07.09.2014 Grande abbinamento

Kære Vinvenner,

INDBYDELSE: "NEBBIOLATA"

Nebbiolata dvs. "en rigtig omgang nebbiolo-vine". Til smagningen vil jeg også præsentere de præmierede Barbaresco fra Cantina del Glicine ("Vinkælderen ved blåregnen"). Vent ikke til sidste øjeblik for at tilmelde jer, fordi interessen er ret stor og der er i skrivende stund kun plads til 49 vinvenner:

"GRANDE ABBINAMENTO"

Det gælder om at forstå hinanden. Og især at forstå hvad folk sætter pris på i de lande, hvor vinplanten dyrkes og vinen fremstilles. På bagetiketten af Rubino di Cantavenna står "di grande abbinamento" og i den engelske oversættelse "Goes well with all courses". Det er ikke så lidt at love, men beskrivelsen rammer plet: rubinrød, som navnet antyder, klassisk Piemonte-duft, smagen som startter stille, åbner sig i en rask, fyldig og blid mundfuld, den slags der plejer at "koste knapper". Finish'en er diskret og forholdsvis kort. Er det et minus? Nej, ikke i Rubinos tilfælde: den åbner døren og lader plads til det næste glas. En vin som er komplet og vinder ved hvert glas. Alt i denne næsten ukendte Piemonte vin oser af harmoni, elegance og nydelse. Ingen af vinens elementer overdøver de andre: det er deres sammensmeltning, der giver vinen sin høje "drinkability" og den sjældne evne at kunne være ven med alle typer retter - "grande abbinamento" - og samtidig være et umiskendeligt godt glas rødvin. Mere end det: lige som i Star Trek vil Rubino di Cantavenna straks "teleportere" jer ned til de blide bakker i Piemontes Monferrato-distrikt!

Når det er sagt, så videre med nogle hurtige info:

Vigna Cucco Barolo 2010 blev leveret i fredags og på mandag påbegynder vi forsendelsen til provinsen - som det så flot hed dengang før man begyndte at dele Danmark i indre snirkler og udkant. Barolo og Dolcetto, Barbera og Chardonnay kan hentes fra idag søndag.

Jeg har også købt lidt flere Barolo 2010 enkeltmark Cerrati og den kan bestilles her:

FORUDBESTILLINGER

De "stærke i troen" har allerede rerserveret en pæn portion TABUI Barolo Riserva 2006, 2007 og 2008. Til det uundgåelige spørgsmål om hvordan disse årgange er - og var der ikke noget med, at 2007 ikke er så god en årgang - ville jeg svare, at det er nemmere for en kamel at finde en knappenål i en høstak end for jer at få en dårlig årgang Barolo fra mig. Tænk blot tilbage på alle de Schiavenza 2003 og på Tabui 2005: ingen vinskribent ville røre dem med en proptrækker, men de smagte så godt, de Barolo, at I stadigvæk spørger efter dem. Under trøffelhundens TABUI-etiket tappes nogle af de fineste Barolo Riserva fra Serralunga. Forudbestillingstilbuddet er værd at studere nærmere:

Holder I af ældre Barolo årgange, tilbyder Schiavenza ogå et fint lille udvalg:

SCHIAVENZA: GAMLE ÅRGANGE BAROLO

Den første pris er forudbestillingsprisen, mens prisen i parentes er webshopprisen engang flaskerne er på lager - hvis de ikke bliver købt op i forvejen. Vinene leveres i trækasser.

Barolo Bricco Cerretta 2004 78 bottiglie disponibili 335,- kr. (475,- kr.)
Barolo Bricco Cerretta 2006 24 bottiglie disp. 335,- kr. (475,- kr.)
Barolo Broglio 2004 34 bottiglie disp. 335,- kr. (475,- kr.)
Barolo Prapò 2006 48 bottiglie disp. 335,- kr. (475,- kr.)
Barolo Serralunga 2007 31 bottiglie disp. 195,- kr. (255,- kr.)

Bestil dem her:

Ciao Carlo

PS.: Fra sidste uge: Det endte med, at kunden købte tre kasser af den lækre smækre ganekærtegnende LONG TIME NO SEE-kasse: med en gennemsnitlig pris på 123,33 kr. og gratis levering har jeg desværre ikke råd til at vente til december med levering og betaling. Og det har I heller ikke, hvis I kan lide prima klassiske vine som Amarone, Barolo, Brunello og har en regnemaskine ved hånden. Om tilbuddet kan jeg kun sige: fås næppe bedre.

Åbningstider på lageret Skovlytoften 1 i 2840 Holte:

IDAG: søndag den 7. september: 13:00 til 15:00. Smagning i gården: Barolo m.m.
Aflyses i tilfælde af regn og blæst.
mandag den 8. & tirsdag den 9. semptember: LUKKET
onsdag den 10., torsdag den 11. og fredag den 12. september: 14:00 til 17:00
lørdag den 13. September: LUKKET
søndag den 14. september: 13:00 til 15:00

Udenfor disse åbningstider: send en mail eller ring 4585 1978 for nærmere aftale.