Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

23.12.2007 Tøflens fremmarch

Kære Vinvenner,

Hvad har billedets tre genstande til fælles ? Jo, navnet, på italiensk.
ciabatta.jpg

Det hele starter med hjemmeskoen, "pantofola" på italiensk og fra italiensk via fransk "panteufle" til dansk tøffel. På italiensk hedder hjemmeskoen også  CIABATTA (udtales "Tcha-bat-ta").  Der er ingen forskel mellem de to ords betydning, andet måske end at "ciabatta" lægger sig mere op til det hjemlige “sutsko”. Ihvertfald har tøflen også på italiensk den form, som tøflen nu har på dansk: flad og med afrundede kanter.

Derfor har den bager, oprindelig nok fra omegnen af Como, der først kom til at bage et fladt brød med afrundede kanter, syntes at det lignende en sutsko, en ciabatta. Værsgo’: et ciabatta-brød.

Også vinmarken, hvor dagens vin kommer fra, er flad og med runde grænser: derfra navnet CIABATTA, som ejerne gav til vinmarken ved landsbyen Montemerano, Scansano, og som bringer os endelig til dette visitkort af en vin.

Erik Bantis visitkort: Morellino di Scansano 2005 Riserva DOC fra enkeltmarken CIABATTA.

Her folder morellino-druen (sangiovese) sig ud i al sin pragt og 13,5% alkoholstyrke. Vinmarken ligger på en højde af 330 meter over havets overflade, højt nok til at modtage de afkølende briser fra Middelhavet, som ligger i en luftafstand af ca. tredive kilometer. Druernes kvalitet nyder godt af de varme sommerdage og de kølige nætter og udbyttet holdes ned til 7.000 kilo per hektar (det max. tilladte for DOC Morellino er 12.000 kg/hektar). Ciabatta-vinmarken bliver høstet i slutningen af september og mosten gærer for femten dage. Vinen er en Riserva, hviket betyder at den har lagret for cirka et år i fade af rustfri stål og igen for ca. tretten måneder både i barriques og i mindre fade af slovensk eg.

CIABATTA er en gammel kending blandt Vinvennerne og som jeg skrev, Erik Bantis visitkort vin, den vin han holder mest af. Jeg smagte den igår aftes for at forberede denne mail og må give ham ret. Kompromisløs sangiovese af den “kølige” type. Barriquelagringen er kun med for at give vinen den sidste finish, den sidste polering. Grundstammen er en mørk, fyldig, tør, vin som skal have lidt luft for at folde sig ud: en lille time i en karaffel og så begynder de mange nuancer at titte frem: brombær, kirsebær, ædle træsorter. Til næsen også en snert af lakrids og tobaksblade. Smagen: hvis man giver vinen luft, forbliver smagen tør men samtidig rund og meget venlig, og syren i perfekt balance med frugten: saftigheden og det lille bitre bid understøtter en helstøbt klassisk toskaner. Slægtskabet med de traditionelt lagrede Brunello og Chianti Classico Riserva er ihvertfald ikke til at tage fejl af. Holdbarheden er tre til fem år fra nu, måske et par år længere, hvis “tøflen” opbevares køligt.

Som ledsager til maden er Ciabatta en jolly: igår gik den til en meget sen aftensmad med brød, paté og et par skiver salame. Ellers er det rødt kød, grillstegt kød, vildt og især vildsvin, som er Ciabattas foretrukne partners. Lige så velsmagende til lammekød og lagrede oste.

Prisen er 142,- kr. og der knytter sig en lille historie til prisen. Da jeg ringede til Erik igår ifm. de traditionelle julehilsner,  spurgte han blandt andet, hvordan var det gået med sidste uges Anno Settimo(*). “Godt, sagde jeg, der er kun cirka tolv karton tilbage af de halvtreds, som du sendte og som jeg satte til salg i sidste uge”. “Fint”- sagde Erik - “så skal du nok også sælge de hundrede karton du har af Ciabatta 2005...”. “Det tror jeg ikke, sådan lige med det samme: folk har stort set disponeret og Ciabatta koster 142,- kr. dvs. treogtredive kroner mere end Anno Settimo og du sponsorerede fragten på Anno Settimo: det er noget, der plejer at vække jyderne og fynboerne til tangenterne...”.

“Jamen ved du hvad? Send du bare med gratis fragt: jeg sponsorerer fragten også for alle dem, der køber en kasse Ciabatta: hils alle kunderne God Jul og sig at jeg kommer igen til juni for at præsentere de nye årgange.”

