Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

16.11.2008 Der er masser af tid...

Kære Vinvenner,
derermasseraftid.jpg
Det er efterår. Skal vi ikke koncentrere os om det og nyde det?

“Nydelsen driver værket”: det er et af Erik Bantis foretrukne motto.
Jeg nævner gode gamle Erik, fordi han ringede forleden og fortalte, at nu havde han fået lov til at bruge AQUILAIA-navnet igen.
Bureaukratiet i Italien har sit tempo. Først var det ejerskiftet på den vinmark, som leverede druerne, så kom DOC-loven, der mente at navnet kunne forveksles med DOC-navnet Aquileia. Det sidste er et vindistrikt i Friuli og kun den mest fantasifulde importør ville forsøge at sælge en rød vin fra sletten i Nordøstitalien som en toskansk rød, bjergvin af sangiovese druer. Og omvendt.
Erik valgte at droppe navnet og indsendte en formel klage. Det var i 2002. Nu har han fået medhold og i næste uge kommer AQUILAIA, som mange af jer sikkert vil huske. For dem, der ikke gør det, er her et signalement:

“AQUILAIA”. Navnet betyder “Ørnestedet” og ja, de fire fugle på etiketten ligner mere krager, men de skulle gerne forestille ørne. Oprindeligt var vinen en bordvin på 75% sangiovese og 25% grenache (lokalt kaldt: alicante eller tinto di spagna). I dag er den en Toscana Igt og druesammensætningen à la ægte supertoskaner: 70% sangiovese (morellino), 20% merlot, 10% cabernet. Erik har droppet barrique’ne til fordel for de dobbelt så store tonneaux (500 liter). Sangiovese-druerne kommer fra vinplanter, som er mellem tolv og tyve år gamle. Som vejskiltet viser, skal man klatre noget op, før man kommer til Aquilaia vinmarkerne: mellem 300 og 400 meter på vej op til bjerget af samme navn: Monte Aquilaia. Vinmarkerne har en syd-sydvestlig retning (“don’t they all?” men her passer det altså). Årgangen er 2006 og hvordan smager vinen så? I vil synes om den: Eriks elegance i den noget rustikke hånd fornægter sig ikke. Allerede duften er intens med klare toner af moreller og violer. Smagen er tør, sangiovese-bred, med markerede nuancer af moden frugt understøttet af ristede toner, der dog knap anes i smagen. God fløjl og længe hængende smag. Da Erik ringede, var han netop færdig med at dele en flaske vin med sin kone Laura: “Carlo, har I ‘porcini’ i Danmark i år?” “Porcini” er Karljohans-svampe – boletus edulis – og nej, ikke i år: det har ikke været en god årgang for ‘porcini’. “Nå, synd, det er fordi vi har lige spist to kilo af dem, grillstegte, sammen med noget pecorino. Dertil passede Aquilaia perfekt......” Også til stegt rødt kød,
fuglevildt, og and ville Aquilaia passe fint. Vinen kan drikkes nu og den vil holde sig i god form frem til 2011-13.


Sammen med Aquilaia har Erik sendt den første årgang af DOCG Morellino: 2007. Distriktet er blevet ophøjet fra DOC til DOCG. Hvem har besluttet det? Producenterne selv. Ikke Erik: han var tilfreds med vinloven og Morellino som den var. Hvis et vist flertal af producenterne ønsker det, kan de indsende en anmodning til landbrugsministeriet og bede om, at distriktets status skifter fra DOC til DOCG. Der følger strammere produktions- og kontrolregler med den nye status især hvad udbytte af vinmarkerne, alkoholstyrken og lagringen angår. “Formodentlig vil det betyde noget, men først om et par år. Den generelle kvalitet var god i forvejen og jeg tror, at det kun er udtryk for et mindreværdskompleks over for de andre toskanske DOCG distrikter: Brunello, Vino Nobile,
Chianti osv....” Hvorom alting er, så har producenterne været heldige med deres første årgang: 2007 er noget af det bedste en vinbonde kan ønske sig hvad druernes kvalitet angår!!” Springet til DOCG afspejles ikke (endnu ikke ihvertfald) i Eriks priser. Bundfornuftig som han altid har været: “Altrimenti che piacere é?” siger han mens han parodierer reklamen for et kendt kaffemærke. ”Ellers, hvor ligger nydelsen?” altså underforstået hvis vinen er for dyr? Med sine 69,- kr. er Eriks Morellino 2007 et fund for pengene, DOCG eller ej.


Mit forslag: en kasse med 9 x Morellino og 3 x Aquilaia.
For at bestille sådan en kasse send venligst en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “ERIK” i Emne/Subject. Prisen er 966,- kr. (9 x 69,- = 621,-) + (3 x 115,- = 345,-). Fragt fra 1 til 13 flasker: 125,- kr. overalt i landet.

Og mens I er i gang med at nyde, kan I glæde jer over at:

  • 1) på tirsdag er det sidste frist for tilmelding til den store Piemonte & Ost smagning. 
            I kan forlange det meget omfattende og spændende program ved at sende en svarmail til
            Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “PROGRAMMET” i Emne/Subject.
  • 2) Zanovello er lovet på lager nu på onsdag den 19.: vi starter forsendelsen straks dagen efter.
            Vinene fra Erik Banti vil også være på samme vogn. Derfor kan levering foretages sammen med de
            eventuelt bestilte Zanovello.
  • 3) sammen med Zanovello vil der komme en del nye vine, som jeg vil omtale i næste mail men
            forbered jer på en revolutionerende smag: FICOROSSO!! Den vil også blive skænket ved Piemonte & Ost smagningen.
  • 4) Zanovello har også sendt ethundredeogtyve flasker af sin Olivenolie. Det er de færreste der ved, at der dyrkes
            oliventræer i Padova-provinsen, men det er et bevis på det milde, næsten middelhavske klima som området nyder.
            De ethundredeogtyve flasker, som nu har fundet vejen til Danmark, repræsenterer 6% af hele produktionen.
            Det giver jer en idé om hvor lidt der høstes, men kvaliteten er i toppen og jeg vil varmt anbefale alle at prøve
            en flaske. Pris 125,- kr.

Ciao, 
Carlo

OBS! ÆNDRING AF ÅBNINGSTIDERNE på det nye lager beliggende Skovlytoften 1, 2840 Holte:
(indgang MODSAT SIDE = på højre side af vores røde bygning!)

I DAG:  Søndag den 16. november: 13:00 til 15:00
Mandag den 17. november: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 18. november: 14:00 til 17:00
Onsdag den 19. november: LUKKET
Torsdag den 20. november: LUKKET – Piemonte & Ost smagningen!
Fredag den 21. november: 14:00 til 17:00
Lørdag den 22. november: LUKKET
Søndag den 23. november: 13:00 til 15:00
Mandag den 24. november: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 25. november: 14:00 til 17:00
Onsdag den 26. november: LUKKET
Torsdag den 27. november: 14:00 tikl 17:00
Fredag den 28. november: 14:00 til 17:00
Lørdag den 29. november: LUKKET
Søndag den 30. november: 13:00 til 17:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10