Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

14.03.2007 Hungråspurven

Kære Vinvenner,

Ugens nye hvidvin, Passerina del Frusinate 2005, Lazio IgT, blev sidst nydt
i store drag til en ret af siciliansk oprindelse, "involtini di pescespada"
(ruller eller roulader af sværdfisk). Da sværdfisk ikke var til at få fat i,
blev der brugt mere hjemlige fiskefiletter af små og tynde rødspætter. (*)

Navnet Passerina betyder "Lille hungråspurv" og der er ingen grænser for de
overførte betydninger italienerne forstår, når man siger "passerina".
Ingen af disse har med ornitologien at gøre men snarere med den del af
den kvindelige anatomi, som man også refererer til med navne som "lille
guitar", "lille vindue", "kattelem" og fantasifuldt videre. Men hvorfor
druen har fået dette navn, henstår i det uvisse: formodentlig fordi dens
sødme tiltrækker gråspurve og andre fugle. Andre mener at det er fordi de
enkelte druer er meget små.

Hvorom alting er, er Passerina en af de mest spændende centrumitalienske
indfødte druer, da den forener en vis mild og dog saftig smag med en frisk
frugt. Vinen er således et farligt bekendtskab, da den er enormt tiltalende
og drikkenem. I stil er vi to klasser over de gængse Frascati, Orvieto,
Marino osv. Provinsen Frosinone, lige syd for Rom, er den provins, hvor
druen er mest beplantet (Frusinate betyder nemlig: området omkring
Frosinone), men druen findes også i Marche og Abruzzerne.

Passerina vil gå fint til alle forretter, alle fiskeretter og er en
glimrende velkomstvin. Den er den idelle "åbner" til en grilldag, hvor den
røde CESANESE DEL PIGLIO DOC 2005 også snildt kunne finde sit endelige.

Grill? Ja, det er ikke mig, der er tidligt på den: jeg har allerede hørt et
par af jer, der har sagt "jeg skal have gang i Weberen..." Foråret banker på
døren med disse to vine, som jeg godt kunne tænke mig, at I lærte at kende.
Den ene er jo Passerina, den anden er den røde Cesanese del Piglio DOC
2005.

Vi har før haft Cesanese di Olevano DOC. I Piglio-udgaven er Cesanese en
vin, der byder på mere end det den koster og er en glimrende hverdagsvin.
Den fremstilles på basis af 90% druen cesanese og andre lokale blå og grønne
druer (barbera, sangiovese bombino) i varierende proportioner.
Det er en vin, som har haft sin berømmelse og nu igen er på spring til at
genvinde fordums popularitet. Hvorfor? Fordi dens smag ikke er
standardiseret og vinen smager befriende dejlig. Bør prøves.

Jeg tøver ikke med at anbefale en karton med seks Cesanese og seks Passerina
til en lige så tiltalende introduktionspris:

For at bestille sådan en karton send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten "PASSERINA" i Emne/Subject.
Prisen er 780,- kr. (12 x 65,-). Levering: 80,- kr. overalt i landet.

BRUNELLO-SAGAEN

En lille krølle på Brunello-sagaen: jeg havde faktisk købt både magnum og
dobbelt magnum i årgang 1999, dvs. ikke Riserva, som en del af opkøbet men
har ikke haft travlt med at teste dem.

Da I bogstavelig talt har støvsuget alt hvad jeg havde af
almindelige flasker Riseva 1999, "blev jeg nød" til samle et par
"cognoscenti"og trække en magnum og en dobbelt magnum 1999 Brunello - ikke
Riserva - op og teste dem.

Jeg må sige, at jeg var meget positivt overrasket: Brunello 1999 fra de
store flasker fremstår saftigere og friskere end den elegante Riserva af
samme årgang, og hvad duft og smag angår befinder vi os i et mindst lige så
højt niveau. Klassisk Brunello og tilfredse miner hele bordet rundt.

Faktisk mente fire af de seks medsmagere, at de foretrak den almindelige
årgang, også fordi den virkede mere holdbar end Riserva'en. Jeg var blandt
de to, der mente at Riserva var mere elegant, men måtte indrømme at basis
årgangen 1999 var overraskende god og at jeg ikke ville have et problem med
at anbefale den, hvis jeg havde den i almindelige flasker.

Derfor:

BRUNELLO DI MONTALCINO 1999 DOCG Quercecchio MAGNUM 1,5 liter. På lager p.t.
ca 150 magnum. PRIS: 370,- kr.

BRUNELLO DI MONTALCINO 1999 DOCG Quercecchio Dobbelt MAGNUM 3 liter. På
lager p.t. ca 40 dobbeltmagnum. PRIS: 750,- kr.
Dobbeltmagnum flaskerne kommer i en meget flot original trækasse med
skydelåg.

For at bestille send blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten
Magnum eller DBMG, alt efter om I ønsker den ene eller den anden flaske.
Intet minimumkøb. Levering: 80,- kr. overalt i landet.

Ciao,

Carlo

(*)

Start med at hakke sammen i en morter: mandler, lidt hvidløg, persille,
olivenolie, brødkrummer af daggammelt brød, flige af pecorino ost,
pinjekerner og pistace nødder. Dertil lidt rosiner som I i forvejen har lagt
i blød i en sød dessertvin. Mens I "pestellerer" i taktfast tempo, drysses
godt med sort peber og også lidt chili, hvis man synes om det. Når det hele
har en ensartet konsistens, lader I saucen hvile i køleskabet, således at
den kan trække sig sammen og bliver lidt mere tyktflydende.

Nu gælder det om at smøre saucen på filetterne, rulle dem sammen og lukke
dem med et par tandstikkere. Hvis I lægger det hele i et ildfast fad, hvor
bunden er smurt med lidt olivenolie, er der kun tilbage at tænde for ovnen
på en 150-180 grader og glæde sig til resultatet, der vil smage af
ferie på Sicilien eller omegn.....


AFHENTNING: BEMÆRK VENLIGST ÆNDRINGEN AF ÅBNINGSTIDERNE!!!

Afhentningsrabatten på 3% fratrækkes ved betaling. Betaling kan ske med
kontanter og dankort.

Lageret er beliggende Skodsborgvej 48 A, 2830 Virum, i kælderen.

ONSDAG den 14. marts & TORSDAG den 15. marts: 14:00 til 17:00

FREDAG den 16. marts: 12:00 til 17:00 - LØRDAG den 17. marts: 10:30 til
13:00

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10