Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

12.08.2009 Etna igen

Kære Vinvenner,
etnaigen.jpg
Mens dønningerne af “Tip en fjende”-promotionen (*) er ved at nå så fjerne steder som Nykøbing (Mors) og Tromsø (Norge), glæder jeg mig inderligt til at præsentere jer for tre vine, som jeg ønsker I alle skulle smage.

Hvis I ikke har tid, lyst eller .... mod til at læse ugens nødvendigvis lange mail, gå da direkte til gerning og send en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “CALA” i Emne/Subject. Kassen vil indeholde to af hver af nedenstående vine. Prisen er 778,- kr. Fragt: 75,- kr. overalt i landet.

“Men er det ikke.......”. Jo, nogle af jer, VinaBonnenterne,  har allerede stiftet bekendtskab med Etna Rosso 1999 fra Massimiliano Calabretta. Nogle spurgte, om de måtte komme tilbage med flaskerne; andre var begejstrede for den mulighed de fik for at kunne købe flere flasker af vinen: jeg havde nemlig ikke købt så mange. Og nej: det var ikke et spørgsmål om blondinerne og brunetterne, skal jeg hilse og sige til de vinvenner, der returnerede flaskerne. Og det
var heller ikke et spørgsmål om, at når I synes om de vine jeg foreslår, så er I kloge, dygtige smagere og vinvidende vinvenner, mens når I ikke synes om de selvsamme vine, så er I en bunke uvidende aber, der ingen forstand har på vin.

Sagen er lidt mere nuanceret. Sagen er at størstedelen af vinene i den moderne vinverden er standardiserede, både hvad dyrkning og fremstillingsmetode angår. Måske intet ondt om det, men en standardisering udvisker vinens personlighed og karakter: den udvisker druens og territoriets særkende og producentens håndelag. Standardiseringen er godt i gang med at producere vine, der er ens i smag og stil, uanset om de kommer fra Argentina, Roussillon eller Toscana. Vine der fremstår ens og som ikke er i stand til at ældes og udvikles med ynde.

Anvendelsen af kemien i vinmarken og af industriel gærkultur er nok de største årsager til denne standardisering. Sådan nogle vine har jeg også i mit sortiment, lige som alle vinhandlere iøvrigt, og de er faktisk svære at komme udenom. Det ville være rart at være “hellig”. Det er jeg .... ikke. Endnu: men jeg arbejder hårdt på sagen og leder med lys og lygte efter vine, som kan give jer de “emozioni”, de smags- og sindsbevægende vinoplevelser, som vi allesammen fortjener.

Det er derfor, at når jeg finder sådanne vine, kaster jeg mig over dem. Jeg forventer ikke, at alle vil sætte pris på dem, men lad mig slå fast én gang for alle og uden nogen som helst form for “vi-alene-vide” attitude: det er disse vine, og en halv snes(**) andre ligesindede producenter, der er Siciliens elite. Det er de vine, som placerer øen på førerpladsen og garanterer øen en vinfremtid, når kineserne engang, snart, vil udkonkurrere australierne,  chilenerne og alle andre i produktionen af ensartede, runde, blide & bløde massakrerede og døde konsumvine.

Lidt om faderen og sønnens vingård: Massimiliano og Massimo CALABRETTA:

Firmaet har i et hundrede år ejet vinmarker, som ligger på Etnas skråninger 750 m.o.h. mellem kommunerne Randazzo og Castiglione. Her har man dyrket vinplanten siden dengang grækerne importerede den syv hundrede år før vor tidsregning. Vinmarkerne er et skue i sig selv: cirka otte hektar, der hviler på terrasser af lavasten. Dyrkningsmetoden er “alberello”, den meget lave planteform traditionel for zonen. Mange vinstokke, ca. halvdelen, er “a piede franco”, dvs upodet fra tiden før vinlusen hærgede Europa (anden del af 1800-tallet). Gennemsnitlig alder på vinplanterne er 60-80 år. Der er planter, som er 200 år gamle. Udbyttet er 3.500-4.000 kilo drue pr. hektar, noget af det laveste i verdenen. Der bruges hverken pesticider eller kemiske produkter. Græsset får lov til at vokse mellem vinplanterne. Høsten foregår som regel ret sent, midt i oktober.

Jeg har importeret tre vine:

CARRICANTE 2006 Sicilia IgT  14%  105,-
Hvidvin af druerne carricante (90%) og minnella bianca (10%). Bemærk alkoholstyrken og glem den!
Vinen fremstår ualmindelig harmonisk og drikkeklar. Dejlig solo og velegnet til stort set alle former for mad: fra de mest krydrede fiskesupper og –retter til charcuteri og hvidt kød. Fremragende til skaldyr og en oplevelse til mellemlagrede hvidskimmeloste. Produktionen er på ca. 2.000 flasker.

En kollega fra USA (Polaner) blev ret begejstret for denne vin og skrev:

“Calabretta also makes about 2,000 bottles a year of a rare white wine made from (mostly) old vine Carricante, interplanted with Minella Bianca (for acidity). It is aged in a combo of tank and neutral wood. This intriguing white is somewhat reminiscent of Pepe’s Trebbiano D’Abruzzo, with melony fruit and hints of straw, hay and almonds. Somewhat tight in its youth, the Carricante requires a couple of years to express itself, according to Calabretta, so he holds it back as well before release. There is ample weight and texture, lovely acidity and a real sense of “grip” (almost tannic) on the palate. As such, it is a perfect wine to pair with all kinds of food!”


