Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

29.01.2014 Gruset

Kære Vinvenner,

"Den smager godt", sagde den ældre herre med en venlig og vidende mine, mens han pegede på den flaske olivenolie De Cecco, som jeg holdt i hånden. "Ved du, hvor den kommer fra?" spurgte jeg, "Ja, selvfølgelig: Italien, det er en italiensk olivenolie, det er du også, italiener." "Jo det er jeg, med det er olien ikke. Det er en blandning af olie fra diverse EU-lande". "Nå", sagde den ældre herre og vendte sig bort med et udtryk, som man nemt kunne beskrive som fornærmet.

Selvom den bliver solgt med en italiensk etiket af et firma, der producerer god italiensk pasta, er De Ceccos olivenolie ikke italiensk. Hvor i EU den kommer fra, er ikke godt at vide. Olien smager sikkert godt, og det gør ikke noget, hvis man skal en tur forbi øjenlægen efter at have læst den mikroskopiske bagetiket, men italiensk er den nu ikke. Bondefangeri? Måske er det for meget sagt, men hav det i mente når I skal sammenligne pris og kvalitet på (italienske) olivenolier næste gang.

Forstår mig ret: jeg handler to tre gange om ugen i mine lokale irma'er, Sorgenfri og Lyngby, og lægger nogle fine kroner i deres kasseapparat. Som modydelse får jeg gode varer og god betjening: længere er den ikke. Derfor er ovenstående ikke en kritik af salgsstedet som sådan, men en mere generel betragtning om det vigtige i at vide, hvad det er vi putter i munden og hvad vi betaler for. Men nu videre til noget andet.

LA GHIAIA = Gruset

Blandt de vine, som jeg vil skænke ved smagningen mandag den 3. februar på Rabes Have (*), er de liguriske vine fra LA GHIAIA ("Gruset") fra den østlige del af den liguriske Riviera: bakkerne omkring den gamle etruskiske by Luni. Vi er næsten ved grænsen til Toscana, og vindyrkningen nyder godt af både havbrisen og indflydelsen fra bjergkæden Alpi Apuane (marmorbruddet ved Carrara ligger ikke langt herfra), som betyder markant temperaturforskel mellem dag og nat, især om foråret når vinplanten blomsterog om sommeren, når druerne modner.

Det er vine med karakter, fylde og den mineralitet, som er så moderne idag, og som disse vine havde, også før den blev moderne. Kombinationen af lokale druer, vermentino nero og massaretta, og vinstokkenes alder giver virkelig spændende vine.

Som sædvanlig er der et prøvetilbud for nysgerrige og Distant Friends. Det er vine, som I ikke skal lade gå forbi jeres glas. At skrive "spændende" er ikke nok. Alle vine kan bestilles separat, men der er max. rabat ved køb af en kasse med to af hver: spar 113,- kr.: 745,- i stedet for 858,-kr. Kan bestilles her:

Her en kort beskrivelse af vinene, men de skal opleves, især de hvide!
UNDICINODI Colli di Luni Rosso 2011 DOC 129,- kr.
Druerne: sangiovese, merlot, vermentino nero og massaretta.
Lagring på rustfristål og fire måneder på flaske. Ingen klarering, ingen filtrering.
Produktion: ca 7.000 flasker. Rubinrød farve og flot samspil mellem vermentino neros og massarettas frugtige toner og sangioveses elegante tanniner.

ATYS Vermentino Colli di Luni 2011 DOC 125,- kr.
Druen: 100% vermentino fra vinstokke, som er over 50 år gamle.
Lagring på ægformede betonkar og på rustfristål.
Navnet henviser til den konkylie, hvis fossiler ofte bliver fundet i vinmarkerne.

ITHAA Colli di Luni 2010 DOC 175,. kr.
Druen: 100% vermentino fra vinstokke, som er mere end 40 år gamle.
Produktion:; ca 2.500 flasker. Lagring delvis på 550 liters egetræsfade og delvis på rustfri stål.
Vine lagrer "sur lie" dvs på eget bundfald. Ingen klarering, nænsom filtrering.
Med sine 14,3% ev veritabek eksplosion af smag. Navnet betyder: perlemor.

Ciao, Carlo

(*) Der er alt udsolgt til aftensmaden, mens der stadigvæk er plads til selve smagningen:

Åbningstider på lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte

IDAG onsdag den 29. januar: 14:00 til 17:00
torsdag den 30. januar: 14:00 til 18:00
fredag den 31.januar: 14:00 til 18:00
lørdag den 1. februar: lukket
søndag den 2. februar: 13:00 til 15:00
mandag den 3. februar LUKKET /Vinsmagning på Rabes Have
tirsdag den 4. februar: LUKKET

Udenfor disse åbningstider: skriv eller ring 4585 1978 for nærmere aftale.

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10