Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

30.01.2011 Smager bedst inden

Kære Vinvenner,
Smager bedst inden

Lige som det er detaljerne, der er vigtige, så er det olien & eddiken, der gør en salat eller en ret storartet. Derfor holder vi en lille vinpause (*) og ser på et lille resumé over, hvad I kan købe her for at give smag til jeres tilberedelser.
Fra venstre i billedet kan I se:

  • Olio Extra Vergine di Oliva 0,50 I Veroni - kr. 95,-
    NY: Høst 2010 – smager bedst april 2012
  • Hvidvinseddike 25 år Gran Riserva Stravecchio  Agria - kr. 95,-
  • Hvidvinseddike fra Pojer & Sandri Trentino 0,375 cl. -  kr. 55,-
    fås også som rødvinseddike samme indhold samme pris
  • “Il denso” Aceto Balsamico Giuseppe Giusti 25 cl. -  kr. 195,-
  • Giuseppe Giusti Aceto Balsamico 0,75 liter - kr. 185,-
  • Aceto Balsamico Tradizionale Giuseppe Giusti 10 cl. - kr. 550,-
    Fås også som Stravecchio over 25 år:
    Aceto Balsamico Tradizionale Giuseppe Giusti 10 cl. - kr. 850,-
    (ikke med på billedet)

Og så de tre extra jomfru olivenolier som jeg nu sælger til nedsat pris, fordi de “snart udløber” (juni 2011). Det at fødevarer “udløber” eller “smager bedst” inden en vis dato, er et af de emner, hvorom der hersker de største misforståelser og hvor de største økonomiske interesser er involverede. En advarsel efter at I har læst dagens mail: nu skal I ikke gå rundt og referere, at “Merolli siger, at vi gerne må spise mad, der har passeret sidste salgsdato.” Sådan er det absolut ikke, men emnet kræver en nuancering både det rent smagsmæssige og det rent økonomiske.

  • Olio Extra Vergine di Oliva 0,75 Le Ragose - kr. 159,-  NU: kr. 90,-
    Høst 2009 – smager bedst inden juni 2011
  • Olio Extra Vergine Majnoni 0,75 - kr. 169,-  NU: kr. 90,-
    Høst 2009 – smager bedst inden juni 2011
  • Olio Extra Vergine Erik Banti 0,75 - kr. 135,-  NU: kr. 90,-
    Høst 2009 – smager bedst inden juni 2011

Snakken om sidste salgsdato opstod forleden da Karin Hvidfeldt lod os smage den “lardo” (**), som hun har fremstillet af sine to krølhårede ungarske mangalitza-svin. For fremstillingen stod Anker Nielsen fra Nysted (**). Han er slagtermester af den gamle skole og havde et godt bud på, hvorfor man ikke kan købe velhængt kød mere. Og hvis man finder det, så skal man betale for det i dyre domme.

Tiden, pengene og pladsen var svaretog husk på at det heller ikke er alle dyr, der kan levere kød, der egner sig til hængning. Men man kan sagtens hænge kødet hjemme hos sig selv. Føtex har meget ofte godt vakuunpakket kød, der nærmer sig sidste salgsdag. Jeg køber det, lader det blive i vakuumpakken og tilbereder det ti femten dage efter sidste salgsdato. Så skal du smage”.

Lige noget i min boldbane! I de sidste par år har jeg udsat mig selv for forskellige eskperimenter af den art. Brødet: det store brød fra fx Il pane di Mauro (32595761) kan holde helt op til tre uger. Mozzarella di bufala: hvis det er de store (mindst 250 gr.), opfører de sig som den ost, de vitterlig er: smagt efter enogtredive dage i køleskabet: himmelsk. Lammekød: holdt i køleskab op til ti dage efter sidste salgsdato: skal vi tale om luksussmag? Okseklump: helt op til ti dage efter smager bedst-dato. Ost? Der kan skrives bøger om grubeost, begravede oste, ost med mider, mugangrebet ost...

For ikke at tale - nemlig om olivenolie herhjemme bruger vi til daglig Tratturello fra Parco dei Buoi, høst 2008, og Sorbaianos, også høst 2008. God extra jomfru olivenolie bliver ikke dårlig sådan lige med det samme. Den ændrer karakter: de grønne, frugtrige noter af grønne blade, tomat eller artiskok bliver til nøddeagtige nuancer. På en frisk salat, på ovnstegt fisk vil man kunne bruge en olie fra den seneste høst, på andre retter gør en moden olie underværker.

Madindustrien og den store distribution satser på hurtig afsætning og omsætning og de hverken vil eller kan operere med gråzoner. Derfor oplever vi en til tiden hysterisk opmærksomhed på “sidste salgsdato”: varerne hurtigt ud af biksen, pengene hurtigt ind i kasseapparatet. Smagen? Det er en optional. Kan supermarkedet risikere et sagsanlæg fra en kunde, der påstår, at familien er blevet syg af den mørbrad, som de havde købt, der havde overskredet sidste salgsdag? Næppe.

