Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

21.07.2005 BRIGANTE & LYKKEPALLET

Kære Vinvenner!

Onsdag morgen, i går, modtog jeg 906 flasker BRIGANTE, Pinot Nero i årgang 2001 fra Cascina Baricchi.

Siden I kastede jeres kærlige gane på årgangen 1998 ifjor, har der været andre, der har "opdaget" vinen: dens kvalitet har vakt vinelskernes og vinskribenternes opmærksomhed, ikke blot i Danmark men også i resten af verden.

Derfor er de nihundredeogseks flasker af årgang 2001 jeg modtager nu på onsdag alt det som vil komme til Danmark.

Hvordan er den så, denne 2001? Svulstig og næsten utæmmelig men stadigvæk med den lidt dekadente
finesse og den diskrete, langtlevende landlige elegance, der er løsenet til eliten for de store pinot noir-vine.
En kældervenlig vin, der vil blive bedre og bedre de næste ti år men som vil være, efter behørig dekantering, også den perfekte ledsager for en ung og dristig aften her og nu.

Jeg holder foreløbig samme pris som i fjor: 99,- kr. Det er nærmest en foræringspris for denne kvalitet,
men jeg sparer jer og mig selv for hele salgsnakken: I kender jo vinen!...

For at bestille en karton med tolv flasker send blot en svarmail med teksten "BRIGANTE" i Emne/Subject. Levering: 69,- kr. overalt i landet uanset kvantum. Husk venligst at skrive jeres navn, adresse og telefonnummer.

(Der er dog ikke minimumbestilling: levering overalt i landet 69,- kr. De "nye", som ikke kender vinen, kan roligt bestille eller forlange mailen og  beskrivelsen fra oktober ifjor.)


Og her burde denne uges mail have sluttet, til manges glæde, men så talte jeg med min medarbejder Tai om en vin, som jeg ikke kunne finde i
lageroptællingslisten. "Du skal kigge i den anden optælling, den fra butikken", svarede han prompte. Rigtig nok: vinen, en Wildbacher, som jeg vidste jeg havde et par magnumflasker af, var på et særskilt ark. Sammen med alle vinene fra den nu lukkede butik Wiuff Vinhandel. "Hvorfor er de ikke sammen med de andre vine?" spurgte jeg. "Til dels fordi det er vine, som vi har betalt vinafgift af, og til dels fordi jeg ikke nænnede at sprætte palletten op.......".

Nå, jeg kunne godt mærke og forstå Tais følelsesmæssige engagement i de vine, der havde stået på hylderne i "hans butik". Det ville rippe op
i så mange følelser. Det kunne jeg godt forstå: "Ja, men så sælger vi ud af det hele til en favorabel pris, det hele på engang: en LYKKEPALLET!!!"

Ideen kan lyde skør, men der er måske nogen blandt jer, der lige har arvet, eller som ønsker sig en fix-und fertig italiensk vinkælder, eller som måske
skal holde gilde, eller som bliver gift, eller der er nogle kollegaer på en arbejdsplads, i en vinklub, jeg ved ikke hvad. Prisen bliver naturligvis meget fordelagtig for den kloge køber. Vi sparer lidt arbejde, Tai sparer lidt vemod og længsel ved udpakning og I erhverver vinene til en pris, hvis avance er så lav, at jeg ikke engang gider begynde at regne den ud!
Det er et crazy tilbud, men måske svært at modstå. (Og lur mig om der ikke er nogle vinhandlere på nettet, der straks vil kopiere ideen!)

For at bestille en LYKKEPALLET med cirka(*) sekshundrede diverse flasker send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten
"LYKKEPALLET" i Emne/Subject. Prisen er 28.000,- kr. Levering: 0,- kr. overalt i landet


Hvis I er tilpas mistroiske, forsigtige eller blot ønsker at se hvad det er for nogle vine, der står på palletten, fair nok: send blot en svarmail til Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen. med teksten "LISTEN!!!" i Emne/Subject.

(*) Cirka = det er efter omregning af diverse magnum og dobbeltmagnum til almindelige flasker.

Ciao,

Carlo

PS
Jo en sidste ting: 2 literen! Prisen er uændret. 6 x 2 liter gerne blandet  594,- kr. Levering: 0,- kr overalt i landet. Ved køb af færre end seks flasker er levering: 69,- kr. overalt i landet. Vinene har fået forbavsende gode anmeldelser: Erhvevsbladet, Frederiksborg Amt Avis, Ekstrabladet og sidst på www.vinavisen.dk:



Poggio Aprico, Bianco, Lazio IGT, Italien 2004
99 kr. for 2 liter,
Den er slet ikke så tosset, denne hvidvin. God frugt (æble, drue), tilpas syre, mineralske toner. Den er tør og en udpræget madvin. Attraktiv pris, lige til den store havefest. Og så har den skruelåg!


Poggio Aprico, Rosso Piceno, Italien 2004
99 kr. for 2 liter,
God, fyldig og blød frugt præger denne rødvin, ledsaget af en lille stram tørhed, der gør den velegnet til mad. Den er nem at drikke og unægtelig billig. Vinen er i en stor og flot 2 liters flaske med skruelåg. Den femte stjerne får den for prisen, der for en normal flaske vil være 37,50 kr.

Vinene kan også købes i Brugsforeningen i Slangerup/Superbest, Københavnsvej 5, 3550 Slangerup 47339494, som er begyndt at føre begge typer.







Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10