Lager og afhentning: Skovlytoften 1 / 2840 Holte / tlf 4585 1978
Kontor: Kongsvænget 38 / 2830 Virum / Telefon 45851978

12.10.2004 EXTRA MAIL : Undskyld!

Kære Vinvenner!

På denne pragtfulde efterårsmorgen føler jeg, at det ville være passende at rundsende et stort UNDSKYLD
til alle de vinvenner, der forgæves har bestilt både Serra delle Querce 1999 og Brigante 1998. (Og samtidig et
stort TAK til alle dem der har bestilt.) Det er logik for vinhandlere, at jeg er den første til at være ked af det,
når jeg svarer "der er ikke flere flasker" til en bestilling! Jeg ville hellere sende en e-faktura med det samme.
Jeg skriver også for at forsikre, at alle ordrerne bliver ekspederet i den slaviske kronologiske rækkefølge, hvormed de indløber
på skærmen og at der ikke er sket tilfælde af hamstring: bortset fra én vinven der bestilte seksogtredive flasker
har den typiske bestilling været på seks eller tolv flasker og nogle endda på forståelige forsigtige to eller tre flasker.
Jeg måtte endda svare nejtak til et par gode kollegaer, der ville købe et par kasser til sig selv.

Et andet undskyld, eller snarere en præcisering, skylder jeg de vinvenner der har det lige som den trofaste vinven, der skrev:
"Dog kan jeg ærge mig over at have købt dem til smagningen for ½ år
siden og ikke ventet på det uundgåelige tilbud"
. Sådan forholder det sig ikke: i forbindelse med Natale Simonettas
besøg i København den 25. februar i år var der ialt seksogtredive flasker af hans Pinot Nero 1998 (den senere Brigante).
Prisen var som den var og vinen havde ikke engang en etiket: navnet og årgangen var skrevet med guldtusch på flasken! Ingen - ikke mindst Natale - anede, at vinen ville vække så megen begejstring og at priserne i Piemonte ville falde så drastisk de følgende måneder.
Tilbuddet var ikke "uundgåeligt" og som jeg skrev, tog det nogle lange telefonregninger for at overtale Natale, at
Danmark var det rigtige sted og at seks euro var den rigtige pris for at få hans juvel værdsat af vinkendere i den ikke så kolde nord.

Som yderligere en garanti for jer er kendsgerningen, at min avance er den samme både nu og dengang vinen kostede tohundredeogtretten kroner. Sådan er det nu engang i handlen: der forhandles, tingene ændrer sig og det kan diskuteres, hvor meget man kan kræve stabilitet i et emne, som per definition er "flydende". Mere: vinvennerne skulle spørge sig selv, om der i realiteten ikke sker et misbrug af jeres krav på den såkaldte stabilitet:
er det ikke et påskud for at hive flere penge end nødvendigt ud af jeres lommer?  Hvorfor ser I dag ind dag ud helsides annoncer på såkaldte kultvine? Er der for mange af dem? Er den stabile pris for høj? Der er ca. et tusind kilometers afstand mellem Natale Simonetta og Donato D'Angelo:
den første er ung både aldersmæssigt og i vinforstand, kommer fra Varese i den del af Lombardiet, der føler sig mere beslægtet med Schweiz end med Italien. Donato D'Angelo er over fifty, fra det rigtige dybe Syd og har flere generationers rødder i vinproduktionen. Fælles for begge er dog en
realistisk, nærmest ydmyg approach til vinen: der er kun hvad vinmarken giver og det gælder om at få det bedste ud af de druer man har. Nu skal
man passe på med ikke at overdrive begrebet "small is beautiful" men i disse to tilfælde er det rigtigt. Rigtig kvalitet kommer ikke i ubegrænsede mængder og koster ikke - nødvendigvis - flere hundrede kroner pr. flaske.

Hvilket tvinger mig til atter en gang at sige undskyld til de få - tre - der har bestilt PERSEO fra sidste uge. En vinven fra Jylland skrev:

Hejsa, Dette er en kanonvin, jeg har drukket den jævnligt i et halvt år nu. Min lokale vinhandler har den til 138,75- dkk !
Blot til din information !
Nå! En streg i regningen. Jeg tilbød vinen til 155,- kr. som introduktionspris, ifg. det sædvanlige regnestykke:

11,50 x 7,45 = 85,67
hjemtagelse    10,-
ialt                 95,67
avance 40%    38,26
ialt                133,93
moms 25%     33,48
ialt                167,41
(155,- skulle så være min introduktionspris).
Jeg har ingen ambition om at være den billigste på nettet, men mine vinvenner skal ikke have et sekunds tvivl om mine priser!
Producenten Valerio Zenato var midt i vinhøsten, da jeg ringede til ham og det var lidt stakåndet, at han indrømmede: "Jo, jeg har glemt at fortælle dig, at i starten af året, solgte vi noget Perseo til et firma i Herning....men det er langt fra Virum, ikke ?.....".  " Valerio havde travlt, så jeg undlod at belære ham om Danmarks geografi, internet og den globaliserede verden. Vinhandleren i Herning har købt meget og har endda givet en euro mindre end jeg har gjort, så han kan sælge vinen til 138,75 kr. Et fund for pengene. Det betyder kun to ting: at de knap ti kasser Perseo,
jeg har, sælges nu ud til 120,- kr. pr. flaske - dvs min pari pris og så er min introduktionssparti ude af vagten. Valerio Zenato fortsætter sin vinhøst og går i tænkeboksen om, hvad han vil med sin Perseo, sin meddelsomhed og sin differenterede prispolitik. Fortsættelse følger. Formodentlig.


De venligste hilsener,

Carlo Merolli


PS
I næste mail ( mandag den 18.ds) er der tilbud på Carmina Burana 2001 (jvf. UGE 17/2004 på www.carlomerolli.dk for en beskrivelse af vinen).
Der er rigelig af vinen (4.200 flasker), men ovenstående taget i betragtning,  mon ikke det er fornuftigt at lægge billet ind allerede nu?
Årgang 2001 koster 69,- kr. og årgang 2002 koster 66,50.
Husk venligst at I - efter at have modtaget fakturaen herfra - også kan betale direkte med dankort ved at bruge betalingsformularen her...

Webshop

Online Shop
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10