Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

10.09.2006 EXTRA MAIL : jeg ville helst gerne passe mig selv...

Kære Vinvenner!

Da jeg var yngre og havde mere krudt i rumpen, fór jeg i blækhuset og skældte ud hver gang,
der var nogen, som jeg mente havde sagt noget vrøvl eller værre "fornærmede" italiensk vin. Især hvis det var vin, som jeg selv importerede. Idag går det lidt mere stille for sig. Jeg nøjes med at skælde børnene ud, når de mener, at NESA, det lokale el-selskab, trænger til økonomisk støtte når de glemmer at slukke for lyset, radio eller fjernsyn; jeg nøjes med at skælde fodboldkammeraterne ud, når de højrøstet mener, at jeg skulle have afleveret, i stedet for at gå solo og engang imellem skælder jeg katten ud, fordi den vælger laserprinteren som natlogi.

Idag ville jeg helst passe mig selv og pønse på nogle tiltalende vintilbud til jer, men engang imellem hører jeg noget, der får mig til at tænke "Det her er for meget". Det er sket to gange i sidste uge. Lige som sikkert mange(?) af jer lytter jeg jævnligt til P1. Forleden var der et udmærket program, "Vin i VITA", hvor den ajourhavende ekspert skulle udtale sig om Barolo og Barbaresco. Fint og faktuelt, kort og oplysende, lige indtil han kom til det klassiske og totalt (u)vedkommende spørgsmål: "Hvordan finder man ud af, hvad det er godt og hvad det er dårligt i Barolo distriktet?" Det svar, som han selv gav, var at "Der er ikke nogen facit-liste". 

Det er noget vås. For det første fordi det er et overfladisk svar, der kunne benyttes til alverdens vindistrikter. Kast den første Nuits Saint-Georges, den første almindelige forbruger, der kan navigere med sikkerhed i det altid spændende og farefulde Bourgogne ocean af skidt og kanel. Og det samme kunne man sige om Chianti, om Rioja osv. For det andet fordi der faktisk findes en vej ad hvilken: læs, se efter på internettet, spørg en og gerne flere vinhandlere, sammenlign, interessér dig for hvordan du bruger dine vinpenge. Lad være med at tro, at en Alfa Romeo kan koste lige så meget som en Fiat Punto. Og hvis den skulle gøre det, tag bilen med til FDM for et grundigt tjek.

"Ja, men hvis jeg står foran et Barolo-tilbud i et supermarked har jeg ikke tid til at uddanne mig, jeg vil gerne have en facit liste her og nu". Mit svar er entydigt "glem det." Køb hellere den vin du kender. Eller køb en flaske og smag den, før du lader dig lokke af kassetilbuddet. Check også om det passer, at før-prisen/den almindelig pris nogensinde har eksisteret og bedøm vinen på basis af den pris. Og skal du handle Barolo, gør det et sted hvor du kan gå tilbage med flasken og sige "Petersen (eller.....Merolli, for den sags skyld!) denne her den kan du selv drikke. Giv mig noget som er mine 69,95 værd".

Jeg ved ikke, hvor lang tid det ville tage at sige så meget i løbet af den korte radioudsendelse, men vineksperten forfejler sin rolle, hvis han/hun kan nøjes med at sige, at "der ikke findes nogen facit-liste".

Én der ikke forfejler sin rolle er den dejlige og beslutsomme Marianne Fischer-Boel. Hun sidder på den europæiske øretævers holdeplads og næsten lige meget hvad en kommissær gør i den stilling, kommer det til at gøre en eller anden utilfreds. Fornylig har hun stukket ikke bare hånden men hele hovedet ind i hvepsereden ved at foreslå, at overproduktionen af vin i EU skal skæres ned og skal helst helt bort. Hun har evig ret. Men det foreslåede remedie - braklægning af vinmarkene - er noget af det tumpeste man kan ty til. Især når det gælder Italien. Og det undrer mig, at der ikke er nogen, der har fortalt hende det eller som har taget sagen op på en mere rungende måde.

Lad os se hvorfor. Systemet virker sådan, at for hver hektar vinmark, som man forpligter sig til at braklægge, får man et vist antal euro fra EUs fælleskasse. Fint nok. Nej! Fordi hvem er de første, der lokkes til at tilslutte sig programmet? Det er vinverdenens fodsoldater, menigmanden, den lille uafhængige vinbonde, som måske er oppe i årene, og som kun har et par hektar, som er vanskelige at dyrke, da de fleste italienske vingårde ligger på  bakkerne. Det er således kvalitetsproduktionen, der forsvinder. Stille og roligt. EU har prøvet det allerede for en ti år siden. Braklægningstilskud til vinmarker og støtte til dyrkning af solsikker. Solsikker! Med katastrofale resultater for vinens kvalitet: på Sardinien for eksempel forsvandt stort set alle de ældre cannonau-vinmarker, øens mærkedrue og stolthed. Det medførte en total ændring af vinens smagsprofil og en idag sjælden forekomst af rigtig gode eksemplarer af vinen.

