Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

05.09.2004 Kan I li´TUNFISK??

Kære Vinvenner!

Før jeg fortaber mig i mine ugentlige udgydelser, lad mig sige, at i går smagte jeg igen min PIAN DELLE QUERCE 2003
Grignolino d' Asti 2003 fra producenten Villa Fiorita. Hold da ferie hvor den smager godt!! Alle lamperne og advarslerne var oppe at blinke:
"Bip bip bip: risiko for overdrikning: bip bip bip". Læs lige igen beskrivelsen på hjemmesiden www.carlomerolli.dk under VINTILBUD
uge 29/2004 og køb mange flasker. En herlig, herlig vin til alle lejligheder!

Pris: 3,75 € x 7,45 = 27,94 kr
Hjemtagelse 10,00 kr
ialt                 37,94 kr.
Avance 45 % 17,07 kr
Ialt                 55,01 kr
25 % moms   13,75 kr
I alt               68,76 kr
Ved køb af 12 flasker er levering 0,- kr. overalt i landet.
Ellers: 45,- kr. For at vide lidt mere om producenten, som står også bag den frem-ra-gen-de hvide SOVRANO 1998 (83,- kr.), kig på http://www.villafiorita-wines.com/

Det korte hollandske udsalg. Mesteren havde (desværre) ret - I har reageret pænt (tak), men jeg ville lyve, hvis jeg sagde
at I har tømt lageret for de lækre og kendte Amarone, Barolo, Chianti vine fra denne uge. Så er det "back to basics".
Jeg starter med en vin, jeg havde meget held med i februar i fjor og som mange af jer har efterlyst:

1) POGGIO PAGANO Vino da Tavola Fattoria del Cerro  29,- kr./flaske ved køb af 12 flasker ( 348,- kr. for en karton med tolv flasker)
Det er en sangiovese fra Toscana, lokalt, i Montepulciano kaldet "prugnolo gentile". Det er en harmonisk og rund hverdags rødvin, der stammer fra Fattoria del Cerro, en af de store Vino Nobile producenter. Hvis nu vi siger, at kvaliteten er ni på en tretten skala, har vi hverken fornærmet producenten eller givet det forkerte billede til jer. Vinens regnestykke ser således ud: hvor 32,- er den almindelige pris. I sparer: 9%.(*)
Levering overalt i landet : 69,- kr. uanset kvantum.

Pris 1,08 euro x 7,45 =   8,04
Hjemtagelse 10,00
ialt 18,04
avance 40% 7,21
ialt 25,25
moms 25% 6,31
ialt 31,56
oprundet 32,-

Den næste vin er en gammel kending, som I har taget til jer og som har SCOOP-værdighed, ikke mindst på grund af den opsigtsvækkende
pris. CARATO betyder "lille fad" og vinen lagrer i barriques. Carato fremstilles af 85% sangiovese, 15% lige dele af merlot, cabernet sauvignon og grenache. Vinen er drikkeklar to år fra høsten og vil kunne holde sig i god form frem til 2007. Ellers behøver Carato næppe nogen introduktion.
Se også/ellers  www.erikbanti.com. Erik  har befalet "slip bremserne!" og det gør jeg:

2) CARATO 2001 IgT Toscana , Erik Banti   50,- kr./flasken ved køb af 12 flasker (600,- kr. for en karton med tolv flasker).
Levering overalt i landet : 69,- kr. uanset kvantum.

Vinens regnestykke ser således ud: hvor 67,- er den almindelige pris. I sparer:  25,5%.(*)

Pris 3,80 euro x 7,45 = 28,31
Hjemtagelse                10,-
ialt                               38,31
avance 40%                 15,32
ialt                               53,63
moms 25%                   13,40
ialt                               67,03

(*)Bare som sidebemærkning: jeg er vokset op i den tro, at når man nævner en besparelse - så det være på 30% eller på det berygtede fordyrende mellemled - så er det god skik at fortælle kunden i forhold til hvad, han/hun sparer tredive procent, og måske også - men der er måske for meget at forlange - hvor meget det grådige mellemled ville have slugt af prisen, hvis det fik lov til det. Men mit synspunkt ser ud til at være noget antikveret
i vore hæsblæsende tilbudstider. (Eller som Cicero skrev om sin tids spåmænd: "Jeg fatter ikke, at de ikke bukker sammen af grin, når de mødes på gaden og hilser på hinanden....")

