Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

27.02.2011 Gode overraskelser

Kære Vinvenner,
godeoverraskelser.jpg

"Den smager fuldstændig, som en hvidvin skal smage", skriv det i din mail. Folkets røst sad ved siden af mig ved spisebordet. Hun havde talt og det var ikke et forslag, jeg kunne være uenig i. Hvidvinen i glasset var pragtfuld på den stille måde og virkelig en nydelse. Meeen....:

"Sagen er, at jeg har pushet hvidvine i de sidste to mails og vejret udenfor er ikke just til hvidvin. "Pjat: en god hvidvin kan man altid drikke. Ellers lav en kasse med rødvin plus denne hvidvin!"

Nuvel: Falanghina 2009 Sannio DOC Corte Normanna fortjener al den opmærksomhed, som den kan få, men jeg er en tøsedreng: tør ikke lave en mail kun om Falanghina. Derfor har jeg kigget i gemmerne og har set, at der er et par Barolo, som jeg ikke har præsenteret ordentligt endnu, og en Chianti 2007 Riserva, og en Merlot, og ..... men lad os gå frem i den rigtige rækkefølge:


SCHIAVENZAS OVERRASKENDE GODE 2003

Nu at Prapó 2003 Barolo er udsolgt og der kun er femten flasker Perno 2003 tilbage, begynder vinvennerne at få øje på Bricco Ceretta 2003. Vinmarken ligger på toppen af Prapó bakken, lige dér hvor jordbundssammensætningen ændrer sig. Vinene fra Ceretta marken er noget blidere og mere parate end vinene fra Prapó: Bricco Ceretta byder på moden frugt, krydderier. I glasset har vi en meget tiltalende vin af funklende rubinrød farve. Den første impakt, garvesyren, der bider lidt fra sig, tempereres efter en halv time i glasset: aggressiviteten smelter godt ind i vinens frugt og smagen varer længe.

Prisen ved 6 ens flasker er 139,- kr. Almindelig pris ved én flaske er 225,-. Hvorfor så stor en difference? Fordi i 2007, da jeg smagte på vinene, troede jeg på Schiavenzas 2003s kvalitet og har købt alt det op, som Luciano og fru Maura ville sælge mig. Vinjournalisterne og guiderne havde ikke skrevet godt om årgangen. Tiden er ved at give mig ret: enkeltmarkerne 2003 fra Schiavenza giver nu stor drikkeglæde og noget af det bedste Barolo, I kan købe for pengene i Danmark.

SCHIAVENZAS PRAPÒ 2005: HISTORIEN GENTAGER SIG


Årgang 2005 betragtes som noget bedre end 2003, men flere vinskribenter har allerede stemplet den som “problematisk”. Fru Schiavenza og hendes mand Luciano bruger heldigvis ikke så meget tid på at læse guiderne og koncentrerer sig om at lave den bedste Barolo, de kan frembringe. Prapó 2005 er i samme familie som Prapó 2003. En storebror kan man sige, samme stil, kvalitet, koncentration og drikkevenlighed: blot to år yngre. Så er I advaret. Pris 215,- kr.


UDENFOR BAROLO

I den forløbne uge har jeg smagt tre vine, som jeg vil foreslå som en del af en smagekasse. Den første er 2008 Chianti Classico fra Luiano. Til moderate 78,- kr. er den en vin, som jeg ofte vender tilbage til, når jeg vil “transporteres” til Chianti Classico distriktet eller bare nyde et rigtig godt glas rødvin. Et livsbekræftende glas vin, en buket af markblomster i duften og en poleret men spændende smag, som varer længe og bliver ved med at åbne sig. Gambero Rosso gav den to sorte glas (og to røde glas fik supertoskaneren LUI 2007: 115,- kr.)

Den anden vin, der har gjort indtryk på mig, er Majnonis maskuline og seriøse Riserva 2007. Hvis det ikke lød af for meget, ville jeg skrive, at den nærmer sig en old school Brunello i stil. Giv vinen masser af luft og sørg for rødt kød, hårvildt og et velspækket ostebord. Her har vi ikke den lette runde Chianti men nærmest en spektakulær basse, der kræver god tørst og opmærksomhed. Holdbar er den også fra nu til 2015-16. Endnu en bekræftelse af høsten 2007s kvaliteter.

