Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

18.04.2006 Åh! disse vinkasser.

Kære Vinvenner!

"Hvad er jeres bedste vin?" spurgte mange under vor seneste vinsmagning. "Nebbiolo 2000 Baricchi" svarede jeg. "Tizzonero 2003" svarede min mangeårige medarbejder Tai. Og det blev han ved med. "Jo, Nebbiolo 2000 er en 'knaldgod' vin, men smag denne Tizzonero på ren montepulciano-druer", fortsatte han med at foreslå de mange gæster. Denne meningsforskel blev emne for flere interne vindebatter og da jeg senere skulle sætte mig ned til at skrive ugens prædiken, som han kalder disse linjer, tænkte jeg, at tiden nok er inde for at I skal udsættes for TAIs KASSE. Hvorfor Tais kasse? Fordi under mange samtaler og især efter vor seneste smagning på Annexet er det kommet tydeligt frem, at der er en aldersforskel, 26-57, ikke kun hvad cpr.nummer angår men formodentlig også hvad vinsmag angår. Indtil nu har Tai solgt de vine, som han skulle sælge: nu vil han selv plukke fra sortimentet og komponere en kasse med tolv flasker vin efter egen smag. Jeg blander mig totalt udenom. Han vælger vinene, skriver en kort eller en længere beskrivelse af dem og fortæller jer, hvorfor det netop er de vine han har valgt. Tai - som mange tror er min søn  - (det er han ikke, han betakker sig faktisk) - har været involveret i italiensk vin i snart snart tolv år. Få herhjemme ved så meget som han ved om italiensk vin, selv om han ikke er meget for at prale med det. I er altså i gode hænder, hvem ved, måske bedre end i mine...han bebrejder mig ihvertfald, at jeg ikke skriver mange vinbeskrivelser: det vil han gøre. Tag godt imod og støt op om dette tilbud. I vil ikke fortryde det.

For at bestille en kasse med tolv røde vine fra vort sortiment send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten TAI i Emne/Subject.
Prisen er runde 1.000,- kr. (Tai har lovet, at han vil flotte sig.) Levering overalt i landet 0,- kr.

Det med kasser er blevet et yndet emne for vinhandlere, især på nettet. Hvorfor? skulle man spørge sig selv. Svaret er enkelt: vinhandleren
vælger og sælger det han skal sælge, uden kundens.... unødige indblanding, prisen er som regel fordelagtig også for kunden, som på den måde kommer godt rundt i vinverdnen. Ulemperne? Ikke for den vinnysgerrige men skriv gerne tilbage med jeres meninger. Jeg samler dem og resumerer dem i næste mail. Imedens går vi i kasse-krigen med fire kassetyper (åh kært barn....) én til enhver lejlighed. Næsten da:

Du har lige tilmeldt dig, og det er første gang du køber vin her. Hvad er det for noget vi sælger? Kan vi fastholde dig som kunde med vores vines
åh så besungede kvalitet eller er det bare en sang fra de varme lande?

For at bestille en kasse med tolv røde velkomstvine send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten VELKOMST i Emne/Subject.
Prøveprisen er 750,- kr. og vi garanterer dig for, at vinenes samlede almindelige pris overstiger den du betaler for. Lokkemad af første karat og
prisen er gældende kun for din første gangs bestilling. Levering: 0,- kr. overalt i landet.

Så er der altid nogen der læser, snuser, men ikke er helt overbevist om italiensk vins fortræffeligheder. Ham/hende vil vi gerne overbevise
hvis ikke ligefrem omvende. Igen: tolv røde vine efter vort hjerte og med den skumle bagtanke at kapre dig, som sagesløs har tilmeldt dig
denne mailservice.

For at bestille en kasse med tolv røde overbevisende vine send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten "MISTROISK" i Emne/Subject.
Prøveprisen er 1.020,- kr.  Levering: 0,- kr overalt i landet.


Alle gode ting har en start og en ende. Vinvennerne går, vinvenner kommer, tilmeldinger ja, men også frameldelser. For dem der rejser væk, for dem der forlader os, for dem der er utilfredse med både vore vine og vor service, men især for dem der går i vrede og for dem der ikke orker længere at læse de lange mails, for dem der skal have en pause og for alle de mange, hvis koner har sagt, at "nu er det nok med alt det vinkøberi" har vi samlet tolv af vore vine til en særlig gunstig "farvel-pris".

For at bestille de sidste tolv røde vine send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten FARVEL-KASSEN i Emne/Subject.
Prisen er 680,- kr. Levering: 0,- kr. overalt i landet.
Hvis I synes ideen er lidt crazy, så er det mig magtpåliggende at skrive, at det var Tai, der barslede med den. Det siger noget om
det skadelige miljø han arbejder i: hvilket bekræftes af at jeg har blåstemplet ideen og givet den videre til jer.