Som sagt så gjort: en Glædelig Jul til alle (også) fra Erik Banti og et tilbud I kan sige nej til, men som I vil fortryde hvis I gør det:

For at bestille en kasse med tolv flasker Ciabatta Riserva 2005 Morellino di Scansano DOC fra Erik Banti, send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten, ja, “CIABATTA” i Emne/Subject. Prisen er 1.704,- (12 x 142,- kr.). Fragten: 0,- kr. overalt i landet. Ved køb af færre end seks flasker er fragten 75,- kr. overalt i landet.

BOBLER:

Ciabatta 2005, Anno Settimo 2005,(*) Rosso delle Miniere 2003, Tabui Barolo Riserva 1999,(**) Abaco 2005, ja: rødvine har I fået tilbud nok på. Det ville være upassende her på årets faldereb ikke at sende jer et tilbud på mousserende vine også. Vi har mange. Herefter de mest populære:


bobler.jpg
Fra venstre: (1) den tørre CLETÓ Pignoletto Frizzante Chiarli: 75,- kr.  (2) OMBRA Extra Dry, den lige så tørre men milde Prosecco til 75,-  (3) kr. ZAC Den frække Pinot Rosé, 75,- kr. (4) OTELLO ROSATO: lambrusco møder pinot noir og sød (altså: tør) musik opstår: 99,- kr.  (5) Forbryderfjæs, Visages de Canaille, alias Cascina Baricchis nebbiolo rosato som I kan drikke tuttopasto, fra aperitif til torsk, til hummer til spaghetti til dessert, oh nej, ikke til dessert men til at skåle det nye år ind med, 350,- kr.-.

(6) & (7) de friskeste nye årgange, 2007, af Andrea Rinaldis Moscato d’Asti DOCG og Brachetto d’Acqui DOCG: begge søde, begge frugtfriske og læskende begge med fine bobler og sød livsglæde. Moscato til frugt og kransekage (selv om Vinsanto ville passe bedst til kransekage) og Brachetto til chokoladeholdige kager og ellers forfriskende solo.

For at bestille send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “BOBLER” i Emne/Subject og fortæl hvilke vine I ønsker at bestille. Fragt: jeg gør lige som Erik og giver gratis fragt overalt i landet ved køb af mindst tolv flasker bobler gerne blandet.


Ciao,
Carlo

(*) Fem stjerner ud af fem på www.vinavisen.dk Poggio Maestrino, Annosettimo, Erik Banti, Toscana IGT, Italien 2005 109,-  kr.,
Annosettimo betyder syvende år, og dette er den halvdanske Erik Bantis syvende årgang af hans supertoscaner. Vinen er simpelt hen vidunderlig, fløjlsblød og dejlig og med fint krydderi. Den har det hele.

(**) Fem stjerner ud af fem på www.vinavisen.dk Tabui, Riserva, Barolo, Italien 1999 355 kr., Carlo Merolli
En af de helt store Piemonte-rødvine. Den har en kraftig og kompleks duft med toner af skovbund og en vidunderlig smag med friske bær, bløde tanniner, svampe … en vin, der er over otte år gammel og helt på toppen.

ÅBNINGSTIDER på lageret beliggende Skodsborgvej 48 A i kælderen, 2830 Virum:

I disse dage holder vi afstressende længere åbent og det vil sige:

da vi er på lageret for at klargøre ordrer og pakke gaver, kan det altid betale sig at ringe 4585 1978 for at høre, om vi skulle være til stede og træffe en aftale om afhentning uden for nedenstående tidspunkter:


idag søndag den 23. december: 11:00 til 17:00
mandag den 24. december: 11:00 til 13:00
tirsdag den 25. december: LUKKET God Jul!!
onsdag den 26. december: LUKKET
torsdag den 27.december: 12 til 17:00 Fragt sendes til provinsen for levering fredag den 28. Levering inden Nytårsaften sandsynlig men garanteres dog ikke.
fredag den 28. december: 12:00 til 17:00
lørdag den 29. december: 11:00 til 14:00
søndag den 30. december: 13:00 til 16:00
mandag den 31. december: 13:00 til 16:00

tirsdag den 1. januar 2008: LUKKET Godt Nytår!
onsdag den 2. januar 2008: LUKKET pga Status
torsdag den 3.januar 2008: LUKKET pga Status
fredag den 4. januar 2008: 14:00 til 17:00
lørdag den 5. januar 2008: LUKKET
søndag den 6. januar: 13:00 til16:00


Ciao,
Carlo

Næste mail: onsdag den 26. december
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10