Den tredje rødvin, som jeg vil foreslå, er en 2006 Collio Merlot fra Villa Martina. Jeg må indrømme, at lige da jeg havde åbnet flasken, var jeg ikke imponeret: pæn men lidt for let, lidt for rund, lidt for merlot-agtig. Ikke overraskende i betragtning af, at det drejer sig om en 100% merlot, men alligevel. I stedet for at kyle vinen i vasken valgte jeg at lade flasken stå på køkkenbordet. Mere for at følge dens udvikling end fordi jeg nærede noget håb om vinens forvandling fra halvpæn ælling til flot svane. Dagen efter blev der sat stort spørgsmålstegn ved mine kvalifikationer som merlot-smager. Vinen havde åbnet sig i fuld flor og fremstod som rund, balanceret og meget tiltalende. Stadigvæk i den bedre hverdagsklasse, bevares, men virkelig harmonisk og i besiddelse af den “high drinkability”, som vi altid leder efter i de vine, der skal ledsage vores daglige mad. Man kan diskutere prisen, men vi er i den gyldne mellemklasse og 75,- kr. er en OK pris for denne flaske.

FALANGHINA


Og Falanghina? Den er, sammen med aglianico, Syditaliens ældste drue. Den var dog næsten glemt, hvis ikke en lokal vinproducent Mustilli havde “genopdaget” den og dyrket den op igen. Navnet skulle stamme fra latins “falanga”, som er navnet på de pæle, som man brugte til at støtte vinstokkene. Jeg fik dog at vide, og skrev også engang, at navnet stammer fra det græske ord “falanx” og det skulle angiveligt henvise til, at druerne i klasen står tæt på hinanden som soldaterne i den græske kampformation, falanx. Ingen har sagt mig imod, men jeg har heller ikke læst denne forklaring andre steder. Så vi må tage den for gode varer. For gode varer vil I også tage vinen Falanghina 2009, engang I har smagt den: fast struktur, duft af blomster og nødder, tør med rund smag, lang finish: “den smager som en hvidvin skal smage”. Pris 75,- kr.

PRISERNE:
  • Barolo 2003 enkeltmark Bricco Cerretta DOCG Schiavenza   225,- (ved seks ens flasker 139,-)
  • Barolo 2005 enkeltmark Prapó DOCG Schiavenza   215,- (ved seks ens flasker 199,-)
  • Chianti Classico 2008 DOCG Luiano   78,- (ved seks ens flasker 75,-)
  • Chianti Riserva 2007 Majnoni DOCG (af øko druer)   95,- (ved seks ens flasker 90,-)
  • Merlot 2006 Collio DOC Villa Martina   75,- (ved seks ens flasker 65,-)
  • Falanghina 2009 Sannio DOC, Corte Normanna   75,- (ved seks ens flasker 65,-)
For at bestille en kasse indeholdende én af hver af de seks ovenstående flasker send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “GODE” i Emne/Subject. Pris 763,-. Fragt 0,-kr. overalt i landet.

For at bestille en kasse indeholdende to af hver af de seks ovenstående flasker send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “2 X GODE” i Emne/Subject. Pris 1.526,-. Fragt 0,-kr. overalt i landet.

Kassens sammensætning kan ændres. Priserne i parentes gælder ved køb af minimum seks ens flasker. Fragt fra 1 til 12 flasker: 125,- kr. overalt i landet.


Ciao,
Carlo


Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen oppe til højre

Åbningstiderne på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte

MEN: husk altid at læse de relevante åbningstider for den kommende uge i bunden af den seneste ugemail. Lagerets åbningstider kan skifte noget i forbindelse med vore aktiviteter, smagninger, rejser o.lign.

I DAG: søndag den 27. februar: 13:00 til 15:00
mandag den 28. februar:LUKKET
tirsdag den 1. marts: 14:00 til 17:00
onsdag den 2. marts: 14:00 til 17:00
torsdag den 3. marts: 14:00 til 17:00
fredag den 4. marts: 14:00 til 17:00
lørdag den 5. marts: LUKKET
søndag den 6. marts: 13:00 til 15:00
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10