Men hvad med tilhængerne, italiensfans'ene, de dedikerede, de loyale stamkunder, vinvennerne, tifosi, aficionados, vor egne "torcida"? Skal de se de fede lækre smækre tilbud kun gå til de nye og de mistroiske? Det ville være ubetænksomt og utaknemmeligt af mig. Til VinAbonnenterne og til alle dem, der har købt mindst tre gange siden den første december 2005 (2005!), en fyrstelige belønning! Priserne fra LISTEN vil være gældende for dem og kun for dem til 30. april 2006. Hører du til blandt tifosi'erne kan du blot sende en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. men teksten LISTEN i Emne/Subject.
Og ikke nok med det: forlang en liste over indholdet af en speciel gourmet kasse ved at sende en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten
DEN LOYALE GOURMET i Emne Subject.

Til alle: årets 3. SCOOP

Jeg kan allerede nu spå, hvad der vil ske. Først er det kun de trofaste, der vil "nappe", så et par genbestillinger, så deres venner og kollegaer og om ti dage skal jeg sidde her og skrive tilbage "Desværre: vinen er udsolgt". Derfor tag venligst mit råd: køb nu. I har returret og kan altid komme af med vinen igen. Chancen er dog, at I vil bestille mere. Hvad er det for en vin jeg taler om? Det er årets 3. scoop. Før de nye og nogle af de gamle begynder at undre sig over, om der vil være et scoop hver måned, lad mig resumere de betingelser, som en scoop-vin skal opfylde: (1) høj til eksceptionel kvalitet & smag, (2) fordelagtig pris (3) tilstrækkelig antal flasker til rådighed. Alle betingelserne opfyldes af  Gattinara 2000 DOCG fra Dessilani. Det er et restparti, som jeg har fundet hos producenten: 1.800 flasker som banker mange andre velrenommerede Piemonte-vine, der koster det dobbelte, blåt og gult. Fyldig beskrivelse (fra Tai!!) med i kassen. P.t. tag bare mit ord: køb løs. En vin der er dejlig nu og vil holde de næste seks-otte år uden problemer. Ægte Piemonte, ægte nebbiolo, nul barrique og ekstremt tiltalende. Hvorfor skal I købe denne Gattinara? Fordi I kan lide nebbiolo-vine og her er vi i eliten.  Vinvenner der plejer at investere i vin: så er det nu. Jeg vil læse takkemails bagefter!  En superklassiker: tåler sammenligning med hvad I vil!

For at bestille en kasse med tolv flasker Gattinara 2000 DOCG fra Dessilani send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten 3. SCOOP  i Emne/Subject. Prisen er 1.080,- (90,-  x 12). Levering: 0,- kr. overalt i landet.(*)
OBS: vinen vil være på lageret onsdag den 19. eller fredag den 21. ds.
Intet minimumkøb. For bestillinger på færre end tolv flasker er fragten 80,- kr. overalt i landet.


Eventyr Is

Firmaet skulle oprindeligt være fra Odense, men en tur på nettet har ikke skaffet nogen videre oplysning
(computeren har hukommelse men ingen minder, var der én der sagde). Nogle af jer havde dog minder om Eventyr Is og skrev:

"Eventyr Is var et fynsk is-firma beliggende i Odense (som leverede til min mors isbutik i Faaborg), tidligere hed det Slot Is, er nu ad flere gange opslugt af de store."
"Mine forældres telefonnummer i Brønshøj var Bella 4660. Så vidt jeg husker var det mejeriet Søholm på Frederikssundsvej, der producerede islagkagen ???Eventyris???, som kunne afhentes på mejeriet, emballeret med ???kulsyreis???, der virkelig brændte, hvis man fik det på fingrene. Den halvautomatiske telefoncentral Bella, der dækkede dele af Brønshøj, havde sit navn efter Bellahøj, hvor Københavns første ???skyskrabere??? (= punkthusene) blev opført i 50’erne."

Eventyr Isen blev produceret af min barndoms mejeri, Søholm, som lå i Brønshøj. Foruden konsummælk/fløde lavede de nogle vidunderlige is. Jeg husker specielt med fryd deres islagkage som noget af det ypperste ved børnefødselsdagene. Bella var navnet på den telefoncentral, som dækkede Brønshøj, Bellahøj og Husum. Jeg husker stadig mine forældres telefonnummer, Bella 4253.


Kommer der flere oplysninger om Eventyr Is, bringer jeg dem videre i næste mail.


Lidt om Lam & Pesto


Jeg har brugt lidt tid på at researche, hvad forskellen er mellem spædlam, det som alle romere, italienere og
generelt folk syd for alperne er vilde med, og lam. Nu er Påsken overstået, og så er teksten måske ikke så aktuel. Hvis vil læse den, send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten LAM i Emne/Subject.

