Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

02.11.2014 Jeres anmeldelser: Donna Madda 1995

Kære Vinvenner

Om et par måneder bliver den 20 år gammel. Lige nu er den........ kun 19. Hvor ofte får I muligheden for at smage vine, der er så gamle? Hvor ofte er de fra Syditalien? Nu at chancen er her, burde I ikke være sene om at binde an med tilbuddet. Prisen er yderst overkommelig og hvis I har noget at fejre nu eller næste år, skal I ikke tøve med at bestille.

VINKLUBBER

Både Donna Madda og Ronco dei Quattro Venti er de oplagte vine for en "vertikal": en smagning af flere årgange af samme vin. Skriver I tilbage med jeres indtryk, vil alt blive loyalt opdateret på vinens relevante side i webshoppen. Til fordel for den næste vinven eller køber.

Når jeg mener, at de mest brugbare anmeldelser kommer fra jer, der har betalt for vinene, er det, fordi I kun skylder loyalitet over for jeres egne ganer og fornøjelser. Check venligst vinen og ikke mindst prisen: 19 år gammel og vil sagtens kunne gemmes til den bliver 20 år gammel....... Vælg & vrag her:

FORUDBESTILLINGER

Undertiden misunder jeg min salige far og hans macho "never explain, never complain" indstilling til livet. Han var fra den skæbnesvangre italienske klasse af 1921. Den voksede op under fascismens consensus-år, da almindeligt folk kun havde den diktaturstyrede statsradiofoni og de censurerede aviser at orientere sig efter. Vi, min bror og jeg, der var heldige at vokse op under republikkens åbne tider, havde lange diskussioner om alle mulige emner med ham. Han respekterede vore meninger, men vor forklaringstrang kunne sjældent, for ikke at sige aldrig, trænge igennem hans panser af Mussolini-boy.

Alt dette har meget lidt med vin at gøre og dog. Det kører godt med det nye forudbestillingstiltag og det skyldes nok, at de fleste "stamvinvenner" kender til mine prissætninger og avancerne: de kan se den reelle fordel ved at forudbestille.

Derfor er følgende dedikeret til de nye vinvenner og til alle dem, der er "vokset op" under "rabatdiktaturet": "én flaske tusind kroner - tolv flasker 39,95, spar to formuer". Eller alle de andre systemer, som kører efter en urealistisk før-pris for at tilbyde vinen til en rabatteret pris, som i realiteten er det, vinen koster og er værd.

Naturligvis lader kun de..... færreste af jer sig lokke af den psykedeliske rabat: folk køber fordi den tilbudte vin og dens pris passer til det, man vil have.

CARLITO'S WAY

Jeg ved ikke, om det er den rigtige vej, men jeg har siden day one valgt den anden model: en rabatteret pris er den pris, der tager udgangspunkt i den almindelige avance. Lad os tage et eksempel fra the real life. ROSSO PICENO DOC 2012 "Cervidoni" fra Tavignano. Almindelig pris er 69,- kr. Hvis jeg skulle have solgt den i forudbestilling (eller engros for den sags skyld), ville prisen være 55,- kr. Men den herskende "model" rundtomkring på nettet er: Førpris 98,- NU 69,-. Spar 30%.

I bund og grund er det underordnet: som sagt, hvis kunden kan lide vinen, prisen og handlestedet, er han/hun sikkert ligeglad med før-prisen. "Sådan er det jo", og jeg er nok den eneste, der synes, at det ligner autoriseret bondefangeri. Når jeg bruger lidt af jeres og min tid på det, er det mest til fordel for de nye vinvenner, som der kommer et par stykker om ugen af:

Iøvrigt: i weekenden er det sidste frist for forudbestilling af 2013 Nebbiolo Langhe fra Cascina Cucco!

Ciao, Carlo

PS: En af jer har spurgt, om der er Halloween i Italien. Svaret er ret langt, så hvis du er interesseret send blot en svarmail med teksten "HALLOWEEN" i Emne/Subject.

Åbningstider på lager Skovlytoften 1, 2840 Holte:

IDAG: søndag den 9. november 2014: 13:00 til 15:00
mandag den 10. november 2014: LUKKET
tirsdag den 11. november 2014: LUKKET
onsdag den 12. november 2014: 14:00 til 17:00
torsdag den 13. november 2014: 14:00 til 17:00
fredag den 14. november 2014: 14:00 til 17:00
lørdag den 15. november: LUKKET Vinsmagning 11:00 til 16:00 i Garden Shop i Hørsholm:
Kongevejen 35 i Hørsholm. Det er en kom & gå smagning og alle er velkomne!
søndag den 16. november: 13:00 til 15:00

Udenfor disse åbningstider: send en mail eller ring 4585 1978

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10