03.09.2014 Hvide og med rettidig omhu

Kære Vinvenner,

Alle ved, hvordan en Barolo ser ud (*), derfor er det på høje tid, at jeg begynder at beskæftige mig med de efterhånden mange og gode hvidvine jeg fører. Inspireret af denne smukke sensommer har jeg kigget på lageret og fundet to hvide, som hver især er udtryk for et fascinerende norditaliensk vinområde: Trentino-AltoAdige. Lad os starte med den mindre kendte: NOSIOLA. Lige som malbec for Argentina og pinot nero for Bourgogne er nosiola kendingsvinen for Trentino.

HASSELNØD

Navnet er den lokale variant for rigsitaliensk "nocciola" og refererer til den farve, som drueklasen antager, når druen er moden. Den giver en vin, som er delikat, med fin duft, lav syre og derfor velegnet til alle retter, hvor vinen skal være til men ikke skubbe maden ud af tallerknen. Ideel derfor til grøntsagsretter, fiskeretter, rejer og som funklende dejlig aperitif: nyd den solo, mens I laver mad og smid en sjat eller to i en ovnstegt mørksej, som jeg gjorde i mandags. Det er en sprød og saftig tør vin, der behageligt vil overraske alle hvidvinselskerne. I Trentino er nosiola basis for den lokale Vin Santo.

I Landbrugshøjskolens fortolkning koster Nosiola 109,- kr. og kan bestilles her:

EDDERMANEEMIGGEWÛRZ

I den anden ende af kraftskalaen finder vi denne 2011 Gewürztraminer fra kooperativet Erste + Neue. Det er den typiske vin, som man bliver nødt til smage, uanset om man er til potente aromatiske vine eller ej. Det er en horizontudvider af karat: 14,5% og en intensitet, der vil bringe jer til grænsen af en nærobskøn verdensfjernthed. Det er en aftenvin: den kan også ledsage en god frokost, men regn ikke med at kunne komme tilbage til arbejdsbordet eller at "operate machinery". Det er ren og skær fylde: alkoholen opleves ikke påtrængende, men den er dér og den støtter en vældig koncentreret frugt. Mange vil kunne nøjes med at dufte til vinen for at blive sensommerberusede. Puntay er navnet, som producenten giver til sin toplinje af vine og dét med rette. Prisen er noget af en sjældenhed i mit sortiment, hvad hvidvine angår - dyrere end mine 2010 Barolo ! - men pengene er hypergodt givet ud:

RETTIDIG OMHU

Mit svar var som kutyme høfligt men noget opgivende: "Tak for din mail. Jeg er meget beæret - alvorligt ment - over jeres interesse. Udover en god forretning ville det være en blomst i mit knaphul at kunne sige: "Vi har leveret julevinen til det velansete og store firma XY". Desværre kan jeg ikke reservere ubetalte vine mere end en postomgang eller to. I kan dog se, at de seks vines kvalitet og pris opfordrer til hurtig handel: jeg ville ellers være mere end glad for at pakke de betalte vine i seks styks gavekarton med italiensk tricolore silkebånd sløjfe, opbevare dem gratis på vort lager og levere med gratis fragt til jeres adresse på et senere aftalt tidspunkt."

Jeg ved ikke, hvordan det vil ende, men den kasse vi taler om er den lækre smækre ganekærtegnende LONG TIME NO SEE-kasse: med en gennemsnitlig pris på 123,33 kr. og gratis levering har jeg desværre ikke råd til at vente til december med levering og betaling. Og det har I heller ikke, hvis I kan lide prima klassiske vine og har en regnemaskine ved hånden. Om tilbuddet kan jeg kun sige: fås næppe bedre.

SCHIAVENZA: GAMLE ÅRGANGE BAROLO

Den første pris er forudbestillingsprisen, mens prisen i parentes er webshopprisen engang flaskerne er på lager - hvis de ikke bliver købt op i forvejen. Vinene leveres i trækasser.

Barolo Bricco Cerretta 2004 78 bottiglie disponibili 335,- kr. (475,- kr.)
Barolo Bricco Cerretta 2006 24 bottiglie disp. 335,- kr. (475,- kr.)
Barolo Broglio 2004 36 bottiglie disp. 335,- kr. (475,- kr.)
Barolo Prapò 2006 48 bottiglie disp. 335,- kr. (475,- kr.)
Barolo Serralunga 2007 48 bottiglie disp. 195,- kr. (255,- kr.)

OBS!!! VIGTIGT: LÆS HER:

I lighed med tidligere tilbud er dette en FORUDBESTILLING: vinene er IKKE på lager. I webshoppen står de anført som værende "På lager", men det er kun fordi på denne måde tillader systemet, at vinen kan bestilles i webshoppen. Betaling kun med dankort og pengene bliver først trukket uge 38 - den 19. september. Vinene ventes hjemme uge 40. Sidste frist for bestilling er således den 19. september.

Bestil dem her:

Ciao, Carlo

(*) Hvis ikke, kan der hurtigt rådes bod på det:

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/36-vinsmagninger/1980-nebbiolata/

Åbningstider på lageret Skovlytoften 1 i 2840 Holte:

IDAG: onsdag den 3. september: 14:00 til 17:00
torsdag den 4. september & fredag den 5. september: 14:00 til 17:00
lørdag den 6. september: LUKKET
søndag den 7. september: 13:00 til 15:00. Smagning i gården: Barolo m.m.
Aflyses i tilfælde af regn og blæst.

Udenfor disse åbningstider: send en mail eller ring 4585 1978 for nærmere aftale.