Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

07.02. 2006 EXTRA MAIL : Hvad jyden bød.

Kære Vinvenner,
 
Jeg fik en noget autoritær mail, der lød, kort fortalt: "Jeg bryder mig ikke om dine lange mails, som en kollega har tipset mig om og derfor får du kun denne ene chance. Sammensæt en kasse med dine bedste vine uanset prisen, så vender jeg tilbage. "Da jeg spurgte efter en rettesnor
om typer, druer osv., svarede han: "Har du Hugh Johnsons lille bog om vin?" Jo, det havde jeg faktisk, indkøbt med det formål at holde mig ajour
og ikke se dum ud, når mine børn og venner nævner det sidste chilenske eller australske skrig. (Bogen hedder VIN 2006, Politikens Forlag).

"Læs forordet: det skal være den slags vine, som er beskrevet der. Citat: "forjættede men svært opnåelige. De opfordrer til, at man forsøger at fange dem og holde dem fast, men netop som man tror, at man har fat i dem, er de smuttet ud mellem fingrene...De tager en risiko..."

En risiko...Det tager man altid som vinhandler. Derfor måtte jeg sætte mig ned og gennemse mit sortiment med meget kritiske øjne.
Jeg kogte det hele ned til seks vine, skrev ikke noget om dem og sendt fakturaen til kunden: 774,- kr. plus fragt 55,- kr. til en eller anden millionby i Ringkøbing Amt = 829,-.
Igår modtog jeg betalingen, punktlig kvittering for modtagelse og stadigvæk den lille autoritære tone: "Er du nu sikker på, at du har valgt rigtigt? De virker beskedne rent prismæssigt og der er ikke nogen beskrivelse. "Nu var jeg begyndt at være godt træt af den lille mistillid, men hvad bider man ikke i sig for 774,- kroner! Jeg skruede charmen på og svarede: "Skal du læse eller skal du smage?" "Fair nok" svarede jyden noget paf, "men hvis vinene ikke lever op til forskriften, må du gerne slette min e-mail fra din adressebog". Jeg kunne ikke dy mig og skrev tilbage:  "Make my day."

Nu sidder jeg og bæver. Jeg skal nok holde jer orienteret om resultatet, når og især hvis den lille jyske kejser skriver tilbage.

Ideen var nærliggende, om at tilbyde alle jer andre, jyder og ujyder, den samme kasse til samme vilkår:
seks vine efter mit og, med forlov, Hugh Johnsons hjerte. Blind tro og en hyldest til vin. Og hvis I er utilfredse med
resultatet, må jeg leve med at I framelder jer adressebogen! (Grib chancen.)

For at bestille en kasse indeholdende seks af mine foretrukne røde vine, send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten
JYDEN i Emne/Subject. Prisen er 774,- kr. + evt. fragt 55,- kr. overalt til Ringkøbing Amt og resten af landet.

Ciao

Carlo

PS: HUSK venligst: FREDAG den 10. holder lageret LUKKET pga af smagning og vinarrangement
hos TEE-STEDET: vi glæder os til at hilse på vinvennerne fra det grønne område og deres ledsagere.
Vi skænker vine fra vort sortiment:

Fredag d.10. februar fra kl.11.00 til kl.18.00 holder Tee Stedet en
speciel italiensk dag, hvor de inviterer alle deres kunder og vore vinvenner til at bese den nye
Chervo efterår 2006 kollektion, og købe varer derfra til reduceret pris ved
omgående ordreafgivelse.
Tilmelding nødvendig til:

Paul Sauerberg
Tee Stedet A/S
Cirkelhuset
4576 3138
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
www.teestedet.dk
(Næste mail: torsdag den 9. februar 2006)

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10