Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

06.08.2014 Værd at samle på

Kære Vinvenner

"Folk” - os - samler på de mest underlige ting. Her på det sidste har jeg læst en del om emnet: det er lige så uudtømmeligt som alle de ting, der findes under solen. Og de sædvanlige amerikanske forskere har også fundet ud af, at det er arveligt bestemt at være samler. Så: ingen dårlig samvittighed hvis I snart ikke har mere plads i huset til lightere, reklamepenne, mineralvandsflasker, askebægre, glaskugler, hønseringe, brevpapir, glansbilleder, klistermærker, æggebægre: det kan skyldes jeres forældre eller bedsteforældre. Min farfar samlede på bøger. Han var "professore", i realiteten kun folkeskolelærer, men var vidt berømt for sin viden. Han gemte alle de bøger, han havde læst. De var så mange, at da familien fattedes penge, solgte min farmor, nonna Marietta, dem i smug for papirsprisen: tyve lire (ca. 20 øre) pr. kilo! Hun tog bøgerne fra reolens tredje eller fjerde række. Min farfar opdagede først udåden, når han skulle bruge en bestemt tekst. Så kunne vi høre skriget "Marietta !!!" Frimærker, mønter, apotekets receptkuverter er ret almindelige: ozonlamper, teknobiler, fossiler, postkort, uniformskasketter også. Listen er uendelig. Engang havde jeg en nabo, der samlede på floatpenne: I ved de der med motiver, der bevæger sig op og ned i penneskaftet. De var meget populære i halvtredserne og naboens var særlig populære hos os knægte, fordi han kun samlede på de kuglepenne, der viste en dame, der blev skiftevis af- og påklædt af oliens op- og nedstigning. I øvrigt skulle verdens første og bedste producent af floatpenne være et dansk firma. Skriv gerne til mig, hvis I samler på noget "mærkeligt" og som tåler....dagens lys. Jeg vil skrive om det, hvis I giver mig jeres tilladelse, naturligvis. Selv samler jeg på, nej ikke kapsler på mousserende vine; det er der mange andre, der gør (*), men på klokkestrenge. Mere om det når vi holder "Store Klokkestrenge Dag". Snart.

GODE VINOPLEVELSER = VIGNA CUCCO 2010 BAROLO

Jeg samler også på gode vinoplevelser. Og det samme gør I. Især hvis oplevelsen kan erhverves til en fornuftig pris, som I for eksempel gjorde det med Barolo Cerrati 2010 fra Cascina Cucco og med Schiavenzas Barolo. Derfor har jeg tænkt på at gentage spøgen med Cascina Cuccos enkeltmarks Vigna Cucco og med andre af Cascina Cuccos gode vine. Så: her er

THE DEAL: FORUDBESTILLING (igen)

Jeg har igen lavet en aftale med producenten og den klækkelige rabat, som jeg har fået, går lige lukt videre til de vakseste blandt vinvennerne og de stærkeste i troen og alle øvrige Barolo-glade. Der er dog kun 1.200 flasker at gøre det godt med, så mit råd er, at I ikke venter til sidste øjeblik med at bestille. Den kvalitet til den pris er ikke hverdagskost i vinDanmark.

Den almindelige pris vil være/er 179,- kr. Vinen regnes hjem uge 36-37. Ved bestillinger og betalinger, der modtages senest den 22. ds., er prisen: 135,-. Intet minimumkøb men for at gøre ekspeditionen enklere: kun webshopbestilling og kun dankortbetalinger. Jeres dankortbetalinger vil blive trukket den 23. august.

VIGNA CUCCO 2010 Barolo DOCG Cascina Cucco:

Vigna Cucco er den højeste del af Cerrati. Den frigives altid noget senere end Barolo fra Cerrati vinmarken og starter altid på en lidt mere streng, lukket måde. Til gengæld er det den vin af de to, der har vist sig at være mere holdbar og udvikle sig gunstigt nogle år længere end Cerrati. Positive, rosende ord fra alle dem, der har smagt den. Lige som Cerrati er 2010 Vigna Cucco: "stor årgang", klassisk, komplet, harmonisk, kælderværdig. Vi er blandt eliten i Serralunga-kommunen og i Barolo-distriktet. Jeg spår denne 2010 et godt og sundt liv frem til 2025-2030.

BARBERA, DOLCETTO og CHARDONNAY

Da flere af jer også har spurgt om nogle af de andre vine fra Cascina Cucco, er der her mulighed for forudbestilling af de samme, til samme vilkår og nedsatte pris :

Vinen sælges til forudbestillingspris: 65,- kr. stk. Heller ikke her er der minimum tvangskøb, men som I kan se fra webshopsiderne, er der tale om en særlig lav pris: derfor vent ikke til sidste øjeblik med at bestille. For at gøre ekspeditionen enklere: kun webshopbestilling og kun dankortbetalinger. Jeres dankortbetalinger vil blive trukket den 23. august. Vinene regnes hjemme på lager uge 36-37.

Ciao, Carlo

(*) Blandt kapslerne fra forskellige perlende og mousserende vine er der én, der "stikker ud": jeres, min, vores MUTINA. "Er sommeren på hæld? Hæld Mutina i glasset!":

ÅBNINGSTIDER på lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte

I DAG: onsdag den 6. august: 14 til 17:00
torsdag den 7. august: 14:00 til 17:00
fredag den 8. august: 14:00 til 17:00
lørdag den 9. august: LUKKET
søndag den 10. august: 13:00 til 15:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10