Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

29.04.2012 Kom maj

Kære Vinvenner,

 

 

Jeg glæder mig som et barn. Mange af vinene har jeg ikke engang selv smagt. Så vidt jeg ved, er det den første større smagning af Etna og sicilianske vine herhjemme.

 

Så lad mig fortælle, at Statens Kunstværksteder kun har plads til max. firs gæster (godt en fjerdedel har allerede tilmeldt sig).

 

Altså: I skal ikke vente til sidste øjeblik for at deltage i ETNA & OMEGN smagningen. For mere info om smagningen send blot en svarmail med teksten "12.Maj" i Emne/Subject.

KONFIRMATION, BRYLLUP, BARNEDÅB?

Vi er kampklare med vinforslag, især hvis I fortæller os lidt om menu’en. Spørgsmål som "Hvad anbefaler du?" bliver bedre besvaret, hvis vinhandleren ved, hvilke retter vinen skal serveres til. Husk venligst også at fortælle hvor mange (drikkende) voksne, I regner med at blive. Af steder, der kan levere gode madoplevelser ud af huset kan jeg anbefale, udover Den lille Tykke, Cibi e Vini, La Vela, Vespro, Rugantino, The Food Agency, Kanalen, Spaghetti Martelli og sikkert et par andre. No fusion, no fancy kattebræk, no ukrudtspesto à la Stavanger.

NYHEDER & GAMLE KENDINGER

Jeg er ved at pløje mig igennem nogle smagsprøver fra nye potentielle leverandører og lige nu tror jeg, at jeg har fundet en enkeltmarks Barbera 2007 fra Monferrato i Piemonte som...mums! Dyrere end jeg plejer at købe, men den vil ryge helt til tops i jeres palette af vinoplevelser. Jeg nævner det nu, fordi jeg er ved at forhandle mig til tolvhundrede flasker af den. Sådan vil producenten det: enten eller. Vi må se. Lige nu er der en opsamlingskasse, som vil kunne bruges til den kommende weekend. Kassen er mest tiltænkt de distræte og distant friends ----> men også interessant for alle andre, der ikke bor i provinsen..... og som sædvanlig kan kassens sammensætning ikke ændres, men vinene kan naturligvis købes enkeltvis til detailprisen. To flasker af hver af:

2 x (1) Brunello di Montalcino 2006 DOCG Quercecchio 160,- (ved mindst seks ens: 139,-)

2 x (2) Barbera d’Alba 2010 DOC Cascina Cucco 85,- (ved mindst tolv ens: 68,-)

2 x (3) Chianti 2010 DOCG Majnoni 75,- (ved mindst tolv ens: 68,-)

2 x (4) Refosco 2008 Riserva DOC Latisana, Zaglia 73,50 (ved mindst tolv ens: 69,-)

2 x (5) Montecucco 2009 DOC, Campi Nuovi 99,- (ved mindst seks ens: 94,-)

(2 x 6) Barolo 2007 enkeltmark Vigna Cucco DOCG Cascina Cucco 174,- (ved køb af mindst seks ens: 139,-)

I alt: 1.154,- kr. Fragt: sponsoreret: 0,- kr. For at bestille send blot en Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “OPSAMLING” i Emne/Subject.

SMAGNINGEN I TORSDAGS: I VERONI

For jer, der var distræte, anderledes optaget af andre smagninger (nudge nudge), her billedet af den vin, der blev kåret som suværen vinder (fleste “dankort-stemmer”....): Riserva 2008 I Veroni Chianti Rúfina. (Tak for sidst i øvrigt til alle deltagere. Smagte Kanalens lam med rødløg ikke bare rigtig lækkert??..)

Jeg har købt ind så meget som jeg fik lov til. Det er en vin, I ikke burde gå glip af: afsindig drikkenem og “stor” i sit komplette repertoire af nuancer og facetter. Kælderværdig de næste seks til otte år.

Da jeg smagte vinen i sin tid, betalte jeg lidt mere for at få den leveret i originale trækasser. Selv med den lille merpris er vinen et fund for pengene og jeg opfordrer alle jer, der ikke har smagt den endnu, til at købe den klassiske sixpack. I vil ikke fortryde det.

Prisen er 169,- kr./flasken men ved køb af mindst seks ens er prisen 135,- (6 x 135,- = 810,-). Fragt: 1 til 24 flasker: 125,- kr.

For at bestille send blot en svarmail med teksten “RISERVA” i Emne/Subject.

Ciao, Carlo

PS: I bliver endnu mere klar over, hvor godt et køb denne vin er, efter at I har sammenlignet den med andre Toscana-vine, gerne i prisklassen op til tohundredeoghalvtreds kroner! Hvorfor er I Veroni så prisfornuftig? Fordi Huset er på vej op, ikke så kendt endnu, og jeg har købt stort ind: kvaliteten er helt i top. Jammen, jammen: god weekend!!

ÅBNINGSTIDERNE i butikken “Den lille Tykke” beliggende Øverødvej 79, 2840 Holte:

Søndag den 29. april: 13:00 til 15:00
Mandag den 30. april: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 1. maj: 14:00 til 17:00
Onsdag den 2.maj: 14:00 til 17:00
Torsdag den 3. maj: 14:00 til 17:00
Fredag den 4. maj LUKKET “Giorno della Grande Orazione”
Lørdag den 5. maj: LUKKET
Søndag den 6. maj: 13:00 tilo 15:00

Betalte vine skal afhentes efter aftale i tidsrummet 11:00 til 19:00 mandag til fredag, MEN husk venligst at give besked om, hvilken dag og hvilket tidspunkt I agter at afhente.

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10