Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

14.11.2007 Fru Schiavenza



Kære Vinvenner,

Fornylig skrev jeg til fru Schiavenza for at få lidt flere oplysninger om de Barolo, som jeg havde
bestilt hos hende.

Fru Schiavenza skrev med sin sirlige håndskrift: “Vedlagte billede af mig blev malet for et...
par år siden. Før jeg skulle giftes ihvertfald. Håret er klippet idag og jeg har fået børn, har
ikke så megen tid til at gå ud at danse: det gjorde vi ellers meget, med min kæreste, min nuværende
mand, Luciano. Som regel var det i Alba, søndag eftermiddag, men også da der var skytshelgenfest
i de andre landsbyer heromkring, Gallo Grinzane, Nizza, Novello, Canale. De var få, de mænd,
der kunne få fat i en pige, hvis de ikke kunne danse “il liscio”, dansegulvets “glidende” treenighed:
vals, polka og tango. Alle de drenge, der kom og bød pigerne op til dans, var ”garanteret” tre svingom.
Hvis pigen sagde nej til den fjerde dans, så var det tegn på, at hun ikke var interesseret. Med Luciano
dansede jeg fjorten gange og samme aften fik han lov til at køre min søster Enrica og mig hjem på sin Vespa.
Han var murer og min familie ville helst have haft, at jeg giftede mig med en vinbonde. Luciano
begyndte at hjælpe i marken og i kælderen i weekenden og når han havde fri. Vi har knoklet meget og bliver
ved med det: børnene, restauranten og vinproduktionen. Jeg er glad for vores liv og fortryder intet,
men hvem der bare var atten igen! Når man bliver gammel, ser det ud som om alt var bedre dengang
man var ung. Kun vor Barolo er bedre idag end den var dengang.”

Værsgo’:

Barolo 2003 DOCG Schiavenza, Serralunga d’Alba, 215,-

Barolo 2003 DOCG enkeltmark Broglio, Serralunga d’Alba, 245,-

Barolo 2001 Riserva enkeltmark Broglio, Serralunga d’Alba, 325,-

Der er som sædvanlig intet minimum.

Mit forslag er: test fru Schiavenzas ord og start med én flaske af hver.
For at bestille en karton med én flaske af hver vin send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
med teksten “FRUEN” i Emne/Subject.

Prisen er: 835,- (215,- + 245,- + 325,-= 785,- + levering 50,- kr. overalt i landet)

Sammensætningen kan naturligvis ændres efter behag.
Fragten ved køb af seks flasker gerne blandet er 75,- kr. og ved køb af 12 flasker gerne blandet
er fragten 100,- kr. Afhentningsrabat: 3%.

Ciao,

Carlo


OBS! ÆNDRING PÅ
ÅBNINGSTIDERNE på lageret Skodsborgvej 48 A kld. i 2830 Virum:

idag: Onsdag den 14. november: 12:00 til 15:00 OBS! OBS! OBS!
Torsdag den 15. november: 14:00 til 17:00
Fredag den 16. november: 12:00 til 17:00
Lørdag den 17. november: LUKKET
Søndag den 18. november: 13:00 til 16:00

Mandag den 19. november: 14 :00 til 17:00
Tirsdag den 20. november: 14:00 til 17:00
Onsdag den 21. november: 12:00 til 15:00 OBS! OBS! OBS!
Torsdag den 22. november: 14:00 til 17:00
Fredag den 23. november: 12:00 til 17:00
Lørdag den 24. november: LUKKET
Søndag den 25. november: 13:00 til 16:00

Næste mail: onsdag den 21. november.
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10