Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

07.10.2012 Kongen kalder

Kære Vinvenner,

Jeg vil gerne have lov til at starte med at sige tak for sidst til LEO, Løvens Kemiske Fabrikkers Vinklub i Ballerup. De vinder årets “Dristighedspris”, da de lagde lokaler og ganer til en smagning, hvis emne var: “Ukendte italienske vine”. Otte vine, hvoraf de tre var ... Lambrusco. Jamen jamen: miraklernes tid er ikke forbi! Klubbens bestyrelse melder i øvrigt, at alle er kommet på job i dag og ingen ser ud til at have taget skade af mødet med den formastelige drik.

VINTERPRIS

Sommertiden er til gengæld næsten forbi, og som traditionen byder, tager mine Lambrusco vinterfrakken på og iklæder sig nogle folkevenlige vinterpriser. Klækkelige nedsættelser, som hvert år fra 1. oktober til 31. marts. Check dem og bestil fra webshoppen. Klik på region Emilia Romagna og så på underregionen:

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/37-lambrusco/

“THE KING CALLS”

Til årstidens svampe og rodfrugter er der ingen vin, der er bedre end Barolo. Cascina Cuccos Barolo samler på lutter gode anmeldelser. Barolo-elskere, der ikke har stiftet bekendtskab med disse ægte Serralunga-juveler, kan starte her:

http://shop.carlomerolli.dk/produkter/34---tilbudskasser/1424-2005-2006-2007-2008-cerrati-2007-2008-vigna-cucco/

Der er et par firmaer, der har forhørt sig om lavere priser ved køb af flere af samme vine: jeg har naturligvis fremsendt tilbud. Interesserede er velkomne til at sende mig en mail: skriv blot “CUCCO” i Emne/Subject og anfør det ønskede antal flasker og den ønskede årgang.

BLÅSTEMPEL

Fra villavejen i Vojens har svigermor gennemlæst og godkendt den: “Det er de samme opskrifter mine forældre brugte på min barndoms gård, Hemgård. En fremragende bog”. Bedre anmeldelse kan bogens forfatter Inge Adriansen ikke forvente at få nogen steder!..... hendes “Smag på Sønderjylland” er et must for gourmeter. (Jeg er ikke i familie med forfatteren!)

PINOT NERO-smagningen: den 11. oktober 2012

Der er på nuværende tidspunkt fuldt hus og derfor lukket for tilmeldinger. Smageskema bliver opdateret i webshoppen i løbet af mandag.

“VÆLTELUNDEN” Svoltacarrozze Toscana IgT

Årgang 2007 (SCOOP) er forsinket og vil blive leveret uge 42.
På lager nu:

108 flasker x årgang 2002
114 flasker x årgang 2003
21 sæt med 6 flasker (1 af hver af årgangene: 2002-2003-2004-2005-2006-2007)

Toscana-, Brunello-, sangiovese- og supertuscans fans skal ikke tøve et sekund. Alle de andre må gerne tøve to sekunder, før de kaster sig ud i en bestilling: de vil ikke blive skuffet! I kan læse mere om dette SCOOP her: og I kan nå at bestille til den tilbudte pris 99,- kr. inden vinen er på lager:

http://www.carlomerolli.dk/index.php/alle-ugemails/2012/895-19092012-der-hvor-kareterne-vaelter

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDERNE: på Lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte:

Søndag den 7. oktober: 13:00 til 15:00
Mandag den 8. oktober: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 9. oktober: 14:00 til 17:00
Onsdag den 10. oktober: 14:00 til 17:00
Torsdag den 11. oktober: LUKKET – Pinot Nero smagning
Fredag den 12. oktober: 14:00 til 17:00 Tillykke Amerika: 520 år!
Lørdag den 13. oktober: LUKKET
Søndag den 14. oktober: 13:00 til 15:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10