Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

08.08.2007 Græsenkemandens rødvin

Kære Vinvenner,

Lørdag den 4. august, kl. ca 18. Et - endeligt - solbeskinnet sted her på Djævleøen (Sjælland)

"Se " - sagde jeg til restauratørvennen, der havde lagt bord til smagningen af elleve forskellige vareprøver - " indtil nu har vi smagt en Barolo, der var for tynd, en stribe vine fra Vino Nobile der var alt andet end noble, to vine fra en superwinemaker der bød på ikke andet end farve, duft og kaffegrums: hvilken er den bedste vin ? din "lille" RUVEZZO 2005.

"Hvad koster den ? " spurgte vennen med professionel nysgerrighed. "Femoghalvtredskroner. " "Og rabatten ? " Det obligate spørgsmål fører altid en dejlig atmosfære af kammeratskab og ligefrem venskab med sig. I mit svar henviste jeg til stedets dårlige akustik og da spørgsmålet blev gentaget og pyntet med en henvisning til, netop, venskabet, sagde jeg at "Jeg er ligesom Palle : alene i verden."

"Nu skal jeg sige dig en ting" sagde vennen " du får ikke solgt denne vin til dine almindelige kunder. Vinen er virkelig dejlig men prisen er hverken fugl eller fisk. Den sender ikke nogen kvalitetssignaler: en vin til en halvtredser kan dine kunder finde lokalt uden at de skal bruge tid og fragtpenge. Jeg til gengæld vil gerne købe femogtyve karton af den, fordi jeg taler med mine stamkunder og kan anbefale den. Derfor skal du give mig en god rabat: ikke fordi vinen ikke er femoghalvtreds kroner værd, men fordi jeg skal skænke den rundhåndet som husets vin og snakke godt om den. Iøvrigt hvad betyder Ruvezzo? kan vi ikke sige at det betyder rabat ?...”

“Ruvezzo betyder rødhals på Salento-dialekt: det er den fugl, der er afbilledet på etiketten. Men nu skal du høre: denne 2005 er en lille perle, som du selv har sandet, Jeg vil nu gå hjem og smage den igen. Hvis den smager mig lige så godt som i dag kan du glemme alt om rabat. Hvis ikke , snakker vi om igen om en favørpris. Jeg sagde det med det netop overståede juliudsalg i mente: jeg havde solgt restpartiet af årgang 2004 til sølle fyrre kroner. Men denne 2005 var noget helt andet: en komplet lille vin hvor montepulciano og merlot endelig havde smeltet sammen med primitivo og skabt en vin, der havde alle de tre druers kvalitet og ingen af dem stjal noget fra de andre.


Søndag den 5. august ca 17:30.

Jeg var lige på vej hjem fra lageret som i dag har haft åbent mellem 13 og 16. Der er virkelig mange af jer, som sætter pris på denne åbning i utide. Mindst lige så meget som jeg sætter pris på en lokale Irma’s søndagsåbning. Fruen er på besøg hos svigerfamilien i Vojens og en af priviligierne ved at være græsenkemand er at selv skulle handle ind, hvis man vil have noget at spise andet end spaghetti. Solen forsøger at lade sig tilgive julifraværet og alle går rundt i shorts. Grillbriketterne bærer ingen nag og lader sig ikke nøde. Jeg får også lyst til grill og valget falder – åh - på nogle sønderjyske ringriderspølser fra Høyer. Kald det kærlighed. Tilbehøret bliver nogle nye samsinger med kompot af peberfrugt, tomater og kapersfrugt. Det tager lidt tid at tilberede det hele, men det er ren luksus: følsom madlavning og sommersol. Velbekomme Carlo .


Og vinen ?

Restauratøren skal punge ud med 55,- kr. pr flaske inkl. moms, hvis han vil have denne Ruvezzo 2005. Og det samme skal I. Så bundgod en rødvin finder I ikke lokalt - hverken i Esbjerg eller i Sønderjylland. Jeg satte flasken en halv time i køleskabet og tog det første glas mens jeg lavede maden. Jamen, jamen: er det en af mine vine ? har jeg vine der er så gode ? jeg kan kun finde de gode tillægsord: rund, blød, fyldig ( ja, jeg har lige besøgt irma, men engang imellem ER vinene bløde runde og fyldige! Tillige : fin personlighed, ingen svinkærinder, perfekt balance af alle elementer og som jeg skrev før: ideel sammensmeltning af alle de tre druer. Ruvezzo 2005 byder på den lille skjulte “sødme” der skal være til for at balancere det ristede og brankede i grillkødet. Men Ruvezzo flyver videre: kom bare an med pasta med tomat og kødsaucer, kom an med ostebordet, kom an med mors frikadeller og med lørdagens lammekølle. I vil blive positivt overraskede: en vin med en fint nuanceret landbrugsidentitet. (Sådan!)