Ikke nok med det. Sådan et tiltag er attråværdigt for vinbønderne i Europas fattigere dele. Men hvad der er værre er, at det er en indirekte støtte til vinindustrien, der fylder vore europæiske hylder med sterile, smagsdøde og ensartede vine. Fordi det fjerner diversiteten, fordi det fjerner den lille modvægt og den lille konkurrence, der ligger i "biodiversiteten". Alt dette til fordel for en altid mere strømlinjet og dødkedelig vinproduktion. Til gavn for den store distribution, supermarkederne, der som regel ikke kan håndtere andet end volume og har ensartedhed af det udbudte som hovedkrav.

Gør Marianne dette med vilje? Er der en skjult dagsorden til fordel for de store, slemme vinkoncerner?
Det tror jeg næppe. Og alligevel gad jeg godt vide, hvorfor jeg ikke kan høre alarmklokkerne ringe og hvorfor der er så lidt debat om emnet. Resultatet er dog det samme: en forarmning af en totusindårig rigdom af druer og traditioner.

Så vidt den negative kritik. Problemet er dog konkret: den europæiske vinsø, og skal løses til fælles gavn.
Især fordi man skal tage konkurrencen op med vine fra de oversøiske lande. Her risikerer mailen at blive alt for lang, men
det er en falsk problemstilling, det med konkurrencen. For det første fordi man har nøjagtig det samme problem (overproduktion) i mange af de oversøiske lande. For det andet fordi hvis man skal tale om konkurrence, skal den foregå mellem jævnbyrdige partnere. Og vinlovene i den gamle verden sætter Europa ud af konkurrence lige fra starten. I de oversøiske lande er vin hovedsagelig fødevare, hvis eneste blåstempel er "fit for human consumption". I Europa bakser vi, med rette eller uret, med en byrde af vinlove, vedtægter, regulativer, der har deres rødder i middelalderen og ofte før det. Alt fra hvornår vinhøsten skal starte til hvilke beholdere der er tilladt for hvilke vine er underkastet et utidssvarende og tungt bureaukratisk sæt af normer, som er totalt ude af trit med det moderne vinmarked, som man vil konkurrere med. Vil man bruge skruelåg til DOC vine? Nej det kan man ikke. Vil man sælge Brunello i bag in box? Nej det kan man ikke. Og så videre og så videre på en smuk og masokistisk måde. Og den frygtede konkurrence?
Jeg ved det ikke, det kan være at det også er et spørgsmål om en p.t. herskende smag. Det kan ikke v ære et spørgsmål om størrelsesforhold, da Apulien alene producerer lige så mange druer som hele Chile, og Sicilien alene lige så mange som Australien. Der er noget at tage fat på.

Naturligvis har jeg ikke nøglen til løsningen af så stort et problem, men der er flere af de vinproducenter, som jeg er i kontakt med, der ville være glade for en reduktion ikke af vinmarkernes areal men af udbytte per hektar. Andre foreslår, at man afskaffer tilladelsen til sukkertilsætning (chaptalizasion i Frankrig, Tyskland, Østrig osv.) og druemosttilsætning (Italien). Det ville sende færre vine på markedet. Uanset hvad, så er der bred enighed blandt dem, der producerer vin med egne druer, at braklægning som sådan ikke er vejen frem.

Nu skal man ikke tro på alt det jeg skriver og alt det, som man læser, men Vinbladet har lige udsendt sit seneste nummer som tema-nummer om Piemonte. Dér læste jeg en glædelig anmeldelse af Cascina Cucco 1999 enkeltmark Ceratti. Endnu en indikation af at producenten er værd at holde øje med og at Huset har ambitioner i retning af Barolo-kvalitet. Ikke fordi den klassificerede sig på første plads, men fordi den kom ind som nummer....seks. Se her:

nr.1   94 points pris  849,- kr.
nr.2   92 points pris  469,- kr.
nr.3   92 points pris  249,- kr.
nr.4   91 points pris  395,- kr.
nr.5   90 points pris  250,- kr.
nr.6   90 points pris  139,- kr. Ceratti 1999 Cascina Cucco

Halvfems points og 139,- kr.? "Åkæj" som de unge siger!
Hvem de toogtredive smagte vine er og hvad de koster, kan I se ved at rekvirere Vinbladet fra www.vinbladet.dk.
Hvem enkeltmarken Ceratti 1999 er, kan I se her fra tilbuddet Cucco-ONE, som er en passende afslutning på denne extramail på en søndag, hvor jeg  helst ville have passet mig selv...


Ciao,

Carlo

For at bestille 6 x Barolo 1999 og 6 x enkeltmark Cerrati 1999 send blot en svar mail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten "CUCCO ONE" i Emne/Subject. Prisen er 1.665,- kr. Fragt 80,- kr. overalt i landet.
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10