Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

12.09.2007 Tintero

Kære Vinvenner,


Det er en vin, der vil ud af flasken, ud af glasset og ud på bordet, ud, for at kærtegne ganen og behage maven!

Jeg har lige smagt på den nye årgang – 2006 – af denne vin og sig mig, om den er en dejlig vin eller ej!
Nogle gange savner jeg – utrolig nok – ord for at beskrive hvor “rigtig” en vin er. Tíntero er én af disse
vine, som man bliver forbløffet over. Jeg kan godt forstå, at Pietro Majnioni ikke vil give mig flere end
sekshundrede flasker. “Det er nogle gamle vinplanter, produktionen er ikke så høj og jeg har mange lokale
trofaste kunder til denne vin.” Det var den korte forklaring, som mindede mig om salig Luigi Veronellis
råd “Carlo, stol altid på den vinbonde, der ikke vil sælge dig al sin vin.”

Naturligvis talte han ikke om salgsgimmicks og marketingsteknik. Han tænkte sikkert på situationer som
denne her: vinbonden har ikke vin nok til alle og vil gøre alle kunder tilfredse, som han skal leve af også
de kommende år.

“Jamen, hvorfor tapper du den så i enliters flasker? I almindelige trekvartliters flasker ville du kunne
tilfredstille flere kunder...” Men, “Nej: Tíntero blev født som husets vin i en liters størrelse, dengang vi havde
traktørsted nede ved hovedvejen. Alle kender den som enliters flaske og den tradition vil jeg gerne fortsætte
med. Det er en generøs vin, som vil drikkes dagligt og i store slurke.”

Historien om vinen og navnet har jeg fortalt tidligere. Den tåler en kort genfortælling:

“Navnet betyder "herreløs hund, gadedreng" på toskansk dialekt og skyldes, at vinen bliver fremstillet af tilfældigt
"fundne" druer på Pietro Majnonis vinmarker. Det spændende ved denne vin er ikke så meget det, at den kommer
i de efterhånden sjældne en liters flasker, men at den fremstilles af sangiovese, malvasia nera og af den “fundne”
drue, situationens “herreløse” drue: dolcetto. Det var den lokale planteskole, som engang i halvfjerdserne tog fejl og
leverede stiklinger af dolcetto i stedet for de bestilte sangiovese. En fejl som Pietros vin nu nyder godt af.
Dolcetto er nu engang en drue, man ikke finder mange andre steder i Italien end i Piemonte, og i Toscana er den ikke engang
tilladt (derfor er den ikke nævnt på bagetiketten). Så allerede det gør vinen til nærmest et must for de nysgerrige vinvenner.
Det er en bedre daglig vin, med karakter og snit, og en værdig "modstander" til det toskanske rustikke køkken.
Og til det danske ditto.

Årgang 2006 er mere fyldig og komplet end den allerede glimrende 2005 (nu udsolgt). Tíntero lader sig anbefale
til al god mad og har en forkærlighed for: pasta med grøntsager, især tomat, hvidt kød, charcuteri, lasagne.
Vinens 13% kan klare grill- og ovnstegte retter. Druerne dyrkes økologisk. Drik nu og de næste tre år.
Tíntero holder sig iøvrigt meget fint over et par dage, også uden for køleskabet.

Tíntero kommer i kasser à seks flasker à én liter. For at bestille sådan en kasse send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. . Prisen er 450,- kr (6 x 75,- ). Levering: 75,- kr. overalt i landet.
Ved køb af 12 flasker eller flere er fragten stadigvæk 75,- kr.


ÅRGANG 2006

Hvis I sidder ned, vil I falde af stolen, når I smager hvor god Eriks Morellino 2006 er!
“Distant friends” burde ikke tøve med at bestille og de andre, der har tilmeldt sig til smagningen den 18. september (*) ,
kan glæde sig over en virkelig flot vinoplevelse. Det gælder ikke mindst den nye årgang af Ciabatta, 2005.
Jo, Erik er “tilbage i storform” som en kollega skrev.

Apropós kollegaer: jeg glemte næsten at skrive, at Erik Banti besøger importøren Din Vin søndag den 16. september.
I den anledning gennemføres en "come and go" smagning af samtlige Erik Bantis vine.
Arrangementet finder sted i showroomet på Sdr. Boulevard 10 i tidsrummet kl. 14 - 17.
Og det er i MARIBO, at det foregår, hvortil grågåsen og Erik Banti vil flyve til glæde for alle vore lollandske vinvenner.
Tilmelding til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

Ellers: tilmelding til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. for den vismagning den 18.september (*), hvor Erik Banti præsenterer
sine nye årgange og giver jer sin mening på dansk, engelsk eller italiensk, om hvad Morellino er for en vin.
Erik er vært ved en buffet, da - som han siger - “italiensk vin smager bedst til maden”.


STATUS

Hvordan går det med tilbuddene: SOLUR, SOLUR 2, Rivejern og UD AF BUSKEN?
Har I glemt hvad de går ud på?
For en ajourføring send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “STATUS” i Emne/Subject


Ciao,

Carlo

(*)
DATO: TIRSDAG den 18. september 2007

STED: Brede Spisehus, Nationalmuseets smagelokaler,
I. C. Modewegs Vej, 2800 Lyngby.
Lokaltoget “Grisen” har station - “Brede” - lige ved døren.

TID: det er en kom & gå smagning fra kl. 14:00 til kl. 19:00.
Erik er vært ved en buffet, der vil klæde vinene.

TILMELDING: bindende tilmelding: send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
med dit navn og navnet på den eventuelle ledsager og ordet “VIKINGO” i Emne/subject
Bekræftelse sendes til alle. (“Bindende tilmelding: betyder at der vil blive sat pris på et evt. afbud
men ikke på no-show).

SIDSTE FRIST: lørdag den 15. september.

PRIS: Gratis for VinAbonnenter, indbudte vinvenner og max. to ledsagere.

BEKRÆFTELSE: alle de modtagne tilmeldinger bekræftes.

SMAGESKEMA: sendes direkte søndag den 16. til de vinvenner, der tilmelder sig.

DISTANT FRIENDS : kan bestille SOLUR 2 tilbuddet



ÅBNINGSTIDERNE på lageret Skodsborgvej 48 A kld. i 2830 Virum:

IDAG : Onsdag den 12. september: 14:00 til 15:30 OBS! OBS! OBS!
Torsdag den 13. september: 14:00 til 17:00
Fredag den 14. september: 14:00 til 17:00
Lørdag den 15. september: LUKKET
Søndag den 16. september: 13:00 til 16:00

Mandag den 17. september: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 18. september: LUKKET Smagning med Erik Banti
Onsdag den 19. september: 14:00 til 17:00

Næste mail: onsdag den 19. september


Husk venligst at det nu også er muligt at betale med DANKORT
ved køb fra hjemmesiden www.carlomerolli.dk ! MEN kun
for de varer der oprettet på hjemmesiden. (De ugentlig tilbud
er tit af meget kort varighed og bliver derfor ikke oprettet på
hjemmesiden.)
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10