Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

21.05.2014 Drenge og piger

Kære Vinvenner,

Jeg tror, at Bretagne staves Bretagne, men ellers kan I ovenfor se svaret på spørgsmålet om, hvorvidt den økologiske Frascati Superiore "RACEMO" passer fint til skaldyr. Ja, det gør den!

Det samme gælder de to nye hvide, årgang 2013, fra Landbrugshøjskolen i San Michele: Chardonnay DOC (119,- kr.) og Pinot Bianco DOC (135,-). Dem finder I i webshoppen, men nok om det. Nu skal vi snakke om....ligestilling:

KVINDE/MAND KEND DIN PROP

I skrivende stund er der femten "piger", der har tilmeldt sig smagningen. Da vi mindst skal være niogtredive for at gennemføre smagningen, betyder det, at jeg bliver nødt til at åbne for deltagelse også for "drengene". Jeg havde ellers glædet mig til den totale kvindesmagning, men på den anden side slipper jeg så også for eventuelle søgsmål fra Ligestillingsrådet, Ankestyrelsen, Politiet, Mandeklubber, Diskriminationsafdelinger m/k etc.

En god vinven (mand) skrev til Ankestyrelsen og fik følgende svar. Et svar som i for sig sætter punktum for ægte kvindesmagninger. "Ægte" fordi hvis I læser det med småt, så hilser kollegaerne også velkommen til ledsagende mænd. Det ville jeg ikke have gjort: vor "Kvinde kend din prop" skulle have været en ren kvindesmagning. Øv! Og jeg der ville være gået gennem ild, vand og og rettergang for jer! Her er svaret fra Ankestyrelsen:

Det fremgår af ligestillingsloven, at ingen må udsætte en person for forskelsbehandling på grund af køn. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder blandt andet for alle organisationer og personer, som leverer varer og tjenesteydelser, som er tilgængelige for offentligheden dvs. at forbuddet ikke gælder for rent private arrangementer.

Der er visse undtagelser til forbuddet. Det fremgår således af bekendtgørelse om initiativer til fremme af ligestilling, at det er tilladt at etablere hold og undervisning mv. for det ene køn inden for sport og idræt, herunder svømning mv. Dette gælder både i private foreninger og inden for den offentlige forvaltning.

Det fremgår videre af ligestillingsloven, at uanset forbuddet mod forskelsbehandling på grund af køn er loven ikke til hinder for forskelsbehandling af det ene køn, hvis det er begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Umiddelbart lyder det ikke, som om de arrangementer, du nævner, vil være omfattet af de undtagelser, jeg har nævnt ovenfor. Arrangementerne vil derfor formentlig være i strid med loven.

Der vil imidlertid altid være tale om en konkret vurdering.
Du kan finde sager i nævnets afgørelsesdatabase om lignende situationer, hvis du søger under ”køn” og ”adgangsforhold”.

Man kan diskutere, hvor offentligt vort arrangement er, men siden arrangementet averteres på en hjemmeside på nettet, må det siges at være offentligt. Løsningen ville naturligvis være nogle svømmetimer efterfulgt af en vinsmagning, helt i privat regi. Så hvem vil få glæde af de økologiske Barolo 2010 og alle de andre Nebbiolo, Dolcetto og Barbera fra Erbaluna? Hvad med de økologiske Aglianico fra Musto Carmelitano? Og hvem vil smage de økologiske Montepulciano og Cerasuolo fra den abruzziske (abruzziske?) producent Præsidium?

Blot for af nævne ganske få af de vine fra et program, der bliver mere og mere spændende for hver dag, der går, og som også vil åbne for udvalgte ikke-økologiske vine. Drenge og piger, piger og drenge, wakey wakey og glæd jer til dagen:

BRUNELLO 2009 DOCG Kvær-tch##!!!%%§!!

Nu igen på lageret:

De fleste, der har smagt og genkøbt, har også takket - selv tak! For alle os andre, der også sætter pris på en bedre hverdagsvin, hvor den lave alkoholstyrke IKKE er ensbetydende med en tynd smag, har jeg to vine, der er værd at kigge på:

Vigneto Santa Croce 2013 fra Canoso (55,-)

Poggio Forte 2012 IgT Toscana (55,-)

Frem til den 31. maj: Gratis fragt ved køb af mindst 48 flasker gerne blandet af de to hverdagsvine.

Ciao, Carlo

PS: Da livet ikke er lutter vin, har jeg i weekenden forsøgt mig med endnu et møde mellem Danmark og Italien. Da resultatet hverken er for sarte sjæle eller for stærke maver, gemmer jeg opskriften og sender den enten på forlangende - jeres ansvar - eller til de vinvenner, der bestiller den vin, der blev drukket til retten og som reddede hele mødet: Frascati som I husker den SKAL smage:

For opskriften alene, send blot en svarmail med teksten "ROGN" men regn ikke med at få den lige med det samme. Jeg afventer min advokats mening om, hvorvidt opskriften holder sig på den rigtige side af injurielovgivningen.

Åbningstider på lageret Skovlytoften 1 i 2840 Holte

IDAG: onsdag den 21. maj: 14:00 til 17:00
torsdag den 22. maj: 14:00 til 18:00
fredag den 23. maj: 14:00 til 17:00
lørdag den 24. maj: LUKKET
søndag den 25. maj: 13:00 til 15:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10