Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

21.05.2007 Eppur si muove

Kære Vinvenner!

Først og fremmest en praktisk meddelelse:

Agentursmagningen med de treogtredive forskellige nye vine: det er den 24.,
altså nu på torsdag og hvis I ønsker detaljer om arrangementet send en mail
med teksten "Indbydelse" til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. .

Og så til titlen "Eppur si muove...". Galilelo Galilei, florentinsk
videnskabsmand, der, efter at have kigget længe nok på Venus (disse
italienere...), blev overbevist om, at det var solen, der var centrum for
vort univers og at jorden bare bevægede sig rundt om solen. Denne teori
kunne Kirken ikke lide, og et par venlige præster skitserede for Galileo,
hvordan fremtiden ville tegne sig for ham. Eller bedre sagt: ikke ville
tegne sig. Det var i 1633 og paven blandede sig kun en lille smule mere i de
italienske anliggender end han gør idag. Galileo kunne ikke se sig selv som
martyr pga. et par fjerne himmellegemer og valgte offentligt at afsværge sin
overbevisning.

Idet han gjorde det, mumlede han - men højt nok til at Historien kunne høre
ham: "Eppur si muove" det vil sige: "Men den (Jorden) bevæger sig
alligevel".

Ikke for at være finkulturel men det var den sætning, der kom til mit hoved
i morges, da jeg pløjede mig igennem tilbudsavisernes indhold: "Ministeriet"
(det er mit kælenavn for Coop Danmarks vinafdeling) reklamerede med "Verdens
bedste Lambrusco" normalpris 89,95. Nu kun 59,95".

Det var pokkers! Så er det ikke kun lille mig! Når Brugsen starter med at
bevæge sig, er det fordi de har tydet signalerne! Der sker noget! Nu skal I
bare se, snart bliver det moderne med god Lambrusco?? Og når det regner på
præsten....

Lambrusco'en på tilbud var den samme type og samme smagstil, som jeg sælger:
Grasparossa di Castelvetro DOC, Amabile (dvs. halvtør/halvsød).
Min "MUTINA" er godt nok ikke "verdens bedste", men I plejer ikke at
protestere........Og så har jeg har lagt navn til den: "Selezionato da Carlo
Merolli". Billedet er vedlagt.



Årgangen er den nye 2006 og prisen er steget nu fra 49,50 til 52,- kr.
flasken, men der er en chance for alle at sende én bestilling til gammel
pris: 49,50. Levering: 80,- kr. overalt i landet uanset kvantum.

Mit forslag kan få pinsesolen til at danse uanset vejret:
send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten "MUTINA"
i Emne/Subject for at bestille 12 x MUTINA à 49,50 = 594,-. Levering: 80,-
kr. Men husk: kun for denne bestilling inden Pinse. Den nye pris er: 52,-
kr.

Ellers har det været en travl uge på lageret med mange nyankomster.
Hvis I har savnet vine som Borgale, Ferentano, Prosecco Valdoral (den med
patentproppen), Carato 2003 er de nu allesammen på lageret:

(A) BORGALE, Lazio IgT Novello 2006 65,-
Af ren ciliegiolo drue. Hele sommerens rødvin. Pragtfuld frugtrig.
Nydes bedst kølig (14-16 grader).

(B) FERENTANO, Lazio IgT 2005 104,-
Af ren roscetto drue. Barriquelagret, fed og floreal.
Ret holdbar og "vigtig" af en hvidvin at være.

(C) VALDORAL, Prosecco Veneto IgT 65,-
Af økologisk dyrkede druer. Tør og mild i smag.
Ideel som velkomstdrik, til receptioner og skovture.
Genanvendelig flaske. Særtibud KUN op til Pinse:
0,- kr i fragt ved køb af minimum 12 flasker.

(D) CARATO 2003 Toscana IgT Erik Banti 65,-
Af morellino med tredive procent merlot & cabernet sauvignon druer.
Kort barrique lagring. Drikkes nu og de næste par år.
Den ER på lager.

Ciao,

Carlo

PS:
Og fordi det hele ikke skal gå op i Lambrusco og lette vine, spiller Donato
D'Angelo op til pinsesolen med de nys ankomne allersidste trehundrede
flasker af CANNETO 2003. Bedre aglianico fås ikke. Ikke til 135,- kr.
ihvertfald. Say no more, say no more.
http://shop.carlomerolli.dk/product_info.php?cPath=48&products_id=320

PPS.: Husk venligst at det nu også er muligt at betale med DANKORT
ved køb fra hjemmesiden
www.carlomerolli.dk !

ÅBNINGSTIDER på lageret beliggende Skodsborgvej 48 A i kælderen, 2830 Virum:

Mandag den 21. maj: 14:00 til 17:00
Tirsdag den 22. maj: 14:00 til 17:00
Onsdag den 23. maj: 14:00 til 18:30
Torsdag den 24. maj: OBS!! LUKKET pga. AGENTURSMAGNING
Fredag den 25. maj: 12:00 til 17:00
Lørdag den 26. maj: 10:30 til 13:00

Søndag den 27. maj: Pinse LUKKET
Mandag den 28. maj: 2. Pinsedag LUKKET
Tirsdag den 29. maj: 14:00 til 17:00
Onsdag den 30. maj: 14:00 til 17:00
Torsdag den 31. maj: 14:00 til 18:30
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10