Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

02.10.2013 Rapport

Kære Vinvenner,

Sjovt nok har den danske tungebrækker: "Da de hvide kom til de vilde, ville de vilde vide, hvad de hvide ville ...”, et sidestykke i den romerske digter Cesare Pascarellas “La scoperta dell’America” (“Opdagelsen af America”): da Columbus spørger en af indianerne: “Hvem er du?”, får han svaret: “Hvem skulle jeg ellers være? Jeg er en af de vilde.”

Remsen kom jeg lidt i tanker om i går, på vej hjem fra smagningen, da jeg spurgte mig selv “Hvordan gik det så ?” “Ville I det samme, som jeg ville?”

FINT RESULTAT

Lad mig starte med en “tak for sidst” og kigge på de tørre tal: ti af de fyrre deltagere købte 373 flasker på stedet. Ikke dårligt. Dertil skal der lægges evt. efterbestillinger pr. email (ik’ ik’). Ihvertfald en fin procentsats. Især i betragtning af at de fleste kom med ledsager. Det bekræfter ideen om, at det ikke er vigtigt, hvor mange, der kommer, men hvem der kommer. I går var der et fint mix af usual suspects og nogle nysgerrige nye.

DE 6 MEST KØBTE

Alle vine blev flittigt smagt. Alle nyanskaffelser studeret og vurderet. Der manglede ikke ros til Lambrusco (nok fordi Rico Grotveldt var tilstede og skænkede og forklarede på sit flotte og rolige engelsk), men når det kom til “the moment of truth”, satsede I på de sikre heste. Topsælgeren var Arneis fra Piemonte: en hvidvin som jeg ikke kan blive træt af at rose og af at opfordre jer alle til at prøve. Prisen ved køb af seks flasker er universelt forståelig: 69,- kr. Som en vinven sagde! ”Der er kun én ting forkert ved denne vin: prisen! Den smager som 115,- kr.!”

Arneis Langhe 2011 DOC 90,- (69,-)

Lige efter den hvide blev der bestilt en stribe af sangiovese i forskellige fortolkninger. Den største positive overraskelse var Luianos RossoAssai 2011: en ren sangiovese (nogle mente, at der også var en smule merlot i den, men “nej – bekræfter Alessandro Palombo pr. telefon fra gården “det er 100% sangiovese.”)

RossoAssai Sangiovese 2011 IgT 75,- (65,-)

Sangiovese, godt nok sangiovese grosso, er også druen bag charmøren på 14,5%: Rosso di Montalcino “Fjortenkommafem procent men man kan ikke mærke det”, bemærkede en gæst. Ja: det skyldes den store balance og fine integration af alkohol, frugt og syre. En meget vellykket vin.

Rosso di Montalcino 2011 DOC 95,- (89,-)

Sangiovese igen som hoveddruen i de to gode Riserva. Majnoni blev rost – og købt – for sin helstøbte karakter og holdbarhed. Luiano 2010 rund, indbydende og med en tiltalende bouquet. En blød, poleret og på en tid rustik vin: en Riserva når den er bedst.

Chianti 2009 Riserva DOCG Majnoni 115,- (115,-)

Chianti Classico 2010 Riserva Luiano DOCG 135,- (119,-)

Ingen overraskelse at bestillingerne også gik til 2007eren fra Quercx***!## ren, rank, indbydende, klassisk og holdbar.

Brunello di Montalcino 2007 DOCG 169,- ( 146,-)

PRØVEKASSE:

Har I, der ikke var med, lyst til at prøve én af hver af de mest solgte (679,- kr.) vine klik her:

For ikke at diskriminere distant friends gælder priserne i parentes ved køb af mindst 24 flasker gerne blandet. GRATIS FRAGT ved køb af mindst 36 flasker gerne blandet. (Er 36 flasker for meget? Nej, hvis man allierer sig med en eller to ligesindede vinelskere.) Tilbuddet gælder til og med søndag den 6. oktober.

Den næste officielle smagning er “Julestuen” lørdag den 23. november i Gl. Dok på Christianshavn. Sæt kryds i kalenderen allerede nu. (Men I slipper ikke for at læse mere om det!....)

SCOOP:

Havde lovet at skrive om Negromaro “ENNE”, men søde pligter, forhandling med Rico om en funklende og promotionsrig 2014 for Lambrusco har stjålet lidt tid. Lover at gøre det ved næste mail ! Glæd jer.

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDERNE: på lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte:

Onsdag den 2. oktober: 14:00 til 17:00
Torsdag den 3. oktober: 14:00 til 18:00 OBS! længere åbent
Fredag den 4. oktober: 14:00 til 18:00
Lørdag den 5. oktober: LUKKET
Søndag den 6. oktober: 13:00 til 15:00

Udenfor ovenstående tidspunkter: åbent efter nærmere aftale for afhentninger m.m... Ring: 4585 1978 eller send en mail

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10