Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

09.02.2011 Gud og spaghetti

Kære Vinvenner,
Gud og spaghetti
Jeg vidste, at der måtte være nogen et eller andet sted i Danmark, der delte min opfattelse af spaghetti: guddommelig spise. Jeg vil ikke dvæle mere ved emnet, fordi sådan er det bare, "a matter of faith".

Hvis der er nogen, der skulle blive anstødt af, at jeg blander "i fanti con i santi", det verdslige med det hellige, må jeg skynde mig at sige, at det ikke er mig, der er ophav til denne fornuftige kombination, men præsten i Mosede Kirken. Han må da vide noget om emnet. Om spagetti blot var lokkemad for at trække menighedsbørnenes børn til kirken, vil jeg kunne ikke sige, men som sagt: fuld solidaritet herfra.

Jeg har ladet mig fortælle, at flere præster rundtomkring i landet opererer med samme missionerende begreb og de bliver nok tilgivet for at stave spaghetti “spagetti”, bare de er “al dente”. Jeg stødte på den gastronomisk-religiøse kombination, mens jeg ledte efter lidt info om en af vore vinvenner. Hvis I er til musik og sang, bid mærke i dette navn: Adam Riis. En dansk tenor af den smukkeste skole, som I vil høre mere om.(*)

VIN I TOP 10

Det, som I vil høre mere om i denne uge, er en vin, som I - langt om længe - er ved at opdage. Den fik følgende skudsmål af Anders Grøndahl Vin-top-ti.dk og jeg kunne ikke have udtrykt det bedre selv:

“D'Angelo, Serra della Querce 2006 Basilicata,  95 points/100      Pris: 89 kr. Tæt og smægtende minder den mig mest om de bedste Falerno-vine (Villa Matilde). Men her er der tilført en ekstra dimension. Midt i den krydrede kødfuldhed sidder en elegance og en stringens, som pirrer min gane og giver lyst til mere vin. Den varmer helt ned i sjælen, denne fine Basilicata-vin, der er tro mod sit "terroir", selv om der er blandet Merlot i Aglianicoen. “

Værsgo’ og bestil, mens vi stadigvæk har pænt af den. Lidt pudsig selvros: da jeg smagte vinen for et par års siden, var den ikke så drikkeklar, men jeg sagde til mig selv: “Den bliver til en ægte sjælevarmer”, sjovt nok de samme vendinger, som anmelder har brugt.

RYD-OP


Sluttede den 31. januar. Finito finale. Jeg er ked af det, men jeg hverken kan eller vil sælge til RYD-OP priser. De sørgelige rester bliver dog samlet og blandet med lidt guf fra de bedste hylder til en række LYKKEKASSER, som I er velkomne til at forhåndsreservere. Pris 600,- kr. kassen indeholdende tolv flasker hvoraf altid en hvidvin, en dubiøs rosé og et par rødvinsperler, der gør det hele værd. Tror jeg.

COOPS GANEFJENDELIGE BAROLO

Der har været en del reaktioner. Flosklen at “Livet er for kort til at beskæftige sig med.........” har aldrig været mere apropos end for Coops Barolo. Det, som er en gåde for de fleste, er (a) hvem der pisker Coop til at finde den billigste af de billigste, fremfor at satse på det bedste til prisen (b) hvilken indkøber der tager ansvar for denne import og om han/hun selv drikker denne Barolo. Som sagt to flasker er sendt til Consorzio Barolo, som vil udtale sig om den lovmæssige side af hele sagen. Og så videre til:

SAN VALENTINO


Jeg blev lidt nysgerrig mht. at vide lidt mere om denne helligmand Valentino. Han var biskop i Narni Umbrien i året 197 af vor tidsregning. I stedet for den møjsomme søndagsprækens vej, prøvede han direkte at omvende selve kejseren, Claudius II. Kejseren havde ikke synderlig lyst til at blive kristen men må alligevel have syntes, at det var et morsomt forsøg og lod ham gå. Valentino forsøgte sig igen med efterfølgeren Aurelianus, hvis sans of humor
var noget mere begrænset: Valentino blev først pisket og så halshugget, raketvejen til helligdom.

Hvorfor er han de elskendes skytshelgen? Pga. flere episoder hvor han optrådte til forsvar for elskende par, som mægler mellem stridende forældre der var imod deres børns kæresteri og som mægler mellem kærester.

Valentinos jordiske rester hviler så forskellige steder som i Umbrien, Ligurien, Apulien og to forskellige landsbyer på Sardinien: mon status som skytshelgen for turismen ville være mere bekommende?

Hvilken vin ville være mere oplagt til “de elskendes dag” den 14. februar end “De elskendes Vinmark”? “Vigna degli Amanti” er en knippelgod Cabernet Franc Riserva fra den gyldne årgang 2004. Den får ikke mange ord med på vej, fordi der kun er halvfjerds flasker på lager: overros risikerer at skabe de sædvanlige panikscener og skuffede mails fra de vinvenner, der “Jeg var ude at rejse osv”. Vinen er intet andet end perfekt og find mig en repræsentant af denne drue, der smager bedre end denne Riserva 2004. Er I til cabernet franc, mangler I denne her. Pris 95,- kr.

Mit forslag her op til vinterferien er: blandt jer en kasse eller to af de to ovenstående vine. Både til bordet og til kælderen.

For at bestille en kasse med tre flasker af hver vin send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “VALENTINO” i Emne/Subject. Pris:  552,- kr. Fragt: 125,- kr. overalt i landet.

For at bestille en kasse med 6 flasker af hver vin send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “2 x VALENTINO” i Emne/Subject. Pris:  1.104,- kr. Fragt: 75,- kr. overalt i landet.

Vinen kan naturligvis bestilles separat, men husk at der kun er halvfjerds flasker af 2004 Riserva Vigna degli Amanti.

Ciao,
Carlo


(*) http://www.myspace.com/adamriis

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen oppe til højre


Åbningstiderne på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte

MEN: husk altid at læse de relevante åbningstider for den kommende uge i bunden af den seneste ugemail. Lagerets åbningstider kan skifte noget i forbindelse med vore aktiviteter, smagninger, rejser o.lign.

I DAG:  onsdag den 9. februar: 14:00 til 17:00
torsdag den 10. februar: 14:00 til 17:00
fredag den 11. februar: 14:00 til 17:00
lørdag den 12. februar: LUKKET
søndag den 13. februar: 13:00 til 15:00
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10