello. En elitær vin hele vejen igennem. Årgang 2010 er absolut til kælderen og vil vise sit værd over de næste femten-tyve år. Jeg og flere af gæsterne blev fascineret af den spinklere men også blidere og enormt velsmagende 2009.

MADONNA NERA, Montalcino, Toscana

23) Brunello di Montalcino 2009 DOCG 325,- (270,-)

Jeg har sikkert været for hård ved denne Brunello, da jeg præsenterede den første gang. Godt at jeg tog den med til smagningen: en moderne Brunello, som under smagningen foldte sig ud og endte med at blive bestilt af flere end jeg regnede med, at den ville.

CASA DI TERRA, Bolgheri, Toscana

24) Mosaico 2011 Bolgheri DOC 185,- (160,-) €€€

25) Maronea 2010 Bolgheri DOC 350,- (250,-) €€€

Ros uden ende til Maronea, hvis eneste to minusser var ungdommen og, efter nogens mening, prisen. Det er rigtigt, at vinen kræver mindst to-tre års videre flaskelagring, før den åbner sig og lader elegancen træde tydeligere frem. Prisen vil virke fornuftig og endda rimelig, når man kommer til at sammenligne selv fuldprisen (350,- kr.) med, hvad nabogårdene (Sassicaia, Ornellaia, Masseto) forlanger for deres vine. Til forudbestillingspris (250,-) kr.) er den en "køb mange"-vin.

I VERONI, Rúfina, Toscana

26) Rosso I Veroni 2012 Toscana IgT 74,- (65,-)

27) Chianti Rúfina 2013 DOCG Økologisk 94,- (79,-)

28) Chianti Rúfina Riserva 2011 DOCG 159,- (129,-)

Producenten fremstiller bedre og bedre vine. "Jeg ville blive skuffet, hvis Chianti 2013 ikke får tre røde glas i Gambero Rosso vinguiden", sagde en af deltagerne. Den vellykkede kombination af smag og pris kunne ses på de mange bestillinger, der inkluderede den dejlige nr. 26) den, kun på papir, ydmyge Rosso IgT Toscana 2012.

LUCA FACCINELLI, Valtellina, Lombardia

29) Ortensio Lando 2010 Valtellina Superiore DOCG 185,- (145,-)

En af smagningens sejrsvine. Klasse, elegance, finesse: alt det, der kendetegner en top-nebbiolo. Dyb og helstøbt smag: bliv ikke snydt af de venlige og nærmest civiliserede tanniner: 2010 til 2020 ingen sag for denne vin. Blandt de tre bedste fra Valtellina uanset hvem de andre to er. Var det en Barolo 2010, ville prisen være væsentlig højere.

AITALA, Randazzo, Sicilia

30) Etna Bianco 2013 DOC 115,- (95,-) €€€

31) Etna Rosso 2009 DOC 115,- (95,-) €€€

32) Syrah Sicilia IgT 115,- (95,-) €€€

TORNATORE, Castiglione, Sicilia

33) Etna Rosso 2013 DOC 115,- (95,-) €€€

For alle de fire vine fra Etnas skråninger gælder delvis samme betragtninger som for Cristiana Galassos vine: dert er svært at skabe plads for sig selv, når man bliver stillet ved side af Champions League-vine som Brunello, Paterno, Ortensio Lando. Dog er jeg sikker på, at alle fire vil finde deres købere, engang vejret bliver mildere og man vil sætte pris på lysere og mere mineralske vine.

fra LYSGAARD VINE

34) Rosignol Vino Rosso Venteo, Zardini, Veneto 135,- (115,-)

35) Montefalco Rosso 2010, Romanelli, Umbria 115,- (95,-)

Ikke nogen videre begejstring for Rosignol: "pæn og rund men uden megen profil", "for dyr for hvad den er" blev der sagt. Ret stor begejstring for Montefalco Rosso 2010: en komplet vin med alt til gården og til gaden. Fin personlighed og tiltalende væsen. Fine bestillinger. Og hvis jeg må tilføje noget: meget fornuftig prissat for en vin fra modedruen og -distriktet Montefalco.

FATTORIA SAN FRANCESCO, Ciró, Calabria

36) Ronco dei Quattro Venti 1992 Ciró Classico DOC 99,-

Smagningens overraskelse! Alle troede, den var død, men den blev rost og bestilt. Jeg har flere gange lovet en smagning af de gamle Ciró og må se at gøre noget ved det!

Til Distant Friends, til de lovligt forhindrede og alle de andre, har jeg komponeret en kasse indeholdende:

1 x Paterno, 1 x Ciabatta, 1 x Rosso i Veroni, 1 x Chianti Rúfina 2013, 1 x Brunello Qercecchio 2010, 1 x Ortensio Lando til den rabatterede pris af 684,- kr. (alm. 808,-).
Bestil den her:

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDER PÅ LAGERET Skovlytoften 1, 2840 HOLTE
Udenfor følgende åbningstider: send en mail eller aftale en tid på 4585 1978

IDAG søndag den 1.marts 2015 : 13:00 til 15:00
mandag den 2. marts og tirsdag den 3. marts: LUKKET
onsdag den 4. marts, torsdag den 5. marts og fredag den 6. marts: 14:00 til 17:00
lørdag den 7. marts: LUKKET
søndag den 8. marts: 13:00 til 15:00

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10