Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

13.10.2007 Som en Amarone med frisk frugt

Kære Vinvenner!

Hele Australien producerer lige så mange liter vin som hele Sicilien.
Ingen har hørt om den australske mafia eller om de sicilianske kænguruer, men jeg er stødt på en vin, som rent smagsmæssigt kunne snyde selv den velbefarne vinnyder. Hvorfor? Den sicilianske vin fremstilles af cabernet sauvignon og shiraz,
har 14,5% i alkoholstyrke og .... her slutter beskrivelsen, fordi jeg kun har smagt vinen to gange og hvis jeg skal lense jer for 135,- kroner, må jeg komme med bedre motivationer end de rent geografiske.

Godt nok sagde en medsmager “Som en Amarone med frisk frugt”.

Sagen er at denne vin smager rigtigt godt med en fascinerende kan-ikke-sætte-glasset-ned kvalitet, med skovbær, chokolade, sort peber og en stor personlighed. “Naturligvis” er den barriquelagret – 11 måneder – med yderligere seks måneder flaskelagring. Jeg bliver ved med at prøve at finde fejl ved denne vin, men det kan jeg simpelthen ikke.

Det kan selvfølgelig skyldes, at jeg hører til den type smagere, der leder efter det gode i vin, modsat mange vinanmeldere der altid fokuserer på det, som vinen eventuelt måtte fejle. Det kan også skyldes, at vinen er knippelgod, perfekt i sin type og at den smager så meget af sol og Sicilien, at jeg bliver nødt til at komme med nogle fakta og forklaringer, hvis jeg ikke skal høre den næste vinven, der mener: “Jeg kan købe en australsk/chilensk/oversøisk vin, der smager lige så godt for det halve.” Nej: det kan du ikke. Denne vin, der nok vil drukne i efterårsferiens store fraværelse af vinvenner, dyrkes på bakker, der ligger 450 meter over havets overflade; udbyttet er 9.000 kg druer per hektar: det svarer til 1,8 kg druer per vinplante. Hver hektar er beplantet med 5.000 vinstokke: det er forholdvis meget og det betyder, at planterne skal “slås” indbyrdes om de næringstoffer, der er i jordbunden. Ergo: en bedre druekvalitet der også skyldes den temperaturforskel, der registreres i den højde – varme dage, kølige nætter - der giver gunstig modningsmuligheder for frugten. Og barriquerne er rigtige barriques af fransk egetræ og ikke træspåner eller flydende egetræskoncentrat. Sidst men ikke mindst er den samlede produktion på 14.000 flasker og lur mig, om jeg ikke bliver nødt til at genbestille, fordi I vil lappe denne vin i jer:
lige nu er der kun 720 flasker og her lidt om prisen.

Producenten, som er den samme som sidste mails Nero d’Avola (**) kan sit kram og kender sit værd.
Han ville ihvertfald ikke give nogen form for rabat for denne vin: 135,- kr.
Det er ikke en oversøisk pris, men I vil give ham og mig ret, efter at I har smagt på denne perle.

Der er som sædvanlig ingen minimum købetvang og min anbefaling er en kasse med seks flasker.

For at bestille seks flasker af GIFFARRÒ 2005 Cabernet Sauvignon Shiraz fra Tenuta dell’Aabate
send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “KÆNGURU” i Emne/Subject.

Prisen er 810,- (6 x 135,- kr.) og fragten 75,- kr. overalt i landet.
Afhentningsrabat 3%.

BASTFLASKEN – IGEN

Pietro Majnoni har endelig sendt mig den promotionsrabat, som han talte om i telefonen for et par uger siden.
En rabat, som jeg giver videre til alle jer, der synes godt om hans Chianti i bast og som nyder den året rundt.
Promotionen er rettet også mod alle de vinvenner, som ikke ved at Chianti i bast ikke kun er
en sjov sommervin men en fuldendt dejlig daglig vin i den bedre smagsklasse og med sine 13,5% kan den sagtens pynte og gøre
glæde ved fester og bedre middage. Pietro kunne lide den historie om de nøgne bastflasker og spurgte
om jeg ville sælge de “påklædte” bastflasker til samme pris. Det ville jeg gerne – fordi vinen fortjener det – og jeg fik en
mediumsaftig kreditnota, som tillader mig at sælge nøgne og påklædte bastflasker til samme pris, ved køb af seks
bastflasker. Promotionen varer så længe lager haves af de rabatterede baster og prisen er meget titalende:
ved køb af minimim seks bastflasker er prisen 105,-kr. i stedet for 139,- kr.

For at bestille 6 x 1,5 liter Chianti 2006 Majnoni, send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
med teksten “BAST” i Emne/Subject .

Fragt: overalt i landet 100,- kr. Afhentningsrabat: 3%.
OBS: den almindelige pris er 139,- kr: derfor sparer I sammenlagt 204,- kr.
Da Pietro tilknytter promotionen til det antal flasker jeg vil sælge fra nu af,
har promotionen desværre ikke tilbagevirkende kraft.

Ciao,

Carlo

(*) EFTERÅRSFERIE: I efterårsferien vil telefonlinjerne kun være åbne mellem klokken 12 og 17.
E-mails: ”uændret åbningstid” men dog med nogle forsinkelser i besvarelse,
som typisk vil ske hver dag omkring kl. 12:00 og efter kl. 17:00.

(**) http://www.carlomerolli.dk/index.php?option=com_content&task=view&id=293&Itemid=93

OBS! ÆNDRING PÅ
ÅBNINGSTIDERNE på lageret Skodsborgvej 48 A kld. i 2830 Virum:

Lørdag den 13. oktober: LUKKET
Søndag den 14. oktober: LUKKET

Mandag den 15. oktober: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 16. oktober: 14:00 til 17:00
Onsdag den 17. oktober: 14:00 til 17:00
Torsdag den 18. oktober: 14:00 til 17:00
Fredag den 19. oktober : 14:00 til 17:00 OBS! OBS! OBS!
Lørdag den 20. oktober LUKKET Messen Den levende Rejse
Søndag den 21. oktober LUKKET Messen Den levende Rejse

Næste mail: mandag den 22. oktober.

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10