Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

24.05.2014 Revisited (Pinot Nero)

Kære Vinvenner,

"Den er god, men min kone siger, at den er for tør......", sagde vinvennen, der drikker næsten udelukkende rødvin. "Hun er mest til hvide..."

"Jamen, det har hun da ret i: Soave skal være tør. Hvis hun bedre kan li' hvide vine med en strejf af liflig aromatik, så lad hende prøve denne Moscato Giallo og fortæl mig, hvad hun synes. Vi skal ikke have problemer med fruen, når der er så mange gode hvide, vi kan vælge imellem." Så stak jeg kunden en flaske af 2012 fra Landbrugshøjskolen i San Michele og for at være på den sikre side tog jeg også en flaske 2011 hjem til mig selv for det sædvanlige rutinecheck. Denne producents hvide kan klare tre-fem år på flasken og der er ligefrem nogen af vinvennerne, der mener, at de bliver endnu bedre med lidt flasketid.

MOSCATO GIALLO

Det var faktisk tilfældet med begge årgange af denne TØRRE moscato. Skaldyr- og terrassevenlig som bare pokker. Navnet "gul moscato" er for at skelne den fra den mere almindelige Moscato Bianco eller Moscato di Canelli, som giver os den søde Moscato d'Asti, og fra den charmerende Moscato Fior d'Arancio ("appelsinblomst"), som vi kender fra Colli Euganei.

Ved I ikke, hvor dejligt forførende denne Moscato Giallo er, skylder I jer selv at prøve den. Bestil her:

eller vent lidt. Måske kan et par flasker af den indgå i den kasse REVISITED, som netop navnet Colli Euganei fik mig til at tænke på.

Det var netop i mandags, at en gruppe vinproducenter under Consorzio Colli Euganei gæstede København og præsenterede deres vine. Blandt udstillerne var Franco Zanovello og vi snakkede om, at det kun var navnet "Euganei", der var til hindring for en kommerciel succes for dette skønne vindistrikt, som kan byde på alt: vin, olie, svampe, vildt, gastronomiske oplevelser, kurbade, golfbaner, natur og uspoleret landskab knap halvanden times kørsel fra Venedig. Den største naboby, Padova, er i sig selv en rejse værd og de smukke bakker af vulkansk oprindelse ligger parate midt i det hele for at modtage turisterne. Engang de har bakset færdig med navnet. Prøv dette her: "Kolli Æv-gar-næj".

Franco Zanovello lovede at finde mig nogle gode flasker af sin cabernet-merlot blend, den længe savnede "Zavonello" - den med al den skrift på etiketten - men imedens testede vi igen to af hans absolut mest vellykkede vine: Girapoggio, af cabernet, og Sassonero af merlot. Begge 2007 og begge med mange år foran sig, for den vinelsker der har tid, plads og tålmodighed. Vi blev enige om, at vi kunne bedre lide dem nu.

PINOT NERO Revisit

Under testen spurgte jeg Franco, om han nogensinde havde tænkt på at plante pinot nero. "Det er det sidste, jeg har brug for, at komplicere mit liv med pinot nero. Min jord og Colli Euganeis klima er ikke velegnet til det." Heldigvis er der andre distrikter i Italien. der er, og jeg fik lyst til et gensyn og gensmag med nogle af de pinot nero, jeg har på lager.

Men det gjorde jeg ikke. Kunne ikke nå det før denne mail og derfor knapper vi flaskerne op nu på søndag, den 25. i gården på lageret. Og som sædvanlig er der et betænksomt tilbud til medmenneskelige priser for Distant Friends:

MERE VIL HAVE MERE

Så kiggede jeg på lageret og fandt nogle vine, der i lighed med Franco Zanovellos 2007ere var blevet lidt forsømt, det vil sige ikke smagt siden længe. Jeg knapper ikke disse flasker op på lageret men lover at "genstudere" dem nøje. Jeg starter i aften med Cabernet DOC 2008 fra San Michele og jeg vil naturligvis strikke et godt tilbud sammen tilegnet dem af jer, der lige som mig, har lidt dårlig samvittighed over ikke at kunne nå at smage ens vine igen og igen. Og igen.

(Kl. 22:35: Nu er Cabernet smagt: kom den fra et mere kendt vindstrikt, ville priskiltet vise 195,- / 215,- kr. Blød som velour, smygende silke og kattepoter. Smeltede tanniner og flot moden frugt. Drik nu og de næste fem år.)

Mere om de andre vine, i takt at jeg gensmager dem. Ønsker I at gå mig i bedene eller overhale mig indenom, kan jeg tilbyde ovenstående 12 vine for runde 1.600,- kr. . Gratis fragt til de første tyve vinvenner, der bestiller:

MÆRKEDAGE

Send mig en svarmail med teksten "ÅRGANG" i Emne/Subject, hvis I har et jubilæum eller et godt minde, eller noget andet, der skal fejres med en god flaske vin fra en af de følgende årgange:

1991, 1992, 1993, 1994, 1995, 1997, 1998, 1999 og 2000.

Så vil jeg kvittere med en liste og et tilbud, når vinene er på lager om et par uger.

Ciao, Carlo

PS: Vent ikke lige til sidste øjeblik for at tilmelde jer til KVINDE/MAND KEND DIN KROP:

Åbningstider på lageret Skovlytoften 1 i 2840 HOLTE

IDAG: lørdag den 24 maj : LUKKET
søndag den 25. maj: 13:00 til 15:00 Smagning af Pinot Nero på lageret.
mandag den 26. maj: 13:00 til 15:00
tirsdag den 27. maj: 13:00 til 15:00
onsdag den 28. maj: 14:00 til 17:00
torsdag den 29. maj: LUKKET
fredag den 30. maj: 14:00 til 17:00
lørdag den 31. maj: LUKKET
søndag den 1. juni: 13:00 til 15:00
mandag den 2. juni: LUKKET "Kvinde/mand kend din prop"-smagning
tirsdag den 3. juni: LUKKET
onsdag den 4. juni: 14:00 til17:00
torsdag den 5. juni: LUKKET Smagning på Garden Shop, Hørsholm
fredag den 6. juni: 14:00 til 17:00
lørdag den 7. juni: LUKKET
søndag den 8. juni: 13:00 til 15:00:Smagning på lageret. Nyanskaffelserne.

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10