Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

20.06.2012 Equilibrio toscano

Kære Vinvenner,

Jeg diskuterede med en leverandør om den stigende interesse for vine, der har et moderat alkoholindhold. I dag anser man 13,5% som “medium”. For en tyve-tredive år siden kunne man købe hverdagsvine på 11-11,5% og selv de historiske Bordeaux præsterede sjældent mere end 12-12,5%. Den globale opvarmning, drivhuseffekten, indtræden på markedet af de “varme”oversøiske vine er sikkert årsager til, at høj alkohol i dag forbindes med kvalitet; “.... men alkohol er kun ét af elementerne i vinen og alt for ofte slører en høj alkoholstyrke vinens eventuelle “skavanker”: mangel på frugt og tørstof. Derfor: alkohol ja tak, men kun hvis den er i det rigtige forhold til vinens andre elementer. Nøglen til en god vin er balance, “l’equilibrio”.

“FOR LAVT”

Sådan en vin med et meget harmonisk, tiltalende væsen har jeg fundet, sådan ad en omveje, og det var netop alkoholstyrken på “kun” 12%, der gjorde mig nysgerrig og fik mig til at bestille smagsprøverne. “Jeg sender dem gerne men må advare dig om, at vi har haft vinen hos en af de store supermarkedskæder før”, sagde leverandøren. “Og hvorfor er de holdt op med at importere den?” spurgte jeg. “Fordi indkøberen syntes, at 12% var for lavt.” Svaret overraskede mig noget, fordi min oplevelse med vinvennerne er netop det jeg beskrev i starten af denne mail: I spørger tit efter vine, der ikke er så alkoholstærke, især i den klasse af vine, som vi betegner som “hverdagsvine”.

DANSKE VINDRIKKERE

Nu var alle mine parader oppe og jeg kunne mærke en del sund skepsis hos mig selv, da jeg trak smagsprøven op og hældte flaskens indhold i et stort glas.

Når det er en ny vin, der skal smages, kan jeg lide at kigge lidt på den, uden at røre glasset, næsten for at se hvordan den arter sig. Farven ja, men også om den “sidder godt” i glasset, om den “kommer op og hilser.” Det er de tre fire minutter, når vinen vil tale til jer, hvis I lytter godt efter. Den vil kigge sig lidt rundt, erobre sit nye miljø, kigge lidt på jer og sige “Hej, jeg er her, sådan er jeg.”

Denne Poggio Forte (“Stærk” dvs stejl, stejl bakke”) holdt lidt på sit. Den var klar over, at den var til eksamen: det frydede den ikke, men den var heller ikke skræmt af det. En værdighed der tegnede godt. Jeg var ellers lidt nervøs for vinens syrah og merlot-delen. “Der er kun lidt over fem procent samlet, lige for at runde sangiovesen af”, havde leverandøren bedyret. Hmmm, god sangiovese har ellers ikke brug for at blive rundet af, når den er god. Lad os smage på vindunderet, sage jeg til mig selv. Uden at se på farven og dufte til vinen. Den omvendte rækkefølge ift. det man gør ved en smagning.

Øv! Den smagte godt! Ren smag, tydelig sangiovese, tør men ikke syrlig, afrundet men ikke flad. Medium fyldig og med fin vedvarenhed af smagsindtrykkene. Personlighed ovenikøbet: ikke en vin man glemmer efter den første slurk! God balance i alle delene: l’equilibrio!! og en selvbevidst lille elegance, der ikke på noget øjeblik forlod vinen, under hele smagningen. En pæn lille vin med streg under pæn.

Duften og farven var i overensstemmelse med smagen. Granatrød uden at være for mørk og en fin bouquet af hovedsagelig ....vin med et lille touch af kirsebær. En harmonisk dejlig sag, der vil klæde hverdagsmaden og alle de lejligheder, hvor budgettet skal overholdes og gæsterne skal rose vinen. Drik nu og inden udgangen af 2014.

POGGIO FORTE 2010 Toscana IgT koster 45,- kr.

For at bestille en kasse med tolv flasker send blot en Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “FORTE” i Emne/Subject. Pris: 540,- (12 x 45,-) Fragt: 125,- kr.

ENGROS: ved køb af minimum 120 ens flasker er prisen 29,60 ex. moms/37,- inkl. moms. Afhentet.

PINOT GRIGIO og SAUVIGNON

Jeg har lige modtaget den nye årgang 2011 fra Landbrugshøjskolen: Det er Pinot Grigio Trentino DOC og Sauvignon Trentino DOC, som I plejer at “støvsuge” væk, når de kommer. Prisen er hhv. 99,50 og 105,-. Sikkert træf og nye horisonter for hvidvinselskere ... Mit forslag er naturligvis seks flasker af hver.

For at bestille send blot en Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “2011” i Emne/Subject.
Pris 1.227,- (6 x 99,50 = 597 + 6 x 105,- = 630,-). Fragt: 0,- kr.

Fragt 0,- kr. gælder også ved køb af minimum tolv gerne blandet fra Landbrugshøjskolens mange lækre 2011: Pinot Bianco (103,-); Nosiola (96,-); Müller-Thurgau (96,-); Gewürtztraminer (125,-).

Årgangen 2010 og 2009 (sprællevende!) kan købes fra webshoppen.

Ciao, Carlo

PS: EM i Fodbold:
Sammen med Friadgangisterne kører jeg nogle gættelege med vinpræmier. Nu at Italien har klaret skærene (med nød og næppe synes jeg og med hjælp fra Spanien), bliver det interessant at gætte, om de azurblå går endnu videre. Hvad Friadgangisterne er for en størrelse kan I læse om her:
http://www.carlomerolli.dk/index.php/det-lose/fri-adgang

ÅBNINGSTIDERNE: på Lageret Skovlytoften 1, 2840 Holte:

Onsdag den 20. juni: 14:00 til 17:00
Torsdag den 21. juni: 14:00 til 17:00
Fredag den 22. juni: 14:00 til 17:00
Lørdag den 23. juni: LUKKET
Søndag den 24. juni: 13:00 til 15:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10