Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

12.12.2007 Erik Banti lover...

Kære Vinvenner,

Jeg kommer lige om lidt tilbage til hvad det er, Erik Banti lover.

Før det, vil jeg bare sige at i går aftes efter en lang dag på lageret for at pakke vinene til det nogen kalder provinsen andre hovedlandet, kom jeg hjem til en tallerken fettuccine ai funghi porcini con radicchio rosso, pinoli e limone. Lyder det ikke godt?(*)

Det smagte godt ihvertfald og opskriften kan I få en anden god gang: jeg nævner kun retten, fordi til den blev der nydt en halv flaske køleskabskold Müller Thurgau 2006 Trentino DOC fra landbrughøjskolen i San Michele all’Adige. Flere vil sige at tiden er mest til Barolo, Amarone og varmgivende røde vine, men jeg må indrømme at den sprøde, tørre Müller Thurgau med sin klokkerene duft af hyldeblomst bragte mig tilbage til livet : aromaterapi og smagsterapi i et! Rart at huske hvis man vil have et overraskende godt og velsmagende hvidt alternativ også til andet end til de følgende:
tre_billige.jpg

Prisen er hverken billig eller dyr (85,- kr. flasken) og vinen er et træfsikkert valg.
Seks flasker på reolen og (høst)silden kan bare komme an .

For at bestille en kasse med seks flasker Müller Thurgau send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “MØLLER” i Emne Subject. Pris: 510,- ( 6 x 85,- ) Fragt 75, - kr overalt i landet.


Nå, den gode Erik.

“Erik, mine kunder, som også er dine kunder, vil hellere bruge penge på Ciabatta 2005, som er en virkelig fin vin end på din Anno Settimo som er endda bedre. Hvorfor? Fordi de er bange for, at før eller senere finder de Anno Settimo på “promozione” som du siger på en eller anden supermarkedshylde. Man skal altså vælge: du kan ikke både have mel i munden og blæse.”

“Hvad for noget mel?” sagde Erik lidt uforstående. Nok taler han dansk med bedre accent end jeg gør, men der er meget i sproget, som går ham forbi. Jeg forklarede ham situationen ved at give ham det samme mundheld på italiensk: “Det er som med den berusede kone og det fyldte fad: man kan ikke have begge to. Enten er konen ædru og fadet fyldt eller også er konen ... glad men så har hun taget af fadet. Altså enten sælger vi til supermarkederne eller til vore kunder og vinvenner.

“Intet problem! Der er ikke nok af Anno Settimo og du får kun en pallet (sekshundrede flasker): jeg lover at du vil aldrig finde denne vin på tilbud i noget supermarked ever. Produktionen har været meget lille og vinen er stort set udsolgt herfra. Jeg har lige knap til julehandlen.”

Uhmm: Erik plejer altid spille med åbne kort og vinen smagte rigtig godt, dengang i sommers da vi delte en prøveflaske ved Brede Spisehus.
Jeg havde bestilt en ny portion Ciabatta 2005 hjem, så derfor sagde jeg top til de sekshundrede flasker Anno Settimo. Hvis I sværger til supertuscans, så er I solgt til denne vin: 60% sangiovese grosso 30% merlot og 10% cabernet sauvignon. Druerne stammer fra Eriks sytten hektar vinmarker - det skønne Poggio Maestrino ved Scansano. Produktionen har kun været på 18.000 flasker og de vinguider, der har nået at smage vinen, har givet den megen ros: for eksempel 3 stjerner på Veronelli 2008.

Hvis I kender Erik, kan jeg fortælle, at vinen afspejler hans karakter: rund, åben, generøs, solfyldt med korte øjeblikke af inadventhed, når vinen ligesom hviler sig lidt for at starte med fornyet energi og livsglæde. Jeg er sikker på, at I vil synes om denne vin.

Hvis I ikke kender hverken Erik eller vinen, så skulle I prøve Anno Settimo 2005 Toscana IgT: Anno Settimo, dvs den syvende årgang, som vinen bliver fremstillet i. Det er måske den mest vellykkede af serien, der startede med et brag af Anno Primo, som mange af jer stadigvæk gemmer i jeres samlinger. Liv har den masser af og i en veltempereret kælder vil den kunne holde sig til 2010-12. Bidraget fra merlot og cabernet sauvignon mildner sangiovese grosso og vinen kan derfor nydes både solo og de robuste 13,5% gør Anno Settimo til en  fremragende ledsager til grillstegt og ovnstegt rødt kød.

Jeg spår denne Anno Settimo et kortvarigt ophold på mit lager, ikke mindst pga den milde pris: 109,- kr.

Eriks fans og elskere af supertuscans skal ikke tøve med at bestille. Der er naturligvis ikke nogen minimum købetvang men jeg har lokket Erik til at sponsorere fragten: jeg topper det med at give 5% afhentningsrabat i hele december måneden. Så skulle juleanden have fundet sin værdige partner.

For at bestille 12 flasker Anno Settimo send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “SETTIMO” i Emne/Subject.
Pris : 12 x 109,- =  1.308,- . Fragt 0,- kr. overalt i landet.

erik_banti_lover.jpg

Ciao,

Carlo

(*) det er såmænd kun båndspaghetti med karljohanssvampe, rød radicchio salat og pinjekærner og citron.

ÅBNINGSTIDER på lageret beliggende SKODSBORGVEJ 48 A kld, 2830 Virum:

Torsdag den 13. december: 14:00 til 17:00
Fredag den 14. december: 12:00 til 17:00
Lørdag den 15. december: 11:00 til 16:00 OBS! OBS! OBS!
Søndag den 16. december: 11:00 til 15:00

Næste mail: søndag den 16. december.
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10