Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

28.09.2010 Ros & bøf

Kære Vinvenner
rosogbof.jpg
Mens CUCCO-kassen (*) er ved at hitte og ramme landet med tornado-styrke, går vinlivet videre og i dag prøver jeg at samle forskellige tråde op. Først og fremmest en:

INDBYDELSE:
På foranledning af to gode vestjyske vinvenner og takket være deres indsats vil det lykkes mig at hilse på jer “distant friends”. Indbydelsen er vedlagt. Tilmelding nødvendig. Hvis I ønsker at deltage send venligst en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “ESBJERG” i Emne/Subject. Entréen er “compliments of” arrangørerne, dvs. I skal ikke betale noget, men som sagt er det vigtigt at vide, hvor mange vi bliver afh. til transport af vinen fra Holte til Esbjerg. Max. to ledsagere per deltager.

ROS:
Fra det hårdtarbejdende vinhulen.dk en topkarakter til én af de vine, som også modtager jeres favør:

“Fra Carlo Merolli kommer en utrolig flot vin, som vi bare er kommet til at elske. Vi har selv besøgt Mascarello  i Piemonte, og vi kan stadig mindes denne oplevelse, når vi smager Status. Essensen af traditionel vinproduktion  i området, når det er på sit højeste. Status 2001 er 9 år gammel, men den er kun lige moden. Den er på alle måder herlig! “ Vinen modtager tre glas ud af mulige tre og bliver beskrevet således:

“Rubinrød. Næsen er mørk og har lak/fernis, røde bær, kirsebær, lakridsrod og trætoner i en solid, moden og raffineret næse. Smagen er blød og næsten cremet med en perfekt sat frugtsyre, som giver vinen bid efterfulgt af let brændthed, mørke kirsebær, rød frugt, lakridsrod og næsten saftighed. Frugten er helt central, og det er den, man smager. Utroligt cremet og blød vin hvor man kan smage, at vinen er helt moden uden at der på nogen måder er andet end frisk frugt i munden. Hvor andre vine går over i skovbund m.v., når de er modne, så er denne bare fortsat frisk og let sødmefuld i perfekt harmoni og topbalance. Der er tanniner, men de er helt blødt ud i paletten og giver nu kun lette bittertoner på den fede måde. Vinen er moden nu, men den vil holde sig på samme niveau i mindst 10 år mere, vil vi vurdere. Med sådan en fint følt balance, den rene smag af bær, den totalt afstemte palette og den følelse man får, når man drikker vinen, kan vi kun give 3 glas. Hvor er den flot. Drik 2010-2020.”

Prisen på STATUS 2001 Langhe DOC, Mascarello Mauro, er ved 6 stk.: 155,- (pris ved 1 stk.: 195,- kr.)
Fragt: 125,- kr. Fragt ved køb af 12 ens flasker: 0,- kr.

Bestil den ved at sende den sædvanlige svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “STATUS 01” i Emne/Subject eventuelt sammen med de følgende vine, der har modtaget

MERE ROS:
Det lige så hårdt arbejdende panel hos vinavisen.dk har i de sidste uger tildelt fem stjerner ud af fem til:

Tavignano, Lucangeli Aymerich di Laconi, Rosso Piceno, Italien, 2008  65 kr.
En dejlig rødvin med duft af hyld og aromatiske sommerbær. Smagen er koncentreret med modne kirsebær og et strejf af anis.

Misco, Tenuta di Tavignano, Verdicchio dei Castelli di Jesi, Classico, Riserva, Italien, 2008  105 kr.
Glimrende hvidvin på druen Verdicchio. Den har en liflig duft og en lækker, afrundet smag i fin balance.
En elegant vin til fintsmagende retter med fisk og skaldyr.

Og fire stjerner ud af fem til en anden af jeres sommerfavoritter:

Ioppa, Nebbiolo, Colline Novaresi, Italien, 2009  69 kr., pris ved 12 flasker: 65 kr.
Ret kraftig rosé, der bedre egner sig til mad end som sommerlig terrassevin - men nu er sommeren jo også ved at være slut.


MINDRE ROS:

Ufejlbarhed findes ikke i denne verden: selv jeres sædvanligvis så træfsikre personlige vinhandler kan rammes af lavtflyvende bøffer.

Da ejeren af det umbriske Hus Barbi ringede og foreslog en prøvesending, var jeg ikke sen om at slå til: jeg huskede dem som gode producenter og ledte efter et Hus, som kunne komplementere La Carraia (på lager igen medio-ultimo oktober). Desværre levede vinene ikke op til mine forventninger og derfor skal de nu ud igen. Og til en ren afhentningspris. Hvis der er nogen blandt jer, der spørger sig selv, om ikke jeg havde smagt på vinene, før jeg købte dem, er svaret, rent praktisk: jo, det ville have været klogt at forlange vareprøver osv. Men husk også, at vinhandel er et spørgsmål om tillid og at I heller ikke smager de vine i forvejen, som jeg foreslår. Ikke sandt? Hvis jeg i øvrigt var lidt klogere, ville jeg være rig og behøvede kun at nyde vinen, ikke sælge den. Thi som min salige mor plejede at sige: “Har du penge? Nej? Så er du dum”. En læresætning som sikkert var præget af hendes opvækst under og efter krigen og som sagtens kan tåle nuancering, men som alligevel er et godt billede af verdenen, as it is. Heldigvis mildnede moderkærligheden hendes klassiske romerske kynisme og la mamma er altid la mamma. Især hvis man er italiener.

I behøver ikke være rige (og i hvertfald ikke....dumme) for at købe disse vine, som er uinspirerende uden at være defekte på nogen måde: enhedspris er 25,- kr. flasken og det er ren afhentning. Minimumkøb tolv flasker gerne blandet. Vinene er:

(1) 2006 Pojo del Ruspo, Sangiovese Igt Umbria (alm. 75,-)

(2) 2007 Lago di Corbara DOC (alm. 85,-)

(3) 2008 Merlot Umbria Igt (alm. 69,-)

(4) 2008 Streppaticcio Rosso Umbria IgT (alm. 65,-)

(5) 2009 Orvieto Classico  Abboccato (alm. 65,-)

(6) 2009 Orvieto Classico Secco (alm. 65,-)


I kan se vinene på webshoppen: skriv BARBI i søgevinduet.

For at bestille send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “BØF” i Emne/Subject.
Prisen 300,- kr. kassen à 12 flasker. Fragt: ren afhentning.

THE BRIGHT SIDE

Hvis I helst vil bruge penge på noget mere opløftende, forlang IOPPA-mailen om de fire ældre årgange af den røde Ghemme DOCG: 1996 – 1997 – 1998 – 1999. Friadgangisterne har gjort deres indhug i beholdningen, men jeg har købt godt ind og ... ja: vinen er prøvesmagt og blåstemplet. Ikke bare af mig, men også af ovennævnte Friadgangister.

For at forlange det elegante tilbud send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “ÆLDRE” i Emne/Subject.


Ciao,
Carlo


(*) http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=679&Itemid=93

Husk venligst at der også kan betales direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen på forsiden af min hjemmeside:

http://www.carlomerolli.dk/onlinebetaling/paymentform.htm



ÅBNINGSTIDERNE på vort lager beliggende Skovlytoften 1, i  2840 Holte:

                     I DAG:  Onsdag den 29. september: 14:00 til 17:00
                                    Torsdag den 30. september: 14:00 til 17:00
                                    Fredag den 1. oktober: 14:00 til 17:00
                                    Lørdag den 2. oktober: LUKKET
                                    Søndag den 3. oktober: 13:00 til 15:00
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10