Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

17.10.2012 Udfasning

Kære Vinvenner

Hvor længe har vi handlet sammen? Jeg kan ikke huske det, men det er sikkert en snes år. Hun har tit være på visit her i Danmark og engang besøgte vi hendes gård, der lå blot tre kilometer fra den slovenske grænse, med hele fodboldholdet. Søstrene Michela og Patrizia, deres mor og lillesøster Martina, som gården har navn efter, skabte en eftermiddag, hvor mad og gæstfrihed var af den slags, som man taler om de lange vinteraftner, når man mødes og mindes om alt det gode, man har oplevet sammen.

UDVANDRING

Der er mange venner og leverandører, som vi stadigvæk kan besøge, og vi er også hjertens velkomne hos Michela Dal Piaz født Sfiligoi. Vi vil sikkert blive modtaget med den samme hjertelighed. Det bliver bare ikke på gården Villa Martina i Friuli, men på gården Ayama i ...... Sydafrika. Collios blide bakker er nu byttet ud med lige så blide bakker i Voor Paderberg i Paarl regionen. Familien fortsætter med at producere vin og ...olivenolie! Den har allerede modtaget en fin anerkendelse: sølvmedalje i den sydafrikanske konkurrence om landets bedste olivenolie. Ikke dårligt af en “rekrut” i et land, hvor de nationale love om produktion af olivenolie er langt mere strenge end i Europa.

UDFASNING

Det betyder, at Villa Martinas vinmarker og gården er solgt, og jeg har derfor aftalt med Michela og Patrizia, at jeg kan sælge de vine fra Villa Martina, som stadigvæk er på lager, til en god pris (40,- kr.) Gå på jagt i webshoppen:

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/5-friuli-venezia-giulia/683-2003-merlot-collio-doc-villa-martina/

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/5-friuli-venezia-giulia/688-2004-cabernet-franc-villa-martina/

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/5-friuli-venezia-giulia/685-2006-refosco-collio-doc--villa-martina/

CHI SI ALZA PRIMA, SI VESTE

Naturligvis har også italienerne haft møller (mulino), men de optræder mest i mundheldet “chi va al mulino, si sporca di farina” (“hvor der handles, der spildes”), mens for de fattige medlemmer af børnerige familier har det været mere relevant at stå tidligt op for at iklæde sig det varmeste og måske smarteste tøj: derfor “chi si alza prima, si veste”, “den der står tidligst op, vælger det bedste tøj” er det ordsprog, der på italiensk bedst udtrykker den måde, Villa Martinas vine vil blive solgt på: “Først til mølle”...... Fra 1 til 24 flasker, gerne blandet, er fragten 165,- kr. Der er ikke yderligere rabat.

SYDAFRIKANSKE VINE

Der er stadigvæk nogle af hendes røde sydafrikanske Pinotage 2006 på lageret i Holte og de går til samme pris 40,- kr. Kan I huske dem? Det var noget af hendes første vinhøst og hun “prakkede” en palle af hver vin på alle sine importører af italiensk vin. Om de ville eller ej! Jeg var ingen undtagelse og slap faktisk godt fra øvelsen: alle hendes Merlot, Cabernet, Syrah, Chenin Blanc, Sauvignon og Chardonnay blev solgt. Pinotage er en vin, der vinder ved flaskelagring, og til 40,- kr. flasken er det noget af et kup. Flasken I ser her, er den med den gamle etiket. Lægger I ti kroner til, kommer de seks flasker i den originale Ayama/Villa Martina Trækasse, klar til en lille gave. Der er en femten tyve kasser à seks flasker. Send gerne en svarmail hvis I er interesseret i at købe dem.

I forbindelse med hver ny høst sender Michela nogle prøver af sin produktion og jeg må sige, at vinene bliver bedre og bedre. De har også fået fin anerkendelse af den lokale Platter‘s Wine Guide, som har rosende omtale af hendes mange vine.

Hvis der er nogle kollegaer, der læser disse linjer (og det er der) og ønsker at importere Michelas vine, kan hun kontaktes på http://www.ayama.co.za/ Værsgo’: GPS: S 33° 37' 22.5" E 018° 49' 19"

GÆT EN BY. OG BYEN VAR.......

Tak til de mange deltagere. I har været godt omkring: Assisi (Assisi!!!), Catania, Padova, Cagliari, Roma. Jeg havde ellers sagt til instruktøren, filmfotografen Erik Norsker, at musikken og Pulcinella figuren ville have afsløret byen med det samme. Men forbløffende nok har kun fire-fem gættet rigtigt: Napoli. To af de gættende har været så kvikke, at de har nået at læse vejskiltet: jo vi var på Piazza Trento e Trieste i Napoli. Vinderne har fået besked. Alle de andre kan sætte sig til rette foran skærmen og nyde en lynguide til Napoli. Den kommer i to afsnit. Her er det første:

MØD VINBONDEN: Franco Zanovellos vine fra Veneto og fra Sicilien

De første tilmeldinger er begyndt at løbe ind. Find indbydelsen her:

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/36-vinsmagninger/1429--onsdag-den-31-oktober--moed-vinbonden-franco-zanovello/

SVOLTACARROZZE

Er lovet på lager onsdag. Det betyder, at I har hele dagen i dag for at bestille dette SCOOP af en toskaner til introduktionsprisen: 99,- kr. Engang vinen er på lager, vil den sælges til sin almindelige pris, som er 119,-. Mellem os sagt: vinen smager som en god Brunello til små tohundrede kroner.

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDERNE: på Lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte:

Tirsdag den 16. oktober: 14:00 til 17:00
Onsdag den 17. oktober: 14:00 til 17:00
Torsdag den 18. oktober: 14:00 til 17:00
Fredag den 19. oktober: 14:00 til 17:00
Lørdag den 20. oktober: LUKKET
Søndag den 21. oktober: 13:00 til 15:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10