For at bestille en kasse med seks flasker RUVEZZO 2005 Santi Dimitri, send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “RUVEZZO” i Emne/ Subject. Prisen er 6 x 55,- = 330,-Levering 75,- kr.overalt i Danmark

For at bestille en kasse med tolv flasker RUVEZZO 2005 Santi Dimitri, send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten “RUVEZZO” i Emne/ Subject. Prisen er 12 x 55,- = 660,-Levering 100,- kr.overalt i Danmark.

Ciao,
Carlo

PS

Rettelse: den korrekte netadresse på festivalen GARAGEVIN er www.garagevin.com og ikke www.garagevin.dk som jeg skrev igår.

PPS

Salento er den store flade landsdel der udgør Italiens hæl, “il tacco”. Det er et antikt landbrugsland og en traditionelt stor leverandør af bulkvine til vermouth industrien og til aftapperne i Norditalien. Heldigvis er også en landsdel med stolte vintraditioner selv om det er stadigvæk kun ca 3% af den samlede vinproduktion der kommes på flasken. Blandt disse den i Danmark verdenskendte primitivo. Heldigvis for os: læs hvad en vinven skrev om Ruvezzos “storebror”, Primitivo del Salento 2005 Sharav:

“ Vi har smagt et par af vinene fra ”Ud af Busken”-kassen. En meget positiv oplevelse!
Det lover godt.
Her er noterne fra de tre første, vi har givet os i kast med:

Krystalklar, rubinrød farve. Typisk Primitivoduft, dog mere elegant end vanligt - mere frisk og frugtig.  Overrasker i munden. En ganske syrerig vin, helt ulig den overmodne, gummiagtige stil man ofte støder på i denne klasse. Fylder munden godt. Lidt aggressivt men saftigt attack, som friske, syrerige frugter. Udpræget madvin - ikke voldsom, men elegant som virkelig god, ung Bourgogne. Frugten hænger længe i mundhulen. Rensende syre. Befriende anderledes Primitivo af en helt anden, elegant klasse end de anmassende supermarkedsfætre. Bør dekanteres grundigt på nuværende tidspunkt og holder sig fint åbnet en dag eller to, blot med en prop i.


Det er præcist det jeg mener om denne Primitivo, der bærer navnet SHARAV ( den varme sydenvind der blæser i Salento)
Et navn iøvrigt som er forvirrende lig til Cascina Baricchis shiraz: SHARÀ : begge navne stammer fra “Siria, Syrien, lige som den varme vind: scirocco)
Beskrivelsen er så rammende at der tilflyder vinvennen tre flasker som tak. Det er ikkestartsignal til en lavine af anmeldelser fra jeres side, men beskrivelsen ovenfor “sidder lige i skabet” som min medarbejder ynder at sige. Sharav til gengæld vil ikke sidde længere i jeres vinskab, engang I har smagt den. Start med at bestille en flaske eller to eller tredive. Pris 95,- kr. Og som sædvanlig: intet tvunget minimumkøb.


ÅBNINGSTIDER på lageret beliggende Skodsborgvej 48 A i kælderen, 2830 Virum:
OBS! ÆNDREDE åbningstider i UGE 32 & 33

Onsdag den 8. august: 14:00 til 17:00
Torsdag den 9. august: 14:00 til 17:00
Fredag den 10. august: 15:00 til 18:30
Lørdag den 11. august: LUKKET
Søndag den 12. august: LUKKET

Mandag den 13. august: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 14. august: 14:00 til 17:00
Onsdag den 15. august: 14:00 til 17:00
Torsdag den 16. august: 14:00 til 17:00 Husk : idag 12-Beaujolais smagning !!!!
Fredag den 17. august: 12:00 til 17:00
Lørdag den 18. august : LUKKET
Søndag den 19. august: LUKKET


Husk venligst at det nu også er muligt at betale med DANKORT
ved køb fra hjemmesiden www.carlomerolli.dk !

Næste mail: onsdag den 15. august 2007
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10