Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

04.04.2012 Påskemad Påskevin

Kære Vinvenner,

En distant friend starter sin mail med den for mig noget bekymrende sætning: “Jeg ville gerne spørge dig, om der er tradition i Italien for specielle retter i anledning af Påsken. Vi ville prøve at lave en italiensk påskefrokost.” Nej: det var ikke den del, der virkede bekymrende, men til gengæld slutningen af mailen: “For en god ordens skyld: vi har allerede købt påskevinen lokalt.” Ærligheden længe leve!! Hvis der er nogen af jer, der IKKE skulle have købt påskevinen “lokalt”, kig venligst på tilbuddet i slutningen af denne mail.

PÅSKEBORDET

Nå: Italien er som I ved ret sammensat, hvad traditionerne angår. Det ville være svært at finde én ret, som er fælles for hele støvlelandet. Det skulle lige være lammekød, som dog tilberedes på mange forskellige måder. Da Påsken kommer efter de fyrre dages lange fasteperiode (“quaresima”), er festen en anledning til at spise så godt, så meget og så varieret som muligt. Derfor finder vi i flere regioner en eller anden form for tærte, ofte serveret som “piatto unico”. Navnet skifter lidt: i Ligurien er det “torta pasqualina”, i Lombardiet er det “torta salata”, i Val d’Aosta, Marche, Liguria “crescia di Pasqua”. Fyldet er som regel overdådigt: hårdkogte æg, skinke, grøntsager m.m.

Hverdagspisen, pasta, viger som regel plads for festmad. Når den ikke gør det, tilberedes den på specielle måder som de sardiske “pillus” - hjememlavede brede spaghetti med skinke, kød og tomatsauce eller de grønne lasagne fra Emilia Romagna. I Norditalien, hvor lammetraditionen er mindre udbredt, er det stadigvæk kødretterne, der er i højsædet: for eksempel brasato al Barolo i Piemonte og “polpette pasquali” (“påskefrikadellerne”) i Trentino.

I Centrumsyditalien er lam både tradition og kult: romerne sælger deres mor for et spædlam eller et gedekid. Ged og lam er også nærmest obligatorisk i Abruzzerne og Molise, mens man i Umbrien finder flere variationer af lammekød med trøfler. Der skulle en hel bog til for at fortælle om de mange egnsretter med lam fra Sardinien, Calabria og Apulien. Fra flere sider er der kommet kritiske røster mod det store lammeslagteri, der finder sted omkring Påsken. Traditionen har dog stærke rødder i befolkningen og i det kirkelige-sakrale omkring denne højtid.

Også tilbehøret og desserterne præges af hellidagen: foråret leverer mange friske ingredienser til salaterne. Og chokoladeæg er blot en nyere skik, mens den neapolitanske “pastiera”, den sicilianske “zuccotto” og “pinza” fra Trieste har deres aner helt tilbage til Middelalderen.

VIN TIL LAM

Jeg læser flere steder, at der anbefales en vin, som er kraftig og krydret med masser af frugt og syre i god balance. Nu er der flere måder at tilberede lam på og flere slags tilbehør, men til lam foretrækker jeg lettere vine, hvor “lettere” skal forstås som harmonisk alkoholstyrke, en vis mineralitet og en frisk frugtsyre, der kan “rense” munden for det “fede” i lammekødet. Smag og behag? Ja, naturligvis. Dog er det tankevækkende, at i de lande, hvor der spises meget lammekød, er vinene hellere på den lettere side end på den kraftige: selv om vi ser bort fra Rom og Latium, hvor man gerne serverer en fydig hvidvin, finder vi årets Montepulciano i Abruzzo, Negramaro i Apulien, unge Cannonau hvis ikke ligefrem kraftige hvide Vermentino på Sardinien og unge Sangiovese i Toscana.

Netop fra Toscana kommer mit forslag og det kan ikke præsenterers bedre end med den mail, jeg i går fik fra en vinven:

"Hej Carlo. Vi har lige siddet med den sidste flaske Rosso di Montalcino 2010 fra Quercecchio fra dit januar udsalg. Det er ikke nogen stor vin, men den smager godt, rent og klart, og inviterer til et glas til. Man kan blive helt taknemmelig over, at du gider gøre dig umagen at opstøve ordentlige og gode vine og sælge dem til en rimelig pris. Hilsener, .................."

Ciao, Carlo

PS: Den “ordentlige og gode” Rosso di Montalcino koster 90,- kr og ser sådan ud:

For at bestille mit forslag (12 flasker) send blot en Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “ROSSO” i Emne/Subject. Pris 1.080,- kr (12 x 90,-).Fragt 125,- kr.
Som noget nyt kan I også bestille det antal I ønsker her direkte fra webshoppen
Buona Pasqua!!

Ciao, Carlo

ÅBNINGSTIDERNE i butikken “Den lille Tykke” beliggende Øverødvej 79, 2840 Holte:

Onsdag den 4. april: 14:00 til 17:00 eller efter nærmere aftale for afhentninger
Skærtorsdag, Langfredag: LUKKET
Lørdag den 7. april: LUKKET eller åbent efter nærmere aftale for afhentninger. TILLYKKE Christina!
Søndag den 8. april: LUKKET: God Påske!
Mandag den 9. april: LUKKET
Tirsdag den 10. april: 14:00 til 17:00

Betalte vine skal afhentes efter aftale i tidsrummet 11:00 til 19:00 mandag til fredag, MEN husk venligst at give besked om, hvilken dag og hvilket tidspunkt I agter at afhente.

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10