NERELLO MASCALESE  “Nonna Concetta” Sicilia IgT  14,5%  149,-

Vinen stammer fra en 0,4 hektar stor vinmark ved Passopisciaro. Den gennemsnitlige alder på vinstokkene er 110 år. Den gennemsnitlige produktion er på 1.700 kilo: af denne årgang 2006 er der kun produceret 600 flasker!! af disse er 420 kommet til Holte; 12 er allerede solgt; fire er prøvesmagt, tre er “testet” og nydt!

Farven er dyb rubinrød. Duften er vinøs og understøttes af krydderi, tobak og nelliker. Smagen, som er fyldig og nærmest svulstig i sin begyndelse, udvikler sig med potens og slutter med afstemt, nærmest blød garvesyre.
Den er perfekt til ovnstegt rødt kød og vildt. Prøvet bl.a. på grillstegte lammekoteletter.

ETNA ROSSO 2001 DOC  14,5%   135,-

Lys granatrød, krystalklar med lyse orange skær. Kompleks duft som udvikler sig i glasset med strejf af kirsebær, cognac og mineralske toner. De samme mineralske toner, som vi genfinder i smagen og som påminder os, at disse vine ikke dyrkes på jordbund men på en bund af pulveriseret lavasten. Smagen er yderst tiltalende: varm, blød med lige så bløde og modne tanniner. Sine 14,5% til trods fremstår vinen med en friskhed og en saftighed, som renser ganen og indbyder til en ny slurk. Smagen “hænger ved” i lang tid. En vin der har tre-fem år til, før den når sit optimale udviklingsstadie men som tilbyder sig allerede nu i al sin elegance.

Samme kollega fra USA (Polaner) skrev:

“There is an old Nebbiolo-like profile to the wines. The aromas are steeped in dried cherries, tar, licorice, and hints of ashy/volcanic soil tones. Given the high elevation and big diurnal temperature shifts  (they have ski slopes on Etna as well!),  the wines retain a freshness and delineation that recalls a mature Barolo, northern Rhone or even a sturdier, earthier red Burg. Also, with the provenance and age of the wines, they represent a terrific relative value.”

Det med nebbiolo havde jeg også spottet og skrevet om i min første præsentation af Calabrettas vine. Masimiliano indrømmer selv: “Faccio i vini come Bartolo Mascarello”dvs. “Jeg har Bartolo Mascarello som model og inspiration”. Årgang 2001 bekræfter endnu engang sit ry som en meget stor årgang

Med mit forslag ønsker jeg, at alle kan sætte tænderne i disse små mesterværker:

For at bestille en kasse indeholdende to af hver af ovenstående vine send en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “CALA” i Emne/Subject. Prisen er 778,- kr. Fragt: 75,- kr. overalt i landet.

Jeg vover en øje og betaler fragten for de stærke i troen der bestiller “2 x CALA”_ Pris 1.556,- Fragt : 0,- kr. overalt i landet

Kassernes sammensætning kan ikke ændres, men vinene kan naturligvis bestilles særskilt. Fragt fra 1 til 13 flasker: 125,- kr.

Ciao,
Carlo


(*) Der er kun ca. tyve “weapons of persuasions” tilbage på lageret.

(**) Som jeg ser det, omfatter eliten udover Calabretta: Arianna Occhipinti, Giotto Bini, Marco De Bartoli, Palari, Passopisciaro, Cornelissen. Dermed er ikke sagt, at alle de andre ikke laver gode vine......


PS
vinhulen.dk har været forbi Era Ora den 29. juli til vores smagning og har smagt sig igennem vore nyheder. Lutter lagkage (næsten da): ved en lidt lavere temperatur end de tredive grader vi oplevede den dag, ville alle vine formodentlig have præsteret en 20-25% bedre. Men selv med en sol, der troede vi var i Italien, er resultaterne ikke til at kimse ad. Her er linket: http://www.sitecenter.dk/solaia/carlomerolli/

PPS

Lykkekasserne: der er ikke flere i denne omgang.

GRUPPEKØB
–  P.t. er vi oppe på 132 flasker. Lang vej til 300 inden søndag?

Jeg har taget jeres opfordring op og har valgt at teste jeres interesse med én af vore fineste og mest interessante hvide:

Riesling Monferrato DOC 2006 fra Paolo Saracco (Piemonte)

Alm. pris er 85,- kr.  Gruppekøbs-pris: 65,- kr. hvis målet - 300 flasker - nås inden på søndag den 16. august.

For at deltage i Gruppekøb send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “RIESLING” i Emne/Subject og skriv det antal flasker I ønsker at bestille.  

Paolo Saracco er én af de stærke personligheder i Moscato-verdenen og en meget velanset vinmager. Herhjemme har denne Riesling fået 2 glas ud af 3 i vinhulen.dk, hele halvfems point i Vinbladet og 5 stjerner ud af 5 i vinavisen.dk.

I kan læse mere om Paolo Saracco her: http://www.paolosaracco.it/vini_saracco.htm


OBS! ÆNDRING AF ÅBNINGSTIDERNE
på lageret beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:
(indgang MODSAT SIDE = på højre side af vores røde bygning!)

I DAG: Onsdag den 12. august: 14:00 til 17:00
Torsdag den 13. august: 14:00 til 17:00
Fredag den 14. august: 14:00 til 17:00
Lørdag den 15. august: LUKKET
Søndag den 16. august: 13:00 til 15:00
Mandag den 17. august: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 18. august: 14:00 til 17:00
Onsdag den 19. august : 14:00 til 17:00
Torsdag den 20. august: 14:00 til 17:00
Fredag den 21. august: 14:00 til 17:00
Lørdag den 22. august: LUKKET
Søndag den 23. august: 13:00 til 15:00
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10