UGE 35s priser (og salgbetingelser) fra det hollandske udsalg i august gælder stadigvæk hele september MEN KUN for de vinvenner, der har købt under udsalget.
Det er ikke til at misforstå, men er det ikke en smule uretfærdigt?
Nej: jeg havde på tilbud mange gode men desværre (for mig) mindre kendte vine. Nogle vinvenner har udvist frisk nysgerrighed og tillid: det er det, der bliver belønnet nu. Mange vine er iøvrigt udsolgt, men listen over hvad der er tilbage på lageret og de tilsvarende priser kan forlanges ved at sende en svarmail med teksten "UGE 35" i Subject. Er du blandt dem, der ikke har købt i august, er det FØR-priserne, der gælder.  (Køber man 60 flasker eller flere, så er der sædvanen tro åbnet for forhandlinger).

 


ET SPØRGSMÅL:
Som det også fremgår af FAQ på hjemmesiden www.carlomerolli.dk, bytter vi propsyge el. defekte flasker.
Sådan er der også tradition for i den danske vinbranche. Men læs hvad jeg fandt i det meget velansete tysksprogede vinblad "MERUM":

"Internationalem Brauch entsprechend kann für korkkranke Flaschen kein Ersatz geleistet werden, da Korkfehler ein unvermeidliches Risiko darstellen, für das auch Produzenten keine Gewährleistung übernehmen."
Altså: på dansk: “I overensstemmelse med international brug gives der ingen erstatning for flasker, der er “propsyge”, da propfejl er en risiko, der ikke kan undgås, og som heller ikke producenter giver nogen garanti for.”

Der hersker ikke nogen tvivl i mit hoved om, at vinhandleren har pligt til at erstatte vine, der har propsmag, men hvad siger den danske lov?
Jurister og advokater er velkomne til at give deres besyv.


De venligste hilsener,

Carlo Merolli

PS  Stor hilsen og tak fra Donato D'Angelo til alle dem, der var me d til hans vinsmagning. Vinene har fået fine anmærkninger og her er noget fra
den uafhængige www.vinhulen.dk :

VIN&PRODUCENT ÅR PRIS FORHANDLER GLAS
RATING
DATO BEMÆRKNINGER
KOMMENTARER
Sacravite, D'Angelo, Basilicata 2001 60,00 Carlo Merolli
30.08.2004 Rubinrød. Den let staldede næse med lakrids, blomme og krydderi i mørkt indtryk. Fyldig smag med med blomme, lakrids og en god saftighed og en fint sat frugtsyre med bid. Harmonisk og dejlig vin. ****KTS
             
Starsa, D'Angelo, Basilicata 2001 58,00 Carlo Merolli 30.08.2004 Rubinrød. Duften går i retning af kirsebær. Smagen har p.g.a. den ultrakække og meget fremmelige frugtsyre en smag af mørke kirsebær med bitre toner. Kendetegnet ved pæn fylde og bid.
             
Aglianico del Vulture "Donato D'Angelo", D'Angelo, Basilicata 2000 128,00 Carlo Merolli
30.08.2004 Rubinrød med brun kant. Mørk, staldet næse med blød lakrids, træ, blomme, røde bær og en god sødme. Blød, fyldig smag med en kæk frugtsyre og en god saftig blommefrugt der fører vinen frem. Tanninholdig vin som endnu er meget hård og letbitter mod finalen, men det er bare med til at give struktur og tyngde og fuldkommenhed i vinen, som har stort potentiale og stor længde i smagen. Meget tæt på 3 glas! ****KTS

(Hvorfor citerer jeg gerne vinhulens kommentarer? Fordi som de selv skriver: 

"Vi er neutrale. Vi er danske med danske smagsløg. Vi elsker vin, og vi sidder ikke stille."

Så vidt, så godt.)


Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10