Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

27.03.2007 PÅSKELAMMET

Kære Vinvenner,

Der er flere af jer, der har efterspurgt en ugedag med lidt længere
åbningstid, således at alle dem, der forlader arbejdet mellem fire og fem,
også kan nå at handle på lageret. Fornuftigt forslag: læs derfor de ændrede
åbningstider ved enden af denne mail.

Og hvad er det så at I skal komme efter på lageret - eller bestille?

Tja, med de vinleverandører jeg har, kan jeg lige så godt droppe mit
udvælgelsesarbejde og bare gøre som der bliver sagt. Erik Banti: "Carlo bid
venligst mærke i den MORELLINO di SCANSANO 2005, som jeg har sendt dig. Jeg
ved godt, at du ikke har bestilt den, men den smager så godt, at jeg ved at
mine danske kunder vil rose dig for den. Især hvis de serverer den til
påskelammet." Jeg forsøgte at svare, at jeg faktisk allerede havde et par
andre vine, som jeg ville have foreslået til samme formål: for eksempel
Rosso delle Miniere 2001 fra Sorbaiano - en klassevin som er perfekt til det
fede i lammet: servér den kælderkold og nyd (108,- kr.).

Men "....nej, nej. Til den pris du får nu, gætter jeg at der er ingen
gentager ingen vin på det danske marked, der kan konkurere med min Morellino
2005: den er adræt og dog fyldig, læskende dejlig og lammevenlig.
Ihvertfald: du finder ikke en Morellino, der kan hamle op med den."

"Erik, jeg har lige solgt to toskanske vine, som vinvennerne har været meget
glade for: måske var det en idé at foreslå noget andet...: jeg har for
eksempel en Barbera 2005 fra Cascina Baricchi, der skriger for at komme ud
til befolkningen og kun koster 82,- kr.....For ikke at snakke om cappellanos
Barbera 2001 til 60,- kr!".

"Carlo: min Morellino 2005 vil kun koste 69,- kr. og ved en blindsmagning
ville den blive vurderet til 85,- kr.....".

"Nå", tænkte jeg "hvorfor netop 85,- kr ?...." men over for så præcis en
prisangivelse overgav jeg mig. Det korte af det lange: for at bestille en
kasse af Erik Bantis MORELLINO di Scansano 2005 send venligst en svarmail
til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten "PÅSKEVINEN". Prisen er 828,- kr. (12 x
69,- kr.). Erik står ved sine ord og sponsorerer endda en del af fragten:
69,- kr. overalt i landet i stedet for de sædvanlige 80,- kr. (*).

Der er naturligvis intet minimumkøb og vinen kan snildt indgå i én af de
andre tilbud.

SKRUELÅG

Erik har også sendt en portion af sine nye vine, som han tapper i flasker
med skruelåg. Lige som rock 'n roll er skruelåg "here to stay" og for de
daglige vine virker korkproppen lidt som et spild af naturens ressourcer.
Ølkapslen ville være mindst lige så god - tænk bare på at champagne
tilbringer tre af sine tilblivelsesår under en ølkapsel - men lad os
koncentrere os på vine og ikke på lukkeanordningerne:

SANGIOVESE 2005 Toscana IgT I af sangiovese druer: 56,-
ROSATO 2006 Toscana IgT af sangiovese druer: 65,-
VERMENTINO Toscana IgT af vermentino druer: 65,-

Rare vine at have ved hånden de steder hvor man IKKE burde opbevare vinene:
i køkkenet og i køleskabet. Bestil efter behag.

Tre overraskende gode vine som bekræfter Eriks gode håndelag og hans sunde
forhold til vin som fødevare. Som han siger: "det er den daglige vin, der
skal smage rigtig godt, hver dag." Et udsagn der i høj grad gælder hans
MORELLINO di Scansano DOC 2005 DOC 69,- kr.
Den er den mest oprindelige udgave af sangiovese fra distriktet. Saftig og
harmonisk, nul trælagring og igen en vin, der ville være perfekt til
påskelammet.

Hvilket giver mig anledning til endelig at foreslå en kasse dedikeret til
netop påskedagenes hovedspise: lammekød:

4 x flasker Morellino di Scansano 2005 DOC Erik Banti à 69,-
4 x flasker Barbera d'Alba DOC 2005 Cascina Baricchi à 82,-
4 x flasker Rosso delle Miniere 2001 DOC Sorbaiano à 108,-

For at bestille sådan en kasse send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten "LAMMEKØD" i Emne/Subject.

Prisen er 1.036,- kr. Levering: 80,- kr. overalt i landet.(*)

MØD VINBONDEN:

Sæt et glad kryds i kalenderen mandag den 16. april og tirsdag den 17.
april. Vi får besøg af Andrea Rinaldi, som vil præsentere sine nye vine og
de nye årgange af hans kendte vine. Formel indbydelse og program i en
extramail nu på søndag.

STATUS:

I tvivl om tilbuddene? Om de stadig gælder eller om vinen er udsolgt? Send
blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten "STATUS" i
Emne/Subject og husk venligst, at alle de rundsendte mails er ajourførte på
hjemmesiden
www.carlomerolli.dk under menupunktet Nyhedsbreve.

HVIDVINE:

Herhjemme sælges der én flaske hvidvin for hver sjette flaske rødvin.
Hos mig er forholdet nok én til ti, men det er ikke ensbetydende med, at jeg
ikke har gode hvidvine. Nysgerrige? Send blot en svarmail med teksten
"HVIDE" i Emne/Subject for at modtage en - ikke for lang - liste over mine
hvide vine.

OLIVENOLIE:

Erik har også sendt lidt af sin olivenolie høst 2006. Den toskanske
suveræne olinolie "extra vergine" fra olivenlunden i Poggio Maestrino.
Pris 145,- kr. for herlige 0,75 liter. Gang i bruschetta' en!

Ciao,

Carlo

(*) Husk at på Sjælland kan I også vælge levering af jeres vin via
VINGALOPPEN. Prisen er 125,- kr pr. karton helt op til tolv flasker.
Derudover tillæg på én krone pr. flaske. Merprisen skulle gerne opvejes af
det særlige omhu, som VINGALOPPEN udviser, da de kun
distribuerer vin: de kontakter jer i forvejen og tilbyder leveringe r efter
fyraften, om lørdagen og i det hele taget ydes en vinleveringsservice, der
er mere skræddersyet kundens behov.

ÅBNINGSTIDER: lageret på Skodsborgvej 48 A i kælderen vil holde åbent:

onsdag den 28. marts: 14:00 til 17:00
torsdag den 29. marts: 14:00 til 17:00
fredag den 30. marts: 12:00 til 17:00
lørdag den 31. marts: 10:30 til 13:00
mandag den 2. april: 14:00 til 19:00
tirsdag den 3. april: 14:00 til 19:00
onsdag den 4. april: 14:00 til 17:00

Betaling med kontanter eller dankort.
Afhentningsrabat: 3%.

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10