Der var iøvrigt en vinven, der skrev om jeg ikke havde glemt at nævne, at visse hvidvine også passer fint til lam?
Det er rigtigt: hvis hvidvinen byder på en balanceret blanding af en forholdsvis høj alkohoslstyrke og frugtsyre, kan den være fremragende til lam.
Blandt dem i mit sortiment kan jeg pege især på AYAMA, som med sine 14% og sin nordlige, kølige karakter byder på noget af den bedste
hvidvinsværdi. Så må I leve med, at den er fra Sydafrika...

http://shop.carlomerolli.dk/product_info.php?cPath=54&products_id=243


LIGURIA-kassen har også bragt nogle spørgsmål om pesto, den berømte sauce fra Genova og netop Liguria. Jeg kan se, at der er megen forvirring om opskriften, men hvis vi taler om den oprindelige "Pesto genovese", er der ikke meget at rafle om: opskriften er deponeret hos Handelskammeret i Genova og den ægte pesto genovese består af: basilikum 25% til 35%, olie EVO fra Riviera Ligure 30% til 35%, Parmigiano Reggiano eller Grana Padano 15% til 20%, Pecorino Sardo eller Fiore Sardo 5% til 10%, pinjekerner 7% til 10%, hvidløg 1% til 5%, groft salt 1% til 2%.
Alt det andet, dvs med andre ingredienser, er ikke pesto genovese men salsa al basilico, basilikumsauce, ligemeget hvor godt det smager....

Men én af de største misforståelser hvad pesto angår er, at de færreste ved, at pesto er en fersk sauce: den kan ikke gemmes og holdbarheden max. fire uger. Så næste gang I køber pesto, kig nøje på etiketten: navnet, ingredienserne og sidste salgsdag burde fortælle jer, om I har med en "pesto genovese" eller med en konserveret basilikumsauce at gøre.

Kan man få fersk pesto genovese herhjemme? Jo, hvis I laver den selv! Men jeg undersøger sagen og vender tilbage.

Lidt også om PIZZA (mest for københavnerne).

Restaurant RUGANTINO er ikke blandt mine bedste kunder, langt fra, men indehaverne er loyale mod to eller tre af mine vine og hvad der er vigtigst
private venner. Så jeg havde ikke et sekunds tvivl, da Giorgio - ægte venetianer - ringede og sagde "Carlo, jeg har lyst til pizza napoletana".
"Ja, men der må da findes en del pizzeria'er i Søborg..." "Nej, jeg har lyst til at starte med at fremstille og sælge pizza både til at blive spist på restauranten og ud af huset... men det skal være med alle de rigtige ingredienser og ingen smutveje." "Held og lykke sagde jeg og jeg vil gerne smage, når du er klar."
Klar blev han igår aftes og vi hentede fire pizza'er. Hvis Giorgio holder stilen, så har I formodentlig Københavns og allernærmeste omegns bedste
pizza. Jeg tror, at han vil gøre det, at holde stilen, fordi det ligger i ham i at gøre tingene på en sirlig og ordentlig måde. Hvilket kan bekræftes af alle dem, der har spist på Rugantino de sidste års tid: klassisk ren italiensk køkken og fornuftige priser. Gårdhave med grill om sommeren (sommer, suk) og nu pizza, som selv en skeptisk romer som mig kører en omvej for at spise. RUGANTINO, Søborg Hovedgade 163, 2860 SØBORG tlf. 39 56 50 50 eller
20 25 74 65.
Jeg spurgte Giorgio, om han ville give en lille rabat til dem, der bestiller og hilser fra mig. Giorgio, som er venetiansk købmand til fingerspidserne,
sagde "Nej, bedre: jeg lægger fem kroner på, så du og din familie kan komme og spise pizza gratis engang imellem........"
I er advaret!

FORSLAG: Jeg gør mit bedste for at finde interessante vine til fornuftige priser, men I er også velkomne til at indsende forslag på vine, som I ønsker
i sortimentet enten permanent eller på tilbudsbasis engang imellem.

Ciao,
Carlo

AFHENTNING:

Der er ellers åben for afhentning på lageret beliggende Skodsborgvej 48 A kld., 2830 VIRUM.

Afhentning kan ske i lagerets åbningstider, som er:

TIRSDAG den 18. april: 14:00 til 17:00
ONSDAG den 19. april: 14:00 til 17:00
TORSDAG den 20. april:12:00 til 17:00
FREDAG den 21. april: 12:00 til 17:00
LØRDAG den 22. april: LUKKET
MANDAG den 24. april: LUKKET
TIRSDAG den 25. april: 14:00 til 17:00


På de tidspunkter vil Tai R. Pundik yde sit udmærkede salgs- og rådgivningsarbejde.

OBS!! for at sætte lidt skub i afhentningerne yder vi  igen 3% afhentningsrabat.

Rabatten fratrækkes ved betaling. Betaling med kontanter og dankort.

Venligst indiker allerede ved bestilling, om I ønsker at afhente eller få vinene leveret.

Næste mail: Onsdag den 26. april 2006.

Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10