Det er på flere måder synd fordi forbrugerne snyder sig selv for gode smagsoplevelser og, hvad der er værre, snyder sig selv rent økonomisk ved at smide fødevarer væk, der er for gamle. På papiret. En øvelse: prøv i morgen at finde
mønter for 8,75 kroner i jeres lommer og smid så pengene ned i den nærmeste skraldespand eller kloak: det er det beløb, som Fødevareministeriet har beregnet, at hver dansker smider væk 24/7/365. (Øv! det inkluderer også mig!)

Vil den danske elitegastronomi (noma, den nylige Bocuse d’Or vinder og de mange fremragende kokke, der arbejder på toprestauranterne herhjemme) få indflydelse på kvaliteten af den mad, som den menige forbruger kan finde på hylderne og stille på bordet? Det håber jeg, men mit noget pessimistiske bud er, at hvis man ikke er madnysgerrig selv, hvis man ikke begynder at undervise om mad i folkeskolen, så vil vi opleve, at “smagen” vil blive til en størrelse forbeholdt en elite. Ikke bare i Danmark, men i hele vor vestverden.

Derfor: start med at bestille nogle af de gode olivenolier (7) (8) og (9), før de begynder at smage... rigtig godt!

For at bestille olie og eddike efter jeres hjerte, send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “OLIE”i Emne/Subject og skriv tallet og antallet af de olier og eddiker, som I ønsker at bestille.

Ved køb af olie & eddike for mindst 1.200,- kr. er fragten 0,- kr. overalt i landet.

Ciao,
Carlo

(*) Vinpause? Sidste to dage af RYD-OP udsalget. Listen kan I se her
der er nok et par vine (Sermedo, Dolcetto d’Acqui ), der er udsolgte, men ellers er listen brugbar for at bestille i dag og imorgen. Fra den 1. februar vil NUpriserne ikke længere gælde.

(**) Lardo er såmænd “kun” spæk, fedtet fra svinens bug.

I Italien og Frankrig er den en stor delikatesse, når den bliver “kureret” med salt, peber, rosmarin, laurbær, hvidløg og andre friske krydderurter. Mest berømt er lardo fra Colonnata ved marmorbrudene i Toscana og lardo fra Arnad i Valle d’Aosta. Hver landsdel har sin opskrift, men den generelle mening er at gnide krydderierne godt ind i spækket og lade den lagre i nogle måneder enten presset ind i marmorkasser eller som tilfældet med den nyligt producerede i nogle rustfristål-beholdere.

Så vidt jeg ved, er det første gang, man forsøger sig med denne produktion i Danmark, og resultaterne har været bedre end de mest positive forventninger. “Lardo” som efter denne behandling ikke smager så “fedt” som man ellers skulle tro, kan spises som forret eller tapas: meget tynde skiver på et stykke varmt brød. Ellers kan den anvendes som det fedtstof den er, i sammenkogte retter, stuvninger og andre tilberedelser sammen med eller i stedet for olie.

I fjor smagte vi kammerskinken, lufttørret skinke fra Nordjylland, i år er det “lardo”: Danmark er ved at markere sig som det gastronomiske skatkammer, det er, og det var på høje tid. Lardo kan bestilles hos Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

Hvis I vil smage noget af det mest delikate røget skinke, kan det betale sig at ringe til slagtermester Anker Nielsen på 22 46 76 89. Han bor i Nysted og er teknisk set på pension. Men kan ikke holde sig væk fra det gastronomiske og har åben efter forudgående henvendelse, hvis han er hjemme. Lige som med alle de gode håndværkere, kan det betale sig at vente på ham.

Smager bedst inden

Sådan ser Danmarks allerførste lardo ud: Lardo di Fejø-Nysted. Bemærk den lyserøde marmorering: dér gemmer smagen sig! Til den drak vi ikke en hvidvin, men to flasker “Den røde traktor”, en dansk rødvin fra Fejø, som jeg af åbenlyse ... “konkurrencemæssige” årsager ikke skal gøre reklame for her, med som vi drak med stor fornøjelse og petervæltemig om jeg tænkte på andet end at den smagte godt, mens jeg drak den...

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort
ved at bruge denne betalingsformular

Åbningstiderne på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte
Søndagsåbning 13 til 15 starter igen med søndag den 30. januar.
MEN:
husk altid at læse de relevante åbningstider for den kommende uge i bunden af den seneste ugemail.
Lagerets åbningstider kan skifte noget  i forbindelse med vore aktiviteter, smagninger, rejser o.lign.

I DAG: søndag den 30. januar: 13:00 til 15:00
mandag den 31. januar: LUKKET
tirsdag den 1. februar: 14:00 til 17:00
onsdag den 2. februar: 14:00 til 16:30  OBS!!
torsdag den 3. februar 14:00 til 17:00
fredag den 4. februar: 14:00 til 17:00
lørdag den 5. februar: LUKKET
søndag den 6. februar: 13:00 til 15:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10