Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

10.07.2011 Provinsen

Kære Vinvenner,

?

Reaktionerne til Cascina Cuccos Barolo-sæt fra forrige mail har været mildest talt voldsomme. “Man skulle tro, at det var december...”, sagde vognmanden, der afhentede de raske sixpacks til provinsen. “Provinsen”: “Carlo, taxa det har man i København, her ringer vi til Lillebil.”

Nu er provinsen blevet til “udkantsdanmark”, en definition som jeg absolut ikke bryder mig om. Den siger ikke noget. Jeg hører den i munden på folk, som formodentlig aldrig har sat deres ben i Sakskøbing eller Ulfborg. Folk der aldrig har sovet på et provinshotel, hvor service og høfligheden betyder mere end tapetets alder. De mindre heldige oplevelser, som jeg har haft i provinsen, har været af kulinarisk karakter og går alligevel en tredive år tilbage. Lige som dengang jeg skulle snakke mig fra en spaghetti med tofu-bolognese. Eller dengang jeg kaldte på tjeneren og spurgte ham: “Hvad ville De sige, hvis jeg sagde, at jeg var pæredansk og at jeg ingen accent har?” Tjeneren havde overskredet pensionsalderen med et par år og prøvede ikke at vise sig overrasket af spørgsmålet: “Jeg ville mene, at den herre er i godt humør og at han virkelig nyder husets Bourgogne.” Om husets Bourgogne ville jeg ikke skrive noget pga. af inhabilitet. Vinens, ikke min. Det var de glade dage, da fransk vin tegnede sig for enoghalvfjerds procent af det danske vinforbrug.

“Bourgognen smager såmænd udmærket, men hvis jeg holder fast i min påstand, ville De så mene, at jeg lyver?” “Uha, løgn: det er store ord. Jeg ville mene, at den herre har en lemfældig omgang med sandheden.” “Fint”, sagde jeg, “ville De være så elskværdig at fortælle køkkenet, at det at beskrive disse pastapuder som hjemmelavede er lemfældig omgang med sandheden?” Jeg havde nemlig valgt “Hjemmelavet ravioli med tomatsauce: 49,- kr.” Tjeneren overraskede mig ved at bede om lov til at konferere med køkkenchefen. Da han kom tilbage to minutter senere, sagde han: “Kokken mener helt bestemt, at de er hjemmelavede. Han spørger også, hvorfor mener De, at de ikke skulle være hjemmelavede.”

Der var lagt op til en gastronomisk diskussion af de fine. Alle ravioli var maskinelt ens: flove over deres industrielle glutamatsmag havde de valgt at begå selvmord ved at drukne sig i en sauce, hvis eneste slægtskab med tomater var farven. Jeg sagde dog ikke noget. Tog min tegnebog frem og lagde to gange hundrede kroner på bordet: “Hvis det hjem, hvor raviolierne er blevet lavet, tilfældigvis skulle have leveret dem på dåse af praktiske grunde, er jeg liebhaver for sådan en portion.”

Tjeneren rørte ikke ved sedlerne: han vendte sig om, og tog resolutte skridt mod køkkenet. Han forsvandt i godt ti minutter og jeg aner ikke, hvad der foregik i køkkenregionerne, men tjeneren kom tilbage med en dåse af dem I ser på billedet ovenfor, stillede den elegant på bordet og sagde på engelsk: “Compliments of the chef.”

HVAD DRIKKER MAN TIL DET?

En gang imellem, men kun engang imellem, køber jeg mig en dåse af Top Elio’s Ravioli i tomatsauce, sådan af ren provinsnostalgi. Gad vide om de stadigvæk er populære i det midtjyske. Nej, vel? Hvis de er det, så er det godt nok ikke Bourgogne, de lader sig ledsage af. Eller ikke kun af den. Cirka halvdelen af Barolo-salget i sidste uge er havnet uden for Storkøbenhavn. Hvor ville vi være uden provinsen?

3 x BAROLO CRU: SCOOP fra den seneste mail:

Vinen kommer i en seks styks kasser indeholdende:

  • 2 x Barolo DOCG 2006 enkeltmark Cerrati (alm. detailpris én flaske: 165,-)
  • 2 x Barolo DOCG 2007 enkeltmark Cerrati (alm. detailpris én flaske: 165,-)
  • 2 x Barolo DOCG 2007 enkeltmark Vigna Cucco (alm. detailpris én flaske: 175,-)

Kassens pris: 714,- kr. (svarende til 119,- pr. flaske)

For at bestille send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “CRU” i Emne/Subject. Pris 714,- kr. Fragt fra 1 til 24 flasker: 125,- kr.

Kassen kommer komponeret med de tre gange to cru-Barolo direkte fra Cascina Cucco: kassens sammensætning kan derfor ikke ændres.(*)

Ciao, Carlo

(*) Nogle af jer har spurgt, om det er muligt at reservere kasserne til evt. senere brug (jeg har for første gang i år set ordet “julegaver” på tryk). Der er ræson i at købe nu: kassens pris ligner meget det fradragsberettigede beløb for firmagaver og kvaliteten er i top. Jeg sælger gerne nu: ved køb af mindst tres flasker (10 kasser) kan jeg holde prisen på de lovpligtige 699,95 kr. Betaling og afhentning: inden den 1. august. Prisen forstås afhentet fra lageret.

Barolo Cerrati 2006 kan købes separat til følgende priser:

  • Stykpris v/1 stk.: 165,00 DKK
  • Stykpris v/6 stk.: 139,00 DKK
  • Stykpris v/60 stk.: 127,00 DKK

Åbningstiderne på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:

MEN: husk altid at læse de relevante åbningstider for den kommende uge i bunden af den seneste ugemail. Lagerets åbningstider kan skifte noget i forbindelse med vore aktiviteter, smagninger, rejser o.lign.

I DAG: Søndag den 10. juli: 13:00 til 15:00
Mandag den 11. juli: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 12. juli: 14:00 til 17:00
Onsdag den 13. juli: 14:00 til 17:00
Torsdag den 14. juli: 14:00 til 17:00
Fredag den 15. juli: 14:00 til 17:00
Lørdag den 16. juli: LUKKET
Søndag den 17. juli: 13:00 til 15:00

Ferielukket? Nej: “Rust never sleeps”

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10