Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

14.05.2014 Lillebroderen

Kære Vinvenner,

"Lillebroderen" er Rosso di Montalcino 2012, lillebroderen til sidste mails Brunello di Montalcino 2009. Dog vil jeg starte med billedet af endnu en knippelsprød og fyldig hvidvin fra Landbrugshøjskolen i San Michele all'Adige: den indfødte Nosiola.

Navnet er dialekt for "nocciola" dvs hasselnød og henviser til den noget "nutty" smag der kendetegner druen. Har I ikke smagt det før, så er det på høje tid at I er gode ved jer selv og tester denne "local hero": i tørret form bruges druerne til fremstilling af den mindre kendte trentinske Vin Santo og dagens Nosiola lever fuldt ud op til de andre hvide dejligheder fra producenten: Gewürztraminer, Riesling, Moscato Bianco, Müller Thurgau. Prisen for Nosiola er 109,- kr.

ASPARAGI

Når Nosiola er på billedet ovenfor sammen med de nye grønne asparges er det fordi der hersker en gastrolegende at man skal ikke drikke vin til asparges. Kloge hoveder vil sikkert fortælle jer at grøntsagens kemiske komponenter reagerer på en ikke-velsmagende måde med vinens garvesyre. En af effekterne skulle være, og faktisk er, at ens urin kommer til at lugte fælt. Jeg kan se alvoren i problemet hvis man skulle deltage i en"hvem-der-tisser-længst væk-" konkurrence, men da de fleste vandladninger foregår solo og i privattoilettens trygge omgivelser, er skaden til at overse. Værre skade ville det være at nægte sig nydelsen af denne lette, sprøde hvide, der klæder asparges og dets tilbehør:

SOAVE

En af vinene der går hånd i hånd med asparges er SOAVE. En kunde sagde forleden: "Der er få vine der sætter mig i så godt humør, som god Soave. Når man åbner flasken bliver man budt velkommen af en duft af en bouquet blomster....." Jeg kan ikke være mere enig og er derfor glad for at modtage netop senere i dag en sending af den dugfriske 2013 og rimeligt prissatte (69,- kr.) Soave fra producenten CANOSO. Prøv den:

Men nu tilbage til Lillebroderen:

ROSSO DI MONTALCINO 2012 DOC Quercecchio

Yderst anbefalelsesværdig: den netop udsolgte årgang 2011 bar noget præg af barriquelagring. Afgjort en god vin hvor det var lykkedes vinmageren at sløre årgangens lethed med en delikat men mærkbar passage i barrique. Årgang 2012 er helt anderledes traditionel: lagring på store fade tillader den gode druemateriale af sangiovese grosso til at træde tydeligere frem. Drik gerne til al god mad ! De 95,- kroner vinen koster er godt givet og de 89,- ved køb af 6 ens flasker endnu bedre ! Den flaske jeg brugte som test, klarede med bravour både den anden og den tredje dag. Vinen kan I bestille her:

Ciao, Carlo

Åbningstider på lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte

I DAG: onsdag den 14. maj: 14:00 til 17:00
torsdag den 15. maj: 14:00 til 18:00
fredag den 16. maj : Stor Bededag: LUKKET
lørdag den 17. maj: LUKKET
søndag den 18. maj: 13:00 til 15:00. Smagning på lageret af bl.a. Soave, Rosso di Montalcino, Amarone, Valpolicella, Valpolicella Ripasso og Rosso Colline Veronesi samt Raboso.

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10