Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

03.03.2007 Baldo

Kære Vinvenner,

Jeg ved ikke, hvor mange regulære danske vinhandlere ville finde sig i en
leverandør som Teobaldo Cappellano og hvor mange producenter ville finde sig
i en importør som Carlo Merolli. Vi er alle Guds børn, men djævlen har
sikkert haft en finger med i spillet ved at bringe mig sammmen med netop de
vinleverandører jeg har og ikke andre.

Den vin, der kom i onsdags, blev bestilt med henblik på julehandlen. Og de
vintyper, der var bestilt, var helt andre end dem, der ankom. Men Baldo, som
vennerne kalder Teobaldo Cappellano, er en kunstner, en af de sidste
Barolo-traditionalister, der bruger tiden til at fremstille god vin og at
tage sig af et hav af andre interesser. Betidig ordreekspedition er ikke
blandt disse. Det er til gengæld kunst, politik, østrigske hvide vine fra
Wachau og lange hyggelige samtaler med de personer, der kører forbi hans
villa ved foden af Serralunga by, betaler og kører væk med hans dejlige
vine.

Jeg har forlængst opgivet at bekymre mig om at placere nogen præcise ordrer
og glæder mig i stedet over, hvad der kommer og især når det kommer. Tag for
eksempel den sidste sending: jeg havde bestilt sekshundrede flasker af hans
Barolo 2001 Rupestris. Der kom kun 144 flasker. Jeg havde bestilt hans
Barbera d'Alba 2001 til lige fem euro. Der kom firehundredeogfirs flasker
til treogenhalv euro istedet for fem euro.

Hvad betyder det for jer? Det betyder at:

(A) Interesserede i hans Barolo må gerne skynde sig at placere en ordre på
Barolo Rupestris 2001 og p.t. er der max. seks flasker per vinven. Pris
315,- kr. (Hvis nu undrer I jer over prisen og om hvordan denne Barolo 2001
smager, lad vær. Med Rupsetris 2001 er vi i Champions League.)

(B) Barbera d'Alba 2001 DOC koster nu 60,- kr. i stedet for 85,- og det er
en nedsættelse der vil noget. Med venlig hilsen fra Baldo.

Der er intet minimumkøb.

MIT FORSLAG: en kasse indeholdende 4 x Barbera og 2 x Barolo.
Ialt: 870,- kr. levering: 75,- kr. overalt i landet. For at bestille send
blot en svarmail til
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten "BALDO" .

Der er ellers frit slag og intet minimumkøb.
Ciao,

Carlo

PS

Da jeg skal være på lageret i andet ærinde, er der undtagelsesvis åbent på
lageret Skodsborgvej 48 A kld idag søndag den 4. marts mellem 13.00 og
16.00. Kort varsel ? ja! helt i Baldos ånd!

Check også den nye side med fragtpriserne her...
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10