Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

17.08.2011 Prosecco

Kære Vinvenner,

Når bølgerne går højt, når kaos er kaotisk, når tyskerne laver efterligninger ved at pumpe kulsyre i riesling (“Delsecco”), når kært barn får for mange navne (“Piusecco”, “Rosecco”), når Paris Hilton bliver mobiliseret til at reklamere for Prosecco på dåse, når de store firmaer som Ruffino og Cavit opfinder deres Prosecco labels, ja: så er tiden inde for at gå tilbage til rødderne, til det sikre, til det ikke-modeprægede: VALDO, grundlagt 1926. Navnet er ensbetydende med Prosecco.

I Italien, ihvertfald. “Marca Oro” er Italiens mest solgte Prosecco og magnumflasken med sin diskrete karton er næsten obligatorisk ved jubilæer, sejrsceremonier og festdage. I resten af verden, fra Hong Kong til Moskva, fra Rio de Janeiro til Auckland vil man altid finde Valdo. I München har man i 2008 stiftet en ValdoKlub.de, hvis formålsparagraf siger:

“..... har påtaget sig den opgave at fremme spumantens drikkekultur og teste kvaliteten af Prosecco, samt at støtte de selskabelige og kulturelle oplevelser, der forener Prosecco-elskerne”. Ikke den hårdeste af opgaverne men når man kender den tyske “Gründlichkeit”, ved man at klubben vil gå seriøst til værks.

“Hvorfor sælges der ikke så meget Prosecco i Danmark, Carlo” spurgte Paolo Oliviero, som udover at være en glimrende målmand med en fortid i divisionsklubben Padova rejser verden rundt for at sælge Valdos Prosecco.

“Det ved jeg ikke”- svarede jeg - “der er en snes producenter på det danske marked, mange af dem aftappere eller private labels, så det er ikke fordi der mangler Prosecco, men den nyder ikke den enorme popularitet, som den har i resten af verden. Måske er det noget med temperaturen og livsstilen: en aperitif klokken elleve formiddag, det lille glas i utide, hører ikke til traditionerne i Danmark. Fisk spises der heller ikke så meget af: Prosecco passer fint til mange fiskeretter og pasta med fiskesaucer. Om vinteren og om efteråret, som heldige turister i Danmark kan opleve året rundt, vil de fleste danskere foretrække en varmgivende rødvin, som kan fås for de samme penge som Prosecco.
Jeg har ikke bedre forklaringer men gør mit for at støtte statistikkens opadgående kurve: det ville unægtelig hjælpe med lidt ‘promozione’.”

HVAD ER PROSECCO?

Nu vil de fleste af jer stille nogle spørgsmål: for eksempel hvad er Prosecco? Er det en drue? Er der en by, der hedder Prosecco? Fremstilles vinen på samme måde som Champagne? Kan den gemmes? Er den altid tør? Hvad betyder EXTRA DRY, at den er meget tør? Kan den serveres til fiskeretter?
Findes der søde Prosecco? Kan den bruges i drinks, cocktails o.lign? Skal den serveres kold? Findes der Prosecco med bundfald? Er Prosecco altid hvid? Er den altid mousserende? Er der årgang på etiketten? Hvorfor er nogen Prosecco DOCG og andre DOC? Hvad betyder spumante, at den er sød? er et Veneto, Venedig eller Friuli, den kommer fra ?

Bortset fra at spumante slet og ret betyder mousserende, uden angivelse af sødmegrad, er alle retfærdige og berettigede spørgsmål: jeg vil besvare dem i næste mail, når vi tager fat på de forskellige typer Prosecco, Cartizze, enkeltmarks Prosecco, Prosecco Metodo Classico osv. Lige nu koncentrerer vi os om “la promozione” af ovenstående vine, som fra venstre i billedet er:

  1. Magnum MARCA ORO Prosecco Superiore di Valdobbiadene DOCG: 150,- kr. (mousserende/champ.prop/11%)
  2. MARCA ORO Prosecco Superiore di Valdobbiadene DOCG: 69,- kr. (mousserende/champ.prop/11%)
  3. Prosecco di Treviso DOC Frizzante: 65,- kr. (snor/10,5%)
  4. Prosecco DOC Frizzante: 55,- kr. (skruelåg/10,5%)

Det gamle trick vil, at når man for første gang handler hos en vinhandler, skal man altid spørge: “Giv mig din billigste vin:” det er den, som vil fortælle noget om niveauet af vinhandlerens øvrige sortiment. Det er derfor, at jeg ikke tøver med at anbefale den billige Ca del Cino, den med skruelåg. I bliver forbløffet over, hvor godt den smager. Hvis alle de billige Prosecco smagte sådan, ville den blive lige så populær i Danmark som i USA og Tyskland. Vi skænker den nu på lørdag på ‘Italienske Markedsdage’ på Thorvaldsens Plads. You’ll love it.

PROMOZIONE

Jeg har aftalt med Paolo Oliviero, at han er med til at sponsorere en del af fragten til de vinvenner, der køber mindst tolv flasker, gerne blandet af hans vine. Promotionen varer august måned ud.

For at bestille send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “VALDO” i Emne/Subject. Skriv tallet og antallet på de vine, I ønsker OG om I ønsker dem leveret eller selv afhenter dem. Fragt: 1 til 24 flasker: 75,- kr.

Ciao Carlo

PS: BRUNELLO di MONTALCINO 2005 Quercecchio DOCG: Vinen der får tiden til at stå stille. Jeg fandt en gammel prisliste, fra februar 1991. Årgang 1985 kostede dengang 130,- kr.: mere end tyve år senere, kun én krones forskel og hele elleve kroner billigere - i dag! - ved seks styks.

ÅBNINGSTIDERNE på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:

MEN: husk altid at læse de relevante åbningstider for den kommende uge i bunden af den seneste ugemail. Lagerets åbningstider kan skifte noget i forbindelse med vore aktiviteter, smagninger, rejser o.lign.

I DAG: onsdag den 17. august: 14:00 til 17:00
torsdag den 18. august: 14:00 til 17:00
fredag den 19. august: 14:00 til 17:00
lørdag den 20. august: LUKKET. Italiensk Marked 10.00 til 16.00 på Thorvaldsens Plads.
søndag den 21. august: 13:00 til 15:00 LUKKET !!!

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10