21.12.2014 "Drinking like a fish"

Kære Vinvenner,

"Hvad, er I bange for at drukne...?"

"Nææ, der er bare det at...."

"I får bare mere plads, og så hvis - ehmm, NÅR alt er overstået, så bliver alt igen lige som nu."

"Jamen, vi syntes, at det er en smule uretfærdigt..."

"Snarere det modsatte! Tænk på det her: ingen fiskere, ingen fiskebåde, ingen net i, ja, hvor længe? Det er ikke til at vide, men det kan vare rigtig længe. I har jeres på det tørre, for så at sige."

"Jo, men vi synes, at det er mærkeligt, at alle de andre er med, parvis endda og vi efterlades mutters alene...."

"Efterlades og efterlades: I kan da komme med "alongside ship" og måske holde øje med os udefra. ......."

"Ja, sikkert, men nu er der bare det, at Han har sagt, at det er kun dem, der er med dig, der vil overleve: alle de andre levende væsener kommer til at dø. Det er ikke noget at spøge med."

"Jo, men Han mente sikkert menneskene på landjorden. Han har afgjort ikke tænkt på jer..."

"Han ved alt og tænker på alt."

"Jo, men jeg er sikker på, at det siger sig selv, at I er undtaget fra straffen."

"Kan vi få det skriftligt? en garanti ville være rar..."

"Blot at spørge ham ville være uhørt. Under alle omstændigheder: I er for mange, der er ikke bygget egnet plads til jer, og jeg har ikke fået besked på at tage jer med."

"Han sagde et par af ALLE levende væsener."

"Alle på l-a-n-d-j-o-r-d-en ! Jeg parerer bare ordre. Farvel."

Selvom de blev efterladt til at sejle i, for så at sige, deres egen sø, ved vi nu, at det lykkedes fiskene at overleve Syndfloden. Glæden blev så stor, at de fejrede med nogle ordentlige drikkegilder. Det var naturligvis Lambrusco, de valgte, og således kan I også gøre: vi er efterhånden flere, der mener, at Lambrusco er et glimrende valg til Nytårsaftenens fest og ballade og til at skåle det nye år ind med. Typer som Stopai, Rosso Tirelli og La Battagliolas "15" er tilmed velegnet til and, gås, stegt svinekød og dertil hørende kraftige saucer.

Lambrusco er også velegnet til vegetarretter og til lette anretninger, som fx den "caprese", som restaurant Britannias chefkok havde tilberedt den 21. oktober i Esbjerg. Tomat, bøffelmælks mozzarella, basilikum, salt, peber og en smule olivenolie.

De små tomater kan minde lidt om julekugler: en dekorationsidé til næste års juletræ? Hvorfor ikke? I de gamle dage var også appelsiner, æbler og mandariner en del af pyntet. Kan ikke forestille mig, at det vil gå med at hænge "ovolini", de små mozzarella (*) kugler, på juletræet, men hvorfor ikke små tomater?

Nå, men uanset pynt: drik Lambrusco uden fordomme og nyd godt af vinterpriserne:

Bortset fra oprindelsen af den engelske talemåde "Drinking like a fish", hvad har vi så lært af ovenstående nærbibelske beretning?

At alle, selv de dygtigste, kan glemme noget eller tage fejl. Her på årets sidste dage ønsker jeg at sige undskyld, hvis vi har glemt noget eller nogen, eller hvis vi har lavet nogle fejl. Hvis vi har, var det ufortsætligt og I kan få skriftlig garanti på, at vi har været glade for at pumpe nogle liters hjerteblod i vort arbejde: det har været en fornøjelse at finde gode vine og prøve at overtale jer til at købe dem. Det sidste har ikke altid været lige svært eller lige nemt: I har været som fisk altså hunde efter Barolo, Brunello, Chianti og Amarone, men det har døjet lidt med at vække jeres interesse for vine som Teroldego, Groppello, Ormeasco, Cerasuolo, Pigato osv. Derfor er det de typer vine, som I vil finde i det kommnede rydop-udsalg. Hold øje med den særlige webshop-region "UDSALG", (fra 1. januar 2015!) hvor I vil finde alle de gode vine, der blev forsømt, glemt, ikke-opdagede, ikke ordentligt introduceret, men som er med til at gøre Italien til det mest spændende vinland i verden!

Ciao, Carlo

(*) MOZZARELLA: I, der er italianofile, ved det sikkert allerede, men der er tit forvirring i medierne og tilbudsaviserne om navnet. "Mozzarella" er navnet på osten, uanset om den stammer fra komælk eller bøffelmælk. Navnet kommer fra "mozzare" dvs. "at kappe": det refererer til den bevægelse, som mejeristen laver, når har tager ostemassen op fra saltlage-karret og kapper den i små stykker.

Hovedforskellen er at: mozzarella aka "fior di latte" ("blomsten af mælken", dvs. den bedste del af mælken) skal spises indenfor et par dage fra produktionen, dvs frisk. Bøffelmælks (latte di bufala) mozzarella er en regulær ost, der udvikler sig med tiden og smager bedst efter en syv-otte dage og kan blive ved med at udvikles sige og smage godt i en lille måned. Desuden kan den specielle "Mozzarella di bufala campana", vandbøffelmælks mozzarella, kun produceres i et bestemt område omfattende regionerne Campania, Lazio, Molise og Apulien.

EFTERLYSNING : jeres meninger og anmeldelser af MERMET 2009, Maronea 2010 (p.t.udsolgt men kommer igen), Mosaico 2010 (p.t. udsolgt men kommer igen) CERBAIAS Rosso di Montalcino (haves på lager) og PIETROSOS Rosso di Montalcino (få flasker tilbage).

ÅBNINGSTIDER på lageret Skovlytoften 1 i 2840 Holte
Udover følgende åbningstider: skriv til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. eller ring 4585 1978

IDAG: søndag den 21. december: 13:00 til 17:00
mandag den 22. december: 13:00 til 17:00
tirsdag den 23. december: 13:00 til 17:00
onsdag den 24. december: kun efter aftale i tidsrummet fra 11:00 til 14:00
torsdag den 25. december: LUKKET: GLÆDELIG JUL!
fredag den 26. december: LUKKET
lørdag den 27. december: LUKKET
søndag den 28. december: LUKKET
mandag den 29. december: 13:00 til 17:00
tirsdag den 30. december: 13:00 til 17:00
onsdag den 31. december: kun efter aftale i tidsrummet fra 11:00 til 14:00