Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

06.10.2013 Quattro italiani

Kære Vinvenner,

Systembolaget i Sverige kører en kampagne, der hedder “Sober Oktober”. Jeg tilslutter mig den: I må gerne lade være med at nyde (for meget) vin i denne måned, bare I bliver ved med at ..... købe den! Og hvem ville ønske at skulle gå glip af de fire ovenstående små perler??

POKER UDEN HAZARD

Jeg skal passe på med at rose mine vine for meget, men engang imellem (eller: alt for tit, vil nogen af jer mene!) bliver jeg overvældet af den dejlige kombination af smag, karakter, anvendelighed og pris, at jeg bliver nødt til at lægge alt andet til side og fortælle jer, hvorfor jeg er så glad for en vin og hvorfor I vil blive lige så glade for den.

Ta’ for eksempel Cascina Cuccos Dolcetto d’Alba 2011 DOC. Der er kun sekshundrede flasker af den. Det norske Vinmonopol havde reserveret den, men sprang fra. Det betyder, at vinen har lagret “gratis” for os i godt et års tid. For et år siden ville den have været noget rå: i dag er den perfekt afrundet og sådan vil den blive ved med at være de næste par år. “Obligatorisk” køb for alle dem, der kender og kan lide Dolcetto d’Alba. Lige så “obligatorisk” for alle dem, der ikke kender Dolcetto d’Alba: til 85,- kr. er det et knippel godt køb.

Så er der en vin, som de færreste har hørt om: Franconia. Den blev flot kommenteret og godt bestilt under smagningen den 30. september i Forum. Jeg synes også, at det er en rar vin og har forhandlet mig til en god pris fra kooperativet i Cormóns, Friuli. Som stil kan Franconia, bare for at give jer en idé, sidestilles med unge Valpolicella, Bardolino og ditto Sangiovese. Til forskel er der en intensitet i smagen, som varer længe, langt efter det første glas er nydt: en intensitet der stammer fra den specielle sten- og sandholdige jordbund ved byen Aris, ved foden af Carso bjergerne, hvor druerne til denne vin udelukkende kommer fra.

Franconia’s naturlige “bid” bliver i denne årgang 2011 tæmmet og afrundet af fadlagringen i tre forskellige fadstørrelser. Vinen er et skønt møde mellem to kulturer: druen stammer næsten sikkert fra Franken i Tyskland, og den er udbredt i stort set alle de europæiske lande der, som Friuli, tilhørte det Østrig-Ungarnske imperie: Østrig selv, Ungarn, Kroatien, Tchzekoslovakia, dele af Bulgarien og af Rumanien. I dag indgår druen (under navnet Kékfrankos) i den berømte ungarske ”Bulls Blod”, Egri Bikaver. I de nye verden er franconia (eller Blaufränkish) meget udbredt i Washington state, hvor den kendes under navnet lemberger. Vinen er særlig velegnet til at ledsage retter af svinekød og lammekød. Drikkes nu og de næste par år. Betegnelsen “blu” (dvs. blå) på etiketten refererer til druens dybe og kompakte farve. Prisen er 85,- kr.

Med den klassiske toskanske Montescudaio Rosso 2011 DOC Sorbaiano er vi på hjemmebane igen. Vi bliver hilset af et godt skud sangiovese (80%), hvis farve rundes af af 10% montepulciano, mens 10% malvasia nera giver vinen et strejf af aromatik. Den klassiske “tuttopasto” som med sine 14,5% vil kunne ledsage alle slags retter.

Vær ikke bange for den høje alkoholstyrke, fordi alkoholen er forbilledligt pakket ind i en frugt, hvis integritet er et kendemærke for Fattoria di Sorbaiano. Drik nu og de næste to-tre år og glæd jer ved hver slurk ved tanken om, at I kun skulle betale 75,- kroner for denne trofaste røde. Producenten (og jeg) anbefaler 18 grader som serveringstemperatur.

Den sidste af de fire italienere er Barbera d’Alba 2010 DOC Cascina Cucco. Her slipper jeg for at skrive så meget om den ved at låne bloggeren Piú Rosso’s (*) rammende beskrivelse:

“Det er i smagen det sker. Syrerig og saftspændt struktur og alligevel åh så blød og rund. Flot harmonisk helhedsindtryk med tæt på ideel balance mellem syre, sødme, frugt og fad. God intensitet og medium længde. En vin som det er svært at tage det sidste glas af og en perfekt ledsager til aftenens steak frites. Har man lyst til moderne barbera er her et af de bedste bud jeg har smagt. - ikke mindst til prisen: 95 kr.”

Der kan kun siges godt om denne vin: eneste minus er, at de 180 flasker af denne årgang, som jeg har modtaget fra producenten, nu er de sidste fra gården. Barbera-fans op og då!

PRØVEKASSEN: de 4 italienere

Vinene kan bestilles hver især, men jeg ved, at der er flere og flere af jer, der sætter pris på at teste vinene, før I begiver jer ud i det vilde køb. En kasse indeholdende 3 af hver af ovenstående flasker koster 1.020,- og kan bestilles her:

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDERNE: på lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte:

Søndag den 6. oktober: 13:00 til 15:00 Hvis godt vejr (dvs. nul regn, nul stærk vind): smagning i gården af bl.a. Barolo 2009 enkeltmark Cerrati og Vigna Cucco.

Mandag den 7. oktober: LUKKET
Tirsdag den 8. oktober: LUKKET
Onsdag den 9. oktober: 14:00 til 17:00
Torsdag den 10. oktober: 14:00 til 18:00 OBS! Længere åbent.
Fredag den 11. oktober: 14:00 til 17:00
Lørdag den 12. oktober: LUKKET
Søndag den 13. oktober: 13:00 til 15:00

Udenfor ovenstående tidspunkter: åbent efter nærmere aftale for afhentninger m.m... Ring: 4585 1978 eller